- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
71

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernhard, den Hellige fra Clairvaux (1091-1153) - Bernhard, Carl, Pseudonym for Forf. A. de Saint-Aubain - Bernhard, Karl, Hertug af Sachsen-Weimar (1792-1862) - Bernhard II, Erich Freund, Hertug af Sachsen-Meiningen (1800-82) - Bernhard, Ludwig, tysk Socialøkonom, (1875- ) - Bernhardi, Friedrich von, tysk Militærforfatter, (1849- ) - Bernhardi, Theodor von, tysk Diplomat og Historiker, (1802-1887)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det var over for Abailard (s. d.), hvis Kritik
hæmmede hans Handlekraft.

Hvor meget B. end virkede udadtil, rigest
var hans Liv dog i Klostercellen, til den længtes
han altid tilbage. Han vilde forsage Verden,
samtidig med, at han vilde herske over den,
hans Valgsprog var: »Foragt Verden, foragt
ingen, foragt dig selv, foragt, at du bliver
foragtet«, Selvfornægtelse og Selvfølelse paa een
Gang. Han var Kirkens lydige Søn, og dog
har de kirkelige Oppositionsmænd opbygget sig
ved og hentet Vaaben fra hans Skr. B. var
Mystiker. Formaalet for ham var ved Forsagelse
og Overbærenhed at naa det ene og udelte,
Livet i Gud. Alle hans store Evner fik deres
Indvielse af hans Gudskærlighed, ikke en Fiber
i hans Sjæl var der, som ikke var gennemglødet
af den, den samlede det mangfoldige i ham til
eet og gjorde ham til den storstilede Personlighed,
hvad enten han sad i Cellen ell. stod paa
Verdenshistoriens Skueplads. Næppe noget
Menneske har øvet en saa betagende Magt over
andre som B., selv nøgterne Mennesker saa
Helgenglorien om ham. Ikke saa underligt, at
han blev helligdømt tyve Aar efter sin Død. Af
B.’s Skr har Sermones in cantica canticorum
(Prædikener over Sangenes Sang) haft varigst
Bet. Hans Skildring af Brudens (den troende
Sjæls) brændende Kærlighed til Brudgommen
(Kristus) blev Forbilledet for alle senere
Mystikeres religiøse Forhold. H. A. Brorson’s
Salmer synes skrevne over disse B.’s Prædikener.
B. har skrevet Salmer; men de, man tillægger
ham, er sandsynligvis ikke af ham. Den bedste
Udgave af B.’s Skr er Mabillon’s (I—II,
Paris 1719). (Litt.: Neander, »Der heilige
Bernhard und sein Zeitalter« [Berlin 1813]; E.
Vacandard
, Vie de St Bernard, I—II [Paris
1895. overs. paa Tysk 1897—98]; Grove-Rasmussen,
»Den hellige B.« [Kbhvn 1900]; B.
Hauréau
, Des poèmes latins [Paris 1890];
R. S. Storrs, Bernard of Clairvaux [London
1902]).
L. M.

Bernhard, Carl, Pseudonym for Forf. A.
de Saint-Aubain
.

Bernhard, Karl, Hertug af Sachsen-Weimar
(1792—1862), deltog i Felttoget 1806, var
derpaa i Kongeriget Sachsens Tjeneste, men
gik senere over i den nederlandske Hær og
udmærkede sig ved Quatrebas og Waterloo,
blev Generalmajor og 1829 Divisionsgeneral.
Som saadan kæmpede han med Insurgenterne
under den belg. Revolution 1830. 1848—53
fungerede han som Øverstbefalende for de holl.
Kolonialtropper i holl. Indien.

Bernhard II, Erich Freund, Hertug af
Sachsen-Meiningen (1800—82), blev Hertug 1803
under sin Moders Formynderskab og overtog
selv Regeringen 1821. 1829 gav han sit Land,
der 1826 var blevet forøget med Hertugdømmet
Hildburghausen og Fyrstendømmet Saalfeld
m. m., en ny Grundlov og gik 1848
beredvillig ind paa sit Folks Fordringer, antog
Rigsforfatningen og viste Sympati for de tyske
Enhedsbestræbelser. 1866 optraadte han som
Preussens Modstander, og p. Gr. a. af hans
Uvillighed til at tiltræde det nordtyske
Forbund rykkede preussiske Tropper 19. Septbr
ind i Meiningen. B. nedlagde da Regeringen til
Fordel for Arveprins Georg.

Bernhard, Ludwig, tysk Socialøkonom,
f. 4. Juli 1875 i Berlin, Dr. jur. 1902, Prof. i
Statsvidenskaber og Socialøkonomi i Posen
1904, senere i Greifswald og Kiel, indtil han
1908 kaldedes til Berlins Univ., hvor hans
Udnævnelse vakte en bitter akademisk Strid, som
bragte ham fuld Sejr og hans Navn stærkt i
Forgrunden. B.’s Særomraade er de moderne,
paa matematisk-tekniske Principper byggede
Lønningsformer og den til disses teoretiske
Udvikling og praktiske Gennemførelse knyttede
Socialpolitik. Bl. hans Skr skal nævnes: »Die
Lohnsysteme in der deutschen Holz- und
Metallindustrie« (1898), »Die Akkordarbeit in
Deutschland« (1903), den socialpolitisk
betydningsfulde »Handbuch der Löhnungsmethoden«
(1906), det skarpt oppositionelle Stridsskrift
»Das polnische Gemeinwesen im preuszischen
Staat. Die Polenfrage« (1907) og »Die Zukunft
der Sozialpolitik« (1912).
K. V. H.

Bernhardi, Friedrich von, tysk
Militærforfatter, nedenn.’s Søn, f. 22. Novbr 1849 i
Petrograd, blev tysk Husarofficer 1869, deltog
som Løjtnant i den fr.-tyske Krig 1870—71,
og var 1908 naaet til Kavalerigeneral og Chef
for 7. Armékorps. B. er en flittig, mangesidig,
kundskabsrig og fængslende militærpædagogisk
og politisk Forf. Foruden at deltage i
Redaktionen af Frederik den Stores Historie i
den store Generalstabs krigshistoriske Afdeling,
at udgive Faderens efterladte diplomatisk-historiske
Dagbøger (1893—1906) og strø om sig
adskillige Tidsskriftartikler om taktiske,
militærpolitiske og hist. Emner, har han af større,
selvstændige Arbejder skrevet »Unsere
Kavalerie im nächsten Kriege« (1899) og den
storpolitiske Studie, som indbragte ham Verdensry,
»Deutschland und der nächste Krieg« (1912, 6.
Udg. 1914 og uhyre udbredt i Oversættelse).
Dette Værk er et kraftigt æggende Opraab til
det tyske Folks krigerske Instinkter og
Erobreraand; med hensynsløs Aabenhed hævder
Forf. heri Nødvendigheden af en energisk
paagaaende Magtpolitik: Tyskland maa tilstræbe
Verdensherredømmet ell. finde sig i at se sin
Indflydelse svinde.
K. V. H.

Bernhardi, Theodor von, tysk Diplomat
og Historiker, f. 6. Novbr 1802, d. 12. Febr
1887, studerede i Heidelberg, Paris og Milano,
levede en Aarrække i Rusland, men indtraadte
senere i preussisk Statstjeneste, var 1866—71
Preussens Gesandt, først i Firenze, senere i
Madrid og Lissabon. B. begyndte som
Socialøkonom. I det vigtige Værk »Versuch einer
Kritik der Gründe, die für groszes und kleines
Grundeigentum angeführt werden« (1849)
giver han en Analyse af Socialøkonomiens
teoretiske Grundlag og Hovedproblemer, herunder
indvarslende Kritikken over den Adam Smithske
Skoles og navnlig Ricardo’s Ensidigheder;
han kommer herved til at foregribe enkelte af
den langt senere optrædende Katedersocialismes
Doktriner. Bl. B.’s mere værdifulde hist.
Værker skal fremhæves: »Geschichte Russlands
und der europäischen Politik in den Jahren
1814—31« (3 Bd, 1863—77) og det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free