- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
73

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernheim, Ernst, tysk Historiker, (1850- ) - Bernhoft, Herman Anker, dansk Diplomat, (1869- ) - Berni, Francesco, ital. Digter, (c. 1497-1535) - Bernina-Alperne, gletscherdækket Bjerggruppe i de rhätiske Alper (se Alperne) - Bernina-Pas, se Bernina-Alperne - Bernini, Cavaliere Giovanni Lorenzo, ital. Billedhugger, Arkitekt og Maler, (1598-1680)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

und Geschichtsphilosophie«, har han udarbejdet
en meget omfattende og grundig »Lehrbuch der
historischen Methode« (1889, 5.—6. Opl. 1908),
som er Nutidens bedste Haandbog paa dette
Omraade.
Kr. E.

Bernhoft, Herman Anker, dansk
Diplomat, f. i Barcelona 1. Oktbr 1869. Søn af
sv.-norsk Generalkonsul H. S. B., blev Student 1888,
cand. jur. 1894, indtraadte 1896 i den
diplomatiske Tjeneste, var 1903—04 Legationssekretær
i London, deltog 1907—08 sammen med
Generaldirektør Marcus Rubin i de dansk-tyske
Handelstraktatforhandlinger i Berlin og blev derpaa
Kontorchef i Udenrigsministeriet 1908, Gesandt
i Wien og Rom 1908—10, Departementschef
1910—13 og Gesandt i Paris, Madrid og Lissabon
1913. Under den tyske Hærs Fremrykning mod
Paris fulgte B. Septbr 1914 med Republikkens
Regering til Bordeaux, hvorfra Legationen atter
flyttede til Paris Jan. 1915.
F. de F.

Berni, Francesco, ital. Digter, f. c. 1497
i Lamporecchio, d. 26. Maj 1535. Hans Fødeby
ligger i Toscana, og i Firenze levede han til
sit 19. Aar; saa tjente han i Rom hos den som
Komedieforfatter berømte Kardinal Bernardo
Divizio da Bibbiena, siden hos dennes Nevø,
Angelo, endelig hos Biskoppen af Verona,
Giberti. Han tilstaar selv, at han var en magelig
Natur: at spise og sove var hans bedste Glæder,
og han sled derfor højst ugerne i sine forsk.
Herskabers Tjeneste. En Sygdom bragte Alvor
i hans Sind (det synes, at han hældede til
Luther’s Lære), og da der var tildelt ham et
Kannikeembede, besluttede han at slaa sig til
Ro i Firenze. Her levede han dog kun et Aars
Tid; det hedder sig, at han blev forgivet efter
Befaling af Hertug Alessandro af Medici, fordi
han, hvem Hertugen i Forvejen var opbragt
paa i Anledning af en Sonet, ikke vilde give
Kardinal Salviati Gift. — B.’s Navn er især
knyttet til hans Omdigtning af Boiardo’s Orlando
innamorato
. Den ældre Digters kraftigere Poesi
var blevet for tung for den slappe og forfinede
Generation: paa Fablen i den romantiske Epos
kunde man slet ikke længere tro naivt, og
Sproget trængte til Affiling, til at omformes i
renere toskansk Skikkelse. Dette paatog B. sig,
efter at allerede L. Domenichi havde forsøgt
det, og den ny Orlando innamorato gjorde
saadan Lykke ved sin burleske Tone og sit
letflydende Sprog, at den helt fortrængte Boiardo’s
indtil ned i 19. Aarh. Hvad B. ellers har digtet,
gaar i samme Retning; det er væsentlig en
Række Capitoli i Terziner og henved 40 Sonetter
con coda, d. v. s. med en større ell. mindre
Tilgift af Verslinier til de obligate fjorten, —
en Form, som siden Burchiello’s Tid var bleven
alm. i komisk ital. Poesi. I enkelte Digte er
B. Satiriker og angriber bestemte Personer ell.
Institutioner; men for det meste er han
Humorist og holder sig til en munter, harmløs
Passiar om et ell. andet dagligdags Emne, behandlet
med let spillende Vid og betydelig Sprogkunst
og Formevne. Snart er hans Capitoli anlagte
som Lovtaler over »Aalene«, »Ferskenerne«,
Hofdværgen Gradasso ell. — Aristoteles, snart er de
i Brevform (til Kardinal Ippolito de’ Medici,
Sebastiano del Piombo o. a.). Som det ses, er
det just ikke høj ell. dyb Poesi, det her drejer
sig om; men den passede til Tiden og fik
mange Efterlignere, af hvilke dog ingen kommer
B. nær, medens de i det hele overgaar ham
i plump ell. tvetydig Kaadhed. — B.’s Opere
burlesche
udkom sammen med de andre »Berneske«
Digteres i Firenze (1548—55), 2 Bd; alene
er de bl. a. udkomne i Firenze 1881 (ved Virgili).
Af hans Orlando innamorato er der en Mængde
Udgaver, den ældste i Venedig 1541, den bedste
i Firenze 1827—28. (Litt: Virgili, F. B.
[Firenze 1881]).
(E. G.). E. M-r.

Bernina-Alperne, gletscherdækket
Bjerggruppe i de rhätiske Alper (se Alperne) ved
Grænsen mellem Graubünden og Italien, deles
ved Muretto-Passet (2557 m) i to Halvdele,
Berninamassivet mod Ø. og Disgraziamassivet
mod V. Berninamassivet bestaar
af Granit og Syenit, falder stejlt af mod S. og
har Tophøjder mellem 3400 og 4000 m; det
højeste Punkt er Piz Bernina (4052 m), der hæver
sig som en skarp Fjeldtind over den 24 km2
store Morterat-Gletscher; af de øvrige Gletschere
fremhæves Roseg-Gletscheren og Palü-Gletscheren.
Disgraziamassivet bestaar af Granit og
naar i Monte della Disgrazia, paa ital. Grund,
3678 m. Mod Ø. begrænses B. af Bernina-Passet
(2330 m) med et Hospits og en 1864
fuldendt Vej, der fører fra Samaden i øvre
Engadin til Tirano i Adda-Dalen.
G. Ht.

Bernina-Pas, se Bernina-Alperne.

Bernini, Cavaliere Giovanni Lorenzo,
ital. Billedhugger, Arkitekt og Maler, f. 1598 i
Neapel, d. i Rom 1680. B., Barokstilens største
Kunstner, havde en dygtig Lærer i Faderen,
Pietro B. (1562—1629) og kom med
ham til Rom. Ved Arbejder for Kardinal Scipione
Borghese grundlagde han sit Ry (Æneas-Gruppen
[endnu i Faderens Stil], David, Proserpina’s
Rov og Apollo og Dafne, alle nu i Villa
Borghese) og vandt Pavegunst. Den
nød han i fuldt Maal ogsaa hos alle de
følgende Paver, med Undtagelse af en
kort Modgangstid under Innocens X; særlig
Urban VIII var ham huld. B. blev Peterskirkens
Arkitekt og Direktør for alle offentlige
Arbejder i Rom. Med sin vældige Arbejdskraft
lige til Oldingeaarene, sin uudtømmelige, let
skabende Fantasi strøede han Skulptur og
Arkitektur om i Rom og videre ud (egenhændige
Værker, endnu flere ved Elever, medens
adskilligt blot blev til Udkast). Hans Ry bragte ham
ogsaa, efter Ludvig XIV’s indstændige og
personlige Anmodninger, 1665 til Paris; Rejsen

illustration placeholder
G. L. Bernini.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free