Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 98 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bes (ell. Besas?), ægyptisk Gud - besaaet ell. bestrøet kaldes et Vaabenskjold, i hvilket der ses et Antal ens Figurer - Besaaningshugst kaldes i Skovbruget den Hugst, som gaar umiddelbart forud for Saaning - Besançon, Hovedstad i det fr. Dept Doubs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Salvning o. l. B. fremstilles, foruden med
musikalske Instrumenter (se Fig. B. spillende paa
en Harpe), ofte med Knive i Hænderne og med
en Art Skjold, men man maa deraf ikke slutte,
at han var en Krigsgud; han har kun den Opgave
at holde onde, fjendtlige Magter borte. Han
antoges i Virkeligheden for Beskytter af nyfødte
Børn; derfor finder man ham ofte afbildet paa de
smaa Bygninger i de ægyptiske Templer, som
kaldes Mamisi (»Fødesteder«), fordi Gudebarnet,
den yngste Person i den paa et Sted dyrkede
Gudefamilie, der som oftest
bestod af 3 Væsner (Triader), antoges at være
bragt til Verden i denne Bygning ell. paa det
Sted, hvor den findes. I den senere Tid,
saaledes i Romertiden, antoges B. for Beskytter af
de Døde; han hører derfor til de ægyptiske
Guddomme, af hvilke der ogsaa i den ægyptiske
Kunsts senere Tider forekommer Afbildninger.
B. omtales ikke i de ældste Indskrifter,
næppe før 2000 f. Kr., men fra det »nyere Rige«
forekommer han jævnligt. B. kaldes ofte »den
gode Herre af Punt«, d. v. s. af det Land, fra
hvilket Ægypterne fik de vellugtende Stoffer,
som de anvendte til Røgelse og til Salver. Et
Billede af B. findes ofte paa ægyptiske
Salveæsker. B. fremstilles altid dværgagtig,
undersætsig med korte, krumme Ben. Hovedet er
stort med stridt Skæg. Ørene ligner Dyreøren,
og Næsen er snarere en Dyrenæse end en
Menneskenæse. Tungen er ofte udstrakt.
Armene er gerne bøjede med Hænderne i Siderne,
af og til holder han en Slange i Haanden ell.
spiller med højre Haand paa et Musikinstrument,
som han holder med venstre. B. har ofte
en Dyrehale. Han er i Reglen nøgen; kun paa
Hovedet har han ofte en Fjederkrone. Statuetter
af B. er hyppige. I Ny Carlsberg Glyptotek ses
en halv Snes Figurer af B. Billeder af B.
vandrede til Nabolandene, saaledes til Meroë, til
Fønikkernes Land, til Cypern og til Lilleasien,
hvor man oftere finder Billeder af B. paa
Mindesmærker.
V. S.

Bes

besaaet ell. bestrøet kaldes et
Vaabenskjold, i hvilket der ses et ikke nærmere
fastsat Antal ens Figurer, f. Eks. Lillier (se
Heraldik).
P. B. G.

Besaaningshugst kaldes i Skovbruget den
Hugst, som gaar umiddelbart forud for
Afdelingens Foryngelse ved Selvsaaning ell.
Saaning af Haanden. Hugsten skal skaffe saa
meget Lys ned paa Jorden, at de unge Planter
kan leve eet ell. nogle Aar uden yderligere
Hugst imellem Overstanderne. I Alm. bør B.
ikke føres, inden Træerne har kastet deres
Frø; paa den anden Side maa den føres saa
tidlig paa Vinteren, at alt det skovede Ved kan
være bortført, før Frøet begynder at spire om
Foraaret. B. stilles saaledes, at Lys og Skygge
bliver saa vidt muligt jævnt fordelte over
Arealet. Paa mager, tør Jord maa man stille en
lys B., da de gl. Træers Rødder ellers vil
opfylde Jorden saa stærkt, at de unge Planter ikke
kan trives; paa kraftig, frisk Bund kan man
stille en mørk B., da Planterne her taaler
forholdsvis megen Skygge, og da der her let
kommer meget Græs o. a. Ukrud frem. Forud for
Udvisningen til B. bør man afmærke de
fremtidige Vejspor, idet de tilbageblivende Træer
saa vidt muligt alle skal kunne fældes ud paa
Sporene; ved Hugsten maa man i Reglen
undgaa at isolere det enkelte Træ ell. at frembringe
sammenhængende Aabninger i Retningen S. til
N.; Bevoksningens Udkanter maa almindeligvis
lades helt urørte ved B.; et vigtigt Hensyn,
især ved Skyggetræer, er at bevare velformede
Træer, som egner sig til at være Overstandere;
i blandede Bevoksninger overholder man ved
B. ofte fortrinsvis Lystræerne ell. borttager
fortrinsvis de Træer, som har fladtstrygende
Rødder; ønsker man kun een af Træarterne
selvsaaet, maa man helst forud have borttaget den
ell. de andre.
C. V. P.

Besançon [b_özã↱sǡ], Hovedstad i det fr. Dept
Doubs, tidligere i Franche-Comté, ligger 251—367
m o. H. ved venstre Bred af Doubs, ved
Rhône-Rhin-Kanalen og ved Dijon-Belfort m. fl.
Jernbaner og er et vigtigt Knudepunkt for Veje
og Jernbaner fra Schweiz og fra »Hullet ved
Belfort«. B. har derfor allerede fra Romernes
Tid været befæstet. Allerede Cæsar har beskrevet
B.’s udmærkede strategiske Beliggenhed paa
en af Floden Doubs omgivet Halvø, hvortil
fører en 120 Skridt bred Landtunge, der er
lukket af et stejlt Bjerg, hvorpaa Citadellet ligger
(125 m over Doubs), saaledes at Byens to Porte
er sprængte i Klippen. Forterne Brégille,
Beauregard, Griffin og Chaudanne m. fl.
forsvarer den højre Flodbred, hvor fl. Forstæder
ligger. B. er for øvrigt omgivet af en
ellipseformig Kreds af detacherede Forter og
Batterier, der omfatter et betydeligt Areal paa
begge Sider af Floden Doubs. B. har (1911)
57978 Indb. og er et vigtigt Industricentrum;
særlig betydningsfuld er Urfabrikationen, der
beskæftiger c. 12000 Arbejdere og producerer
3/4 af de i Frankrig fabrikerede Ure (Urdelene
laves i schweizisk Jura og sættes sammen i
B.), endvidere findes Jernværker, Maskinfabrikker,
Savmøller, Destillerier, Skofabrikker m. m.
B. har endvidere en betydelig Handel med Vin,
Agerbrugsprodukter, Jern og Kul. B. er
Hovedkvarter for 7. Armékorps og Sæde for en
Ærkebiskop, en Overret og en Handelsret. Der findes
to Fakulteter (for Naturvidenskaberne og for
Æstetik) og endvidere en med. Forberedelsesskole,
en Artilleriskole, Victor Hugo-Lyceet (for
Drenge) og et Gymnasium for Piger, et
Præsteseminarium, Lærerseminarium og forsk. tekn.
Skoler. B. har et Bibliotek paa over 130000 Bd, et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>