Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Jakob B., Matematiker (1654-1705), - 2) Johan B., Matematiker (1667-1748) - 3) Daniel B., Matematiker, Fysiker, Mediciner og Botaniker (1700-82) - 4) Johan B., Søn af ovenn. Johan B. (1744-1807 - 5) Nikolaus B., (1687-1769) - 6) Nikolaus B., Matematiker, (1695-1726) - Bernstadt, - 1) gl By i preussisk Prov. Schlesien - 2) lille By i Kongeriget Sachsen - Bernstein, Aaron, tysk Journalist og Forfatter, (1812-84) - Bernstein, Eduard, tysk Socialpolitiker, (1850- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundlaget for Sandsynlighedsregningen. Paa
hans Gravsten er indhugget den logaritmiske
Spiral og Ordene: Eadem mutata resurgo; han
beundrede nemlig denne Kurve, fordi de af den
afledte Kurver (Evolutten m. m.) er af samme
Art. En af videnskabelig Skinsyge fremkaldt
Strid adskilte Brødrene i de sidste 9—10 Aar
af B.’s Liv. Deres Afh. findes for en stor Del i
Acta eruditorum (Leipzig) og Journal des
savants. En Samling af Jak. B.’s Skr er 1744 udg.
af G. Cramer i Genf.
2) Johan B., Matematiker (1667—1748),
foregaaendes Broder, studerede ved Siden af
Matematikken Medicin og anvendte i sin
Doktorafhandling Matematikken paa fysiol. Emner.
Under et Ophold i Paris underviste han den fr.
Matematiker de l’Hôpital, og hvad han meddelte
denne, findes for Differentialregningens Vedk.
i Hôpital’s Analyse des infiniment petits (1696),
den første klare og omfattende Fremstilling af
Differentialregningen, for Integralregningens i
Samlingen af B.’s Skr, foranstaltet af G. Cramer
i Genf 1742. Af Integralregningens Udvikling har
B. ganske særlige Fortjenester. 1693 begyndte
B. en Brevveksling med Leibnitz, der varede til
dennes Død 1716 og blev trykt 1745; heri findes
f. Eks. mange af de nu brugelige Metoder til
Differentialligningers Integration. 1695 blev B.
Prof. i Matematik i Groningen, og 1705
efterfulgte han Broderen som mat. Prof. i Basel,
hvilken Stilling han beklædte til sin Død. Han
støttede Leibnitz i Striden med Newton om
Retten til at kaldes Opfinder af Infinitesimalregningen
og løste og stillede under den fl. betydningsfulde
Opgaver (om Trajektorier, Bevægelsen i
modstaaende Medier). I Mekanikken har B.
desuden fremdraget Bet. af de virtuelle Hastigheders
Princip. Endelig har han behandlet fl.
astron. og fys. Emner.
Chr. C.
3) Daniel B., Matematiker, Fysiker,
Mediciner og Botaniker (1700—82), ovenn. Joh. B.’s
Søn, kom 5 Aar gl med sine Forældre til Basel,
hvor han lærte Matematik, først af sin Broder
Nikolaus, siden som sin Faders Tilhører.
Bestemt for Medicinen studerede han dette Fag i
Basel, Heidelberg og Strassburg. Efter et
Ophold i Italien kom han sammen med Broderen
til Petrograd efter Akademiets Opfordring. N. B.
døde snart, og efter 8 Aars Ophold drog B.
tilbage til Basel, hvor han 1733 blev Prof. i
Anatomi og Botanik, og hvor han blev, trods
Euler’s og andres Forsøg paa at drage ham
tilbage til Petrograd ell. Berlin. 1750 overtog han
tillige Professoratet i Eksperimentalfysik. Som
genial Matematiker staar han paa Højde med
Faderen og Onklen, og han har arbejdet paa
Matematikkens forskelligste Omraader: Ligningers
Teori, rekurrente Rækker, Sandsynlighedsregning
og Mekanik. Hans Hovedværk i Mekanikken
er »Hydrodynamik« (Strassburg 1738),
hvorved han skabte en helt ny Videnskab.
K. S. K.
4) Johan B., Søn af ovenn. Johan B.
(1744—1807), blev 1764 kgl. Astronom i Berlin og døde
som Direktør for Berlinakademiets mat. Klasse.
J. Fr. S.
5) Nikolaus B., Nevø af de under 1) og
2) nævnte, (1687—1769), studerede Lovkyndighed,
men fortrinsvis Matematik, hvori han
undervistes af Onklen Johan B., der satte hans mat.
Begavelse meget højt. Han blev paa Leibnitz’
Anbefaling 1716 Prof. i Matematik i Padova,
1722 Prof. i Logik i Basel, 1731 Prof. i Retsvidenskab
smst. B. berigede Sandsynligheds- og
Integralregningen med fl. Opdagelser.
6) Nikolaus B., Matematiker, ældste Søn
af Johan B. 2), (1695—1726), studerede
Retsvidenskab og blev 1723 Prof. i dette Fag i Bern,
men syslede ved Siden deraf med Matematik,
der tiltrak ham mere. Han døde i Petrograd,
hvor han var blevet ansat (se Daniel B.). Bl.
hans Arbejder kan nævnes en Behandling af
retvinklede Trajektorier.
Chr. C.
Bernstadt [↱bærn∫tat], 1) gl By i preussisk
Prov. Schlesien, Regeringsdistrikt Breslau, paa
højre Bred af Oders Biflod Weida og ved
Jernbanen Öls-Tarnowitz, har et gl. Slot, en
Sukkerfabrik, Tøjfabrikation og (1910) 4591 Indb.
to protestantiske og en kat. Kirke og en
Synagoge. 2) lille By i Kongeriget Sachsen, 8 km
NØ. f. Herrnhut, ved Jernbanen Herrnhut—B.,
har c. 1400 mest protestantiske Indb. I det
nærliggende Kunnersdorf findes et stort
Bomuldsspinderi og Væveri.
G. Ht.
Bernstein [↱bærn∫ta^in], Aaron, tysk
Journalist og Forfatter, af jødisk Slægt (1812—84),
blev oplært til Talmudist, men studerede
senere i Berlin Sprog og Naturvidenskab.
Han tog 1845 virksom Del i Grundlæggelsen
af den første jødiske Reformmenighed
i Berlin og udgav 1849 det demokratiske
Dagblad »Urwählerzeitung«, som efter mange
Forfølgelser blev undertrykt 1853, men afløstes
af »Volkszeitung«. B. var Redaktør heraf indtil
sin Død og samlede sine ledende Artikler i:
»Revolutions- und Reaktions-Geschichte
Preussens und Deutschlands von den Märztagen bis
zur neuesten Zeit« (3 Bd, 1883). Endvidere
udgav B. siden 1856 en lang Række velskrevne
populære Afh. og Smaaskrifter om naturvidenskabelige
Emner (»Naturwissenschaftliche
Volksbücher« [4. Oplag 1880—83, 21 Bd]).
E. E.
Bernstein [↱bærn∫ta^in], Eduard, tysk
Socialpolitiker, f. 6. Jan. 1850 i Berlin, 1866—78
Bankkommis i Berlin, sluttede sig 1872 til
Socialdemokratiet, hvor han snart kom til at
spille en fremskudt Rolle som Journalist og
Agitator. 1878—88 levede han som Landflygtig
i Schweiz, senere som Udvist i London, indtil
han 1901 kunde vende tilbage til Tyskland.
1902—06 sad han som Deputeret for Breslau
i den tyske Rigsdag, i hvilken han atter
indvalgtes 1912. B. er den mest fremragende
Talsmand for det tyske Socialdemokratis højre
Fløj, de saakaldte »Revisionister«. Han blev
denne Fraktions Teoretiker med sit kritiske
Værk »Die Voraussetzungen des Sozialismus
und die Aufgaben der Sozialdemokratie« (1899),
der med ét Slag gjorde B.’s Navn berømt. Han
retter heri rammende Angreb paa Karl Marx
og en Række Hovedpostulater i den ortodokse
Marxisme, hvis videnskabelige Systembygning
her fik et Grundskud. B. anbefalede sit Parti
— i hvilket han vedblev at blive staaende,
selv efter at Partidagen i Lübeck 1901 havde
brudt Staven over hans Optræden gennem en
skarpt affattet Resolution — at opgive Utopien
om det borgerlige Samfunds nær forestaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
