Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlioz, Hector, fr. Komponist, (1803-1869) - Berlitz school, en Metode for Undervisning i fremmede Sprog - Berlok (af fr. breloque), Nipsgenstand af Metal, Elfenben, Porcelæn e. l.; - Bermeo, By i Nordspanien, Prov. Biscaya - Bermejo, se Rio Bermejo - Bermondsey, sydøstlig Staddel af London - Bermudasbaad, lille, spejlgattet, klinkbygget, aaben ell. halvdæks Sejlbaad - Bermuda-Øerne, en lille isoleret Gruppe af lave oceaniske Koraløer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stil end hans andre Værker, samt Operaerne
Beatrice et Benedict (1862; Tekst efter Shakespeare)
og Les Troyens (1863; Tekst efter B.’s anden
Yndlingsdigter, Vergil). — Foruden de forannævnte
Værker har B. komponeret Sange og nogle
Orkestertransskriptioner; hans litterære Arbejder er
Samlingerne: A travers chant, Les grotesques
de la musique, Soirées d’Orchestre, endvidere
Voyage musicale og Études sur Beethoven, Gluck
et Weber samt navnlig Traité d’Instrumentation,
en af de bedste moderne Instrumentationslærebøger,
og Le chef d’Orchestre. — Af B.’s
Kompositioner er en Del opførte i Kbhvn, navnlig:
Requiem’et, den fantasifulde Symfoni og Harold
en Italie, »Romeo og Julie«, Damnation de Faust
og »Flugten til Ægypten« (2. Del af L’enfance
de Christ). Meningerne om B.’s Bestræbelser og
hans skabende Evne er den Dag i Dag næsten
lige saa forskellige som i hans levende Live.
Ved Bedømmelsen deraf maa det erindres, at
B.’s første Kompositionsvirksomhed falder
sammen med den fr. Romantiks Opstaaen; dens
Kamp mod den nedarvede Klassicitet, dens
Søgen efter karakteristiske, voldsomt lidenskabelige
og sære Motiver paavirkede i høj Grad B.
— Hans Kompositioner præges af fin Intelligens,
glødende Fantasi og kraftig Villie, han
behandler Motiver, storslaaede, lidenskabelige og vilde
som Romantikernes; men der mangler Enhed i
hans Værker, ligesom den manglede i hans sært
sammensatte Karakter. De bestaar af en Række
Led, nogle originale og skønne, andre trivielle
og undertiden platte, men uden samlende
Helhed, og ligesom ofte Romantikerne kan han
blive krampagtig forceret, ja næsten karikeret.
B.’s fremragende mus. Geni vil dog vistnok
efterhaanden blive lige saa alm. anerkendt, som
hans store Indflydelse paa moderne Musik, ikke
mindst i Frankrig, hvis musikalske Anskuelse
han i det hele har højnet. Musikhistorisk er
B.’s Navn knyttet til »Program-Musikken«. Idet
han gik ud fra Beethoven’s sidste Værker, vilde
han give Musikken et andet Indhold end
Stemninger alene, han vilde skildre bestemte
Situationer og Begivenheder; paa dette Grundlag
byggede han det meste af sin Instrumentalmusik
op og grundede saaledes en Stil, som senere Liszt
blev den vigtigste Repræsentant for. B.’s største
Bet. maa søges i hans Kantater og Orkesterværker.
I Behandlingen af Orkestret er B. en
Mester af første Rang, paa dette Omraade er
han en Opfinder, til hvem næsten alle senere
Komponister staar i Gæld. Hans Evne til at
benytte hvert Instrument efter dets særlige
Ejendommelighed og alle dets Muligheder og til
at give Orkestret Glans og Farve er kun naaet,
— næppe overtruffet — af Liszt og Wagner.
(Litt.: Foruden B.’s egne Mémoires nævnes
Biografier af Adolphe Jullien [1882, et
omfangsrigt Pragtværk]; E. Hippeau, B.
intime; A. Ernst, L’œuvre dramatique de B.;
Noufflard, H. B. et le mouvement de l’art
contemporain; Richard Pohl, »H. B.,
Studien und Erinnerungen«; Louise Pohl, »H.
B., Leben und Werke« [1900]; Tiersot, B. et
la société de son temps [1903]; R. Louis, H. B.
[1904]; Prodhomme, H. B. [1905]. Et
»Supplement til Instrumentationslæren« udgaves af
Widor [1905] og en samlet Udg. af H. B.’s
Værker ved Malesherbes og F. Weingartner;
denne sidste samt Rich. Strauss har
overs. og bearb. B.’s »Instrumentationslære«),
W. B.
Berlitz school [↱bærlits-sku.£], en af den
tyskfødte Amerikaner M. D. Berlitz udarbejdet
Metode for Undervisning i fremmede Sprog og et
herfor 1878 i New York grundlagt Institut.
Metoden og den med behændig gennemført
forretningsmæssig Organisation oprettede Skole fandt
hurtig Aflæggere ogsaa i Europa og findes nu
repræsenteret i de fleste større Byer Verden over.
Berlok [-↱låk] (af fr. breloque), Nipsgenstand
af Metal, Elfenben, Porcelæn e. l.; »Dingeldangel«
til at hænge ved Urkæder. Benyttelsen af
saadanne breloques kom i Brug i Slutn. af 18. Aarh.
Lgn. B. anbringes paa Hestes Mundbid for
at beskæftige Hesten, aflede dens Opmærksomhed
og derved forhindre den i ell. vænne den
af med Unoder som f. Eks. at stikke Tungen
over Bidet o. desl.
(C. G. B.). O. P.
Bermeo [wær↱mæå], By i Nordspanien, Prov.
Biscaya, ligger 38 km NØ. f. Bilbao. (1900) 9060
Indb. Fra B.’s Havn drives Fiskeri, og Byen
har Tilvirkning af Fiskekonserves. I B. er
Digteren Ercilla født.
H. P. S.
Bermejo [wær↱mæкå], se Rio Bermejo.
Bermondsey [↱bə.məndzi], sydøstlig Staddel
af London, Hovedsædet for Garverne og
Læderfabrikanterne, med (1911) 125903 Indb.
Bermudasbaad [eng. bə↱m(j)u.das-], lille,
spejlgattet, klinkbygget, aaben ell. halvdæks
Sejlbaad med 2 Master, hver med sit Gaffelsejl samt
en Stagfok som Forsejl (se Baad).
Bermuda-Øerne [bə↱m(j)u.da-], en lille isoleret
Gruppe af lave oceaniske Koraløer, der tilhører
England og ligger i Nordatlanterhavet 1000 km
ØSØ. f. Cap Hatteras under c. 32° 20′ n. Br. og
64° 50′ v. L. og bestaar af en Række af 5
uregelmæssigt formede mindre Øer (Ireland, Somerset,
Bermuda, St Davis, St Georges) samt over 150
Smaaøer, hvoraf dog kun 15 er beboede. B. har
et samlet Areal paa c. 50 km2 med (1911) 20351
Indb. Øgruppen hæver sig over Havet paa den
sydlige Del af et stort, ovalt Ringrev (Atol),
hvis Udstrækning er c. 37 km fra SV. til NØ.,
Bredde 19 km, og hvis nordlige Parti næsten
ganske er under Vand, selv ved Ebbetid.
Igennem Revet fører 2—3 vanskelige Passager ind
i en central Lagune med en Middeldybde af
13—15 m. Denne Koralbygning, der er den
fra Ækvator længst bortliggende, kroner
Toppen af en isoleret, undersøisk Banke af vulkansk
Oprindelse, der sænker sig til alle Sider og
ved Dybder paa over 5000 m er skilt fra
Nordamerika og de vestindiske Øer. Øerne, hvis
største Højde er 80 m, sammensættes af
Brudstykker af Koralrevet, mere ell. mindre hærdnet,
sammenblæst Koralsand, snart optrædende som
en kompakt, kornet Kalksten, der er anvendelig
til Bygningsbrug, snart som løsere Masser med
Skaller af Landsnegle, ja endog i Form af friske,
vandrende Kalksands-Klitter. Ved Forvitring af
Kalken fremkommer røde Lerarter, der i
forskelligt Forhold blandet med Humusstoffer og
Koralsand danner et frugtbart Jordsmon, især i
de lavere Egne. Regnvandet siver igennem den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
