- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
72

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernhardi, Theodor von, tysk Diplomat og Historiker, (1802-1887) - Bernhardiner og Bernhardinerinder, se Cistercienser - Bernhardin fra Siena, den Hellige, (1380-1444) - Bernhardin, Skt, se Bernardino - Bernhard, Skt, se Sankt Bernhard - Bernhardt, Sarah (egl. Rosine Bernard), fr. Skuespillerinde, (1844- ) - Bernheim, Ernst, tysk Historiker, (1850- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

militærpolitisk betydelige Værk »Friedrich der Grosze als
Feldherr« (2 Bd, 1881). Meget interessante er
ogsaa hans efterladte, paa første Haands
Iagttagelser højst righoldige Dagbøger og
Optegnelser »Aus dem Leben Th. v. B.’s« (9 Bd,
1893—1906). (Litt: F. Demuth, »Th. v. B.
Beiträge zur Geschichte der Nationalökonomie im
19. Jahrhundert« [1900]).
K. V. H.

Bernhardiner og Bernhardinerinder, se
Cistercienser.

Bernhardin fra Siena, den Hellige, f. 1380
i Massa Carrara, d. 1444. Under Pesten i
Italien 1400 ofrede han sig med Dødsforagt for
Sygeplejen. 1404 traadte han ind i Franciskanerordenen;
som dennes Generalvikar
gennemførte han den strenge Observans i 500 Klostre.
Som Prædikant nævnes B. bl. Franciskanerordenens
ypperste. 1450 blev han helligdømt. (Litt.:
K. Hefele, »Der heilige B. v. S. und die
franziskanische Wanderpredigt in Italien während
d. 15. Jahrh.« [Freiburg 1912]).
L. M.

Bernhardin, Skt, se Bernardino.

Bernhard, Skt, se Sankt Bernhard.

Bernhardt [bær↱na.r], Sarah (egl. Rosine
Bernard
), fr. Skuespillerinde, f. 22. Oktbr
1844 i Paris. B. er et uægte Barn, hendes Moder
var en i Berlin født Jødinde, hendes Fader en
fr. Adelsmand. Han lod hende døbe og opdrage i et
Kloster, derfra kom hun 1859 paa Konservatoriet,
hvor hun nød Provost’s og Samson’s Undervisning;
efter endt Læretid debuterede hun 11. Aug. 1862 paa
Théâtre-français som Racine’s »Ifigenia i Aulis« og spillede 24.
s. M. Titelrollen i Scribe’s og Mélesville’s
Valérie; men hun kunde ikke bryde igennem,
hvad heller ikke lykkedes hende paa Gymnase,
og en skønne Aften, hun skulde spille, var hun
borte, flygtet til Spanien. Efter 3—4 Aars
Forsvinden optraadte hun under et paataget Navn
1866 paa Porte-Saint-Martin i Feeriet La Biche
au bois
, i en lille Rolle og i Korene. Dramatikeren
Camille Doucet skaffede hende Ansættelse
ved Odéon (1867), og her brød hendes
Ejendommelighed i Roller som den elskende Anna
Dambly i »Kean«, den tungsindige og højhjertede
Cordelia i »Kong Lear«, den sekstenaarige
Digter Zanetto i Coppée’s Le passant (Et Møde) og
Dronningen i Ruy Blas saa sejrrig igennem, at
Théâtre-français’ mægtige Direktør, Perrin,
tilbød hende Engagement. Dette modtog B. og
spillede i de otte Aar (1872—80), hun tilhørte
Verdens første Scene, mange store Roller, f. Eks.
Fædra, Zaïre, Andromache, Donna Sol i
»Hernani«, Bertha i »Roland’s Datter«, Mrs. Clarkson
i »Den Fremmede«, Berthe de Savigny i
»Sfinksen«. Saa pludselig, i Sommeren 1880,
brød hun sin Kontrakt, bl. a. fordi Perrin
afslog hendes Ønske om at spille Camille i »Man
skal ikke spøge med Kærlighed«, en Rolle, Mlle
Croisette da indehavde, foretog derpaa en Rejse
gennem Europa (i Kbhvn spillede hun i August
»Adrienne Lecouvreur« og »Froufrou«), vendte
tilbage til Paris, spillede paa Porte-Saint-Martin,
overtog i Forening med sin naturlige Søn,
Maurice B., Direktionen af dette Teater, giftede sig
Apr. 1882 med en Skuespiller, Jacques Damala
(d. 1889), lod sig Aaret efter skille fra ham,
drog atter ud paa Rejser, dels i Europa (kom
Juni 1883 anden Gang til Kbhvn, hvor hun
spillede Fédora af Sardou, Pierrot assassin af
Richepin og Valérie), dels i Amerika og Australien;
hjemvendt fra denne Tourné slog hun sig ned
i Paris som Direktrice for Théâtre de la Renaissance,
hvor hun 6. Novbr 1893 aabnede sin ny
Direktion med Opførelsen af Lemaitre’s
»Kongerne«.

Snart i Paris og snart paa Langfart, dødede
hun sin fine Kunst under Reklamens hidsige
Jagen og i et tomt Skablon-Repertoire, men hun
har haft stor Bet. for fr. Skuespilkunst; hun
fornyede med sin tragiske Højhed og levendegjorde
med sin sjælfulde Personlighed Corneille’s
og Racine’s Kvindeskikkelser; men inden for
det moderne Repertoire ligesom forstørrede og
forædlede hun Skikkelserne og sprængte derved
tit Rammen. — Efter en Række Turnéer overtog
S. B. Udstillingssommeren 1900 Théâtre des
Nations
i Paris og udførte her bl. a. Hamlet og
Hertugen af Reichstadt i Rostand’s Drama
L’aiglon, den berømteste af hendes Præstationer
fra de senere Aar. Under sit Besøg i Kbhvn
Oktbr 1902 optraadte hun i denne Rolle paa
Folketeatret. Senere har hun fortsat sine
Turnéer, er optraadt som Deklamatrice paa
londonske Varietéer og har i Paris udført ny Roller,
hvor hun har forsøgt at omskabe sig til den
lidende og kæmpende Moder. I Febr 1915
maatte B. i Bordeaux lade sit ene Ben
amputere som Følge af en Knæskade, hun i en
Aarrække havde lidt af. — B. har ogsaa dyrket
Billedhuggerkunsten: 1874 udstillede hun
saaledes en Marmorbuste af en ung Pige og
1876 en Gruppe, »Efter Stormen«, der forestillede
en gl Kone med sin unge Søns Lig paa
Skødet; et Basrelief, »Ofelia«, skænkede hun det
kgl. Teater i Kbhvn. — Som Skribentinde har
B. ligeledes forsøgt sig uden rigtigt Held; hendes
Bog Dans les nuages, impressions d’une chaise
(1878), der i en smagløs Ramme giver en
Beskrivelse af en Opstigning med Ballon captif,
er dog mere Reklame for Skuespillerinden end
et alvorligt litterært Forsøg; heller ikke hendes
Mémoires (1907) er hendes Kunstnerinde-Navn
værdig. (Litt.: Clamant, S. B., ses débuts,
sa vie
[1875]; Sarcey, Comédiens et
comédiennes
, 1. serie, Nr. 5: S. B. [Paris 1876]; E.
Brandes
, »Fremmed Skuespilkunst« [Side
77—112: »S. B.«, Kbhvn 1881]).
A. A.

illustration placeholder
S. Bernhardt.


Bernheim [↱bærnha^im], Ernst, tysk
Historiker, f. 19. Febr 1850 i Hamburg og siden 1883
Prof. ved Universitetet i Greifswald. Efter at
han 1880 havde fremstillet »Geschichtsforschung

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free