- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
77

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Slot paa Sjælland, Gjentofte Sogn - Bernstorff, Albrecht, Greve, preussisk Diplomat (1809-73) - Bernstorff, Andreas, dansk Militær(1811-1864) - Bernstorff, Andreas Peter, Greve, dansk Statsminister, (1735-1797)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarh. var Slottet i den Bernstorff’ske Families
Eje, senere kom det i Hænderne paa forsk.
Privatmænd, saaledes Minister F. J. Kaas og den
rige eng.-vestindiske Plantageejer Mac Evoy
(1817—38), hvilken sidste anlagde Parken, omtr.
som den nu er. Senere (1842) blev det købt af
Christian VIII, der benyttede det som
Sommeropholdssted, fra 1848 er det Statsejendom og
hører til Civillisten (ordnet iflg. Res. af 8. Maj
1854). Til Minde om de Landboreformer, der
indførtes paa Godset af Bernstorff og hans
Brodersøn, A. P. Bernstorff, rejste Bønderne (28.
Aug. 1783) Bernstorff-Støtten, der er
udført af Wiedewelt og staar S. f. Gjentofte Sø
ved Landevejen mellem Kbhvn og Frederiksborg.
I Slotsparken lige foran Slottet er 1904
rejst en Statue af A. P. Bernstorff (A. Paulsen)
og uden for Slottet ved »Femvejen« 1913 et
Mindesmærke for Kong Christian IX og Dronning
Louise (Obelisk med Portrætmedailloner,
Clemmensen og Bundgaard).
H. W.

Bernstorff, Albrecht, Greve, preussisk
Diplomat (1809—73), hørte til en mecklenburgsk
Sidelinie af Slægten og blev 1830 af sin Frænde,
Chr. Günther B., indført i den preussiske
Statstjeneste. Han gjorde 1832—42 Tjeneste ved forsk.
Gesandtskaber, samt 1842—45 i Udenrigsministeriet.
1845 blev B. Sendemand i München og Maj
1848 i Wien, hvor han i de første Aar
arbejdede for en god Forstaaelse mellem Østerrig og
Preussen, men 1850 var Modstander af
Østerrigs Overvægt i Tyskland og derfor
tilbagekaldtes Maj 1851. B. blev 1853 Sendemand i
Neapel og 1854 i London, indtil han Oktbr 1861
hjemkaldtes for at overtage Udenrigsministeriet.
I denne Stilling godkendte han det ny
Kongerige Italien og sluttede 1862 den vigtige
Handelspagt med Frankrig samt arbejdede for et
snævrere Forbund mellem Preussen og de
mindre, tyske Stater, men blev allerede Septbr 1862
afløst af Bismarck og vendte tilbage til sin Post
i London. Her deltog han 1864 i Konferencen om
den dansk-tyske Strid og 1867 i Kongressen om
Luxembourg.
E. E.

Bernstorff, Andreas, dansk Militær, f. 21.
Oktbr 1811 paa Godset Grünhorst i Slesvig, d.
19. Apr. 1864. B. blev først Artillerikadet 1826,
men senere Landkadet og Sekondløjtnant 1831.
Som Kompagnichef ved 2. Reservebataillon var
han med 1848 og 1849, medens han det n. A. var
Kommandør for 4. Infanteribrigades Stab. 1851
forsattes han til det holstenske Kontingents 3.
Bataillon (den senere 17. Bataillon), først som
Major, medens han 1858 ved Udnævnelsen til
Oberstløjtnant blev dens Chef. I Krigen 1864
var B. Oberst og Chef for 17. Regiment og
udmærkede sig navnlig under Dybbøls Forsvar,
særlig 18. Apr., da han forsøgte at tilbageerobre
Skansen VII; han saaredes tvende Gange, faldt
i preussisk Fangenskab og døde Dagen efter
paa Lasarettet i Broager.
P. Nw.

Bernstorff, Andreas Peter, Greve, dansk
Statsminister, f. 28. Aug. 1735, d. 21. Juni 1797,
hørte til den friherrelige Familie B., der i 17.
og 18. Aarh. indtog en meget anset Stilling i
Hannover. Han fik som Søn af en formuende
Godsejer, A. G. B., Broder til nedenn. J. H. E. B.,
en omhyggelig Opdragelse i Hjemmet, hvorefter
han ved Universitetsstudier og Rejser i de
europæiske Hovedlande søgte at skaffe sig en
Uddannelse, der kunde dygtiggøre ham til den
diplomatiske Løbebane. Efter fuldendte Studier
traadte han paa Opfordring af sin Farbroder
der med Interesse havde fulgt hans Udvikling,
i dansk Statstjeneste, hvor han, indtil Farbroderens
Fald 1770, beklædte forsk. Embeder i Finans- og
Økonomifagene; 1758 kom han ind i det tyske
Kancelli som Auskultant og 1760 blev han
Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og
Generaltoldkammer samt Deputeret i General-,
Landøkonomi- og Kommercekollegiet, ligesom
han (1765) blev Deputeret for Finanserne. Efter
Kollegiernes Omordning blev han (1768) første
Deputeret i Generaltoldkamret og anden
Deputeret i Kommercekollegiet. I alle disse
Stillinger viste han sig som en utrættelig og
pligtopfyldende Embedsmand; men da han
væsentlig delte sin Farbroders Betragtning af
Merkantilsystemet som Grundlaget for
Finanspolitikken, fik hans Virksomhed i disse Aar ingen
synderlig Bet., han var endnu ikke kommet paa den
rette Hylde; derimod saa han langt friere paa
Landbrugsforholdene, hvad der allerede
dengang kom frem, idet han har en ikke ringe
Andel i den gennemgribende Omdannelse af
Fæstebøndernes Stilling paa Bernstorff Gods
(1764). B.’s Virksomhed i Danmark blev
imidlertid afbrudt 1770, da han tillige med Onklen
forlod Danmark og i Struensee-Perioden levede
som Privatmand i Tyskland; men 1772 traadte
han igen i dansk Tjeneste som første Deputeret
i Finanskollegiet, i Økonomi- og Kommercekollegiet
samt Bjergværksdirektoriet, og da
Udenrigsministeren, A. S. v. d. Osten Marts 1773
havde fratraadt sit Embede, som derefter i et Par
Ugers Tid blev styret af Schack-Rathlou,
overtog B. i Slutn. af Apr. s. A. det udenrigske
Departement og fik Sæde i Geheimestatsraadet. Det
faldt saaledes i B.’s Lod at ende de aarelange
Underhandlinger med Rusland om det
gottorpske Mageskifte, om end hans Arbejde hermed
væsentlig kun var af formel Natur, da Sagen
forelaa afgjort, inden han tiltraadte den
udenrigske Styrelse. Ved Mageskifte traktaten af 1.
Juni 1773 ordnedes Forholdet til Rusland i
Overensstemmelse med Traktaten af 1767 (se J. H. E.
B.), og ved en Traktat af 12. Aug. 1773 sluttede
Danmark og Rusland et defensivt Forbund,
ligesom de tvende Magter ved en særlig
Overenskomst lovede hinanden Bistand til ved passende
Lejlighed at faa Sveriges Statsforfatning af
1772 forandret og ført tilbage til den Form, den

illustration placeholder
A. P. Bernstorff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free