Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berryer, Pierre Ant., fr. Politiker og Sagfører, (1790-1868) - Berrykanalen (Canal du B.), aabnet 1841, udgaar fra Loires Sidekanal - Bersaba, d. s. s. Beerschaba - Bersaglieri kaldes det lette ital. Fodfolk - Berse (Besse), nordisk Mandsnavn; opr. Dagligform af Navne paa -bjørn - Berserkjahraun, en Lavastrækning paa den nordlige Side af Snæfellsnes i Island - Bersézio, Vittorio, ital. Digter, (1830-1900) - Bersier, Eugène Arthur François, fransk-reformert Præst og Forf. (1831-89) - Bersodde, se Fredericia - Bersot, Ernest, fr. Filosof og Forf., (1816-1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
heraf. Ligeledes sikrede han 1834 Greven af
Chambord Besiddelsen af dette Slot, som
Regeringen gjorde ham stridig. Ogsaa tilkendegav
han aabenlyst sin Troskab imod det fordrevne
Kongehus, ved Besøg hos Karl X i Görz 1836
og hos Greven af Chambord i London 1843, samt
paa ny i Wiesbaden 1850. Efter Februarrevolutionen
1848 valgtes B. til Nationalforsamlingen
og genvalgtes 1849; han var en af Førerne
for Flertallet, idet han nu slog sig sammen med
Orleanister og Napoleonister imod Republikken,
ligesom han tidligere havde samvirket med
Republikanere imod Julikongedømmet. Han talte
1851 stærkt imod den republikanske Statsform
som lidet stemmende med Frankrigs Sæder og
Synsmaader, men vilde dog ikke medvirke til
Forfatningens Gennemsyn og Præsidentens
Genvalg. Da Statskuppet fore toges 2. Decbr 1851,
stod han i Spidsen for Beslutningen om
Præsidentens Afsættelse, men holdt sig derefter
borte fra det politiske Liv indtil 1863, da han
af sin gamle Kreds, Marseille, valgtes til den
lovgivende Forsamling. Endnu i sine sidste Aar
glimrede B. som Taler baade for Retten (som
Montalembert’s Forsvarer 1858 og i den
Patterson’ske Arvesag 1861) og i Kamret, saavel i
finansielle Spørgsmaal som i alm. politiske (imod
Toget til Meksiko); han arbejdede samtidig paa
en Udsoning mellem Kongehusets to Linier.
Siden Febr 1855 var B. Medlem af Académie
française. Hans Parlamentstaler udkom 1872—74 i
5 Bd, og hans Retstaler 1875—78 i 4 Bd. Hans
Statue rejstes 1875 i Marseille og en anden (af
Chapu) 1879 i Justitspaladset i Paris.
E. E.
Berrykanalen [bæ↱ri-] (Canal du B.),
aabnet 1841, udgaar fra Loires Sidekanal lidt
ndf. Nevers, omtr. hvor Allier falder i Loire,
sender en 70 km lang Sidearm mod S. til
St-Amand ved Cher og videre til Montluçon, og
gaar selv over Bourges langs med Cher til
St-Aignan. Den 261 km lange Kanal er af
Vigtighed for Transporten af Kullene og Jernet fra
Alliers Floddal.
G. Ht.
Bersaba [hebr. bee.r↱∫æwa], d. s. s. Beerschaba.
Bersaglieri [bersa↱ljæri] kaldes det lette
ital. Fodfolk. Opr. var det Skarpskytter og har
faaet Navn efter bersaglio, som betyder en
Skive. B. oprettedes 1836 af General Alessandro
Ferrero della Marmora. I Beg. fandtes kun 2
Kompagnier, men nu bestaar B. af fl. Regimenter,
der ikke er organiseret i højere Enheder.
Særlig Vægt lægges paa Marchehastighed. B.
har en smuk Krigshistorie.
B. P. B.
Berse (Besse), nordisk Mandsnavn; opr.
Dagligform af Navne paa -bjørn (Ambjørn o. s. v.,
se Bjørn). B. er i Oldsproget ogsaa en Slags
Kælenavn for selve Bjørnen.
A. O.
Berserkjahraun [↱bærsærkjahröjn], en
Lavastrækning paa den nordlige Side af Snæfellsnes
i Island, der er frembragt ved forhistoriske
Udbrud af en Kraterrække ved Kerlingarskarð.
Kraterrækken, der bestaar af 4 Kratere, har
Retningen N.5°—V. og en Højde af 100—150 m.
Lavastrømmen er meget ujævn og kan kun paa
eet Sted nær ved Havet passeres af Heste; thi
her er der i Oldtiden blevet ryddet en Vej, efter
Sagnet af Bersærker, der blev dræbte ved Svig,
efter at de havde fuldført deres Arbejde. (Smlg.
»Eyrbyggja Saga« [Reykjavik 1895]).
Th. Th.
Bersezio [ber↱setsio ?], Vittorio, ital.
Digter, f. 1830 i Peveragno ved Cuneo, d. 1900 i
Turin. Han studerede Jura i Turin, deltog 1848
i Krigen mod Østerrigerne, var derefter en Tid
Sagfører, men fra 1852 gav han sig af med
journalistisk Virksomhed. Han var fra 1866
Redaktør af Gazzetta piemontese, senere udgav
han ogsaa Ugeskriftet Gazzetta letteraria, der i
en halv Snes Aar havde stor Indflydelse i
Piemont. B.’s Forfatterskab er for øvrigt meget
omfattende. Dels har han skrevet en Mængde
Romaner, Noveller, Landsbyhistorier o. desl.,
hvoriblandt adskilligt værdifuldt.
Af hans Fortællinger kan nævnes: Corruttela,
Povera Giovanna, Galatea, La vendetta di Zoë
(1881), L’ultimo dei Caldieri (1884), Il primo
amore di Rosa (1885), Il cane del cieco (1887),
Viperino (1889), L’onore paterno (1890) o. fl.
Dels har han skildret sin egen Tid i Il regno di
Vittorio Emanuele II, trent’ anni di vita
letteraria. Endelig er han dramatisk Forf. og har
vel nok mest Bet. som saadan. Nogle af hans
Stykker er skrevne paa det ital. Rigssprog,
deriblandt det muntre Lystspil Una bolla di sapone
(1871); hans bedste Komedier er imidlertid
forfattede i piemontesisk Dialekt, og her maa først
og fremmest anføres det ypperlige Le miserie
d’Monsù Travet med sin — ikke fuldt saa
vellykkede — Fortsættelse Le prosperità d’Monsù
Travet. Nogle af B.’s Arbejder er oversatte paa
Tysk og paa Fransk. Han har selv skildret sit
Liv i Note autobiografiche, foran i Il primo
passo (Firenze 1882).
(E. G.). E. M-r.
Bersier [bær↱sie], Eugène Arthur François,
fransk-reformert Præst og Forf. (1831—89).
B. fødtes af fr. Forældre i Morges i Schweiz.
Han opholdt sig en Tid i Nordamerika for at
tjene Penge til Fuldførelsen af sine teol. Studier
i Genève. Fra 1855 til sin Død var han Præst i
Paris, hvor han samlede en stor, fri Menighed
om sin Forkyndelse. B. er en af den nyeste Tids
største Prædikanter. Hans Prædikener, som er
oversatte paa fl. Sprog, ogsaa paa Dansk,
udmærker sig ved en dyb Sjælekundskab, en varm,
kristelig Overbevisning og en afrundet Form.
Grundtonen i dem er apologetisk-praktisk.
Sammen med de Pressensé stiftede B. Revue
chrétienne, til hvilket han ydede vægtige Bidrag
lige til sin Død. (Litt.: E. Bohn, »E. B.« (i
Kaikar’s »Teologisk Tidsskr.«) [1879]; Revue
chrétienne [1889]).
L. M.
Bersodde, se Fredericia.
Bersot [bær↱so], Ernest, fr. Filosof og
Forf., f. 22. Aug. 1816, d. 1. Febr 1880. B. virkede
som Prof. i Filosofi i Rennes, Paris, Bordeaux,
Dijon og Versailles; som Filosof er han nærmest
Elev af Victor Cousin. Da han efter Statskuppet
1851 nægtede at sværge til det ny Regimente,
blev han afsat, kastede sig derpaa over Litteraturen,
blev 1866 Medlem af Instituttet og 1871
Direktør for Normalskolen. Navnlig af det fr.
Skolevæsen har B. gjort sig fortjent ved
interessante Skr. Hans Bøger er: Essai sur la
providence (1853), Mesmer et le magnétisme animal
(1853), Études sur le XVIIIe siècle (1855, 2 Bd),
Littérature et moral (1861), Essais de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
