Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beskyttelsestold - Beskyttelsesvogn - Beskæremaskine, se Bogbinderi - Beskæring, - 1) af Frugttræer, se de enkelte Frugttræarter - 2) af Rødder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beskyttelsestold kalder man en Told, som
er lagt paa Indførslen af saadanne Produkter,
der enten er ell. kan gøres til Genstand for
indenlandsk Tilvirkning. Medens man ved
Finanstold søger at skaffe Statskassen
Indtægter ved netop at lægge en Indførselsafgift
paa saadanne Varer, som maa indføres fra
Udlandet, hvorved altsaa Indtægternes
Størrelse kommer til at afhænge af Indførslens, er
det derimod Meningen med en B. at besværliggøre
Indførslen af de fremmede Varer og
dermed disses Konkurrence med den indenlandske
Tilvirkning af de tilsvarende Produkter. Man
tilstræber altsaa at beskytte den indenlandske
Produktion imod den udenlandske Konkurrence
ved gennem Afgiftsbyrden ligesom at lægge en
Hemsko paa et overlegent Udlands økonomiske
Overmagt. Naas Beskyttelsesøjemedet, saa
virker Tolden paa den Maade, at den indenlandske
Efterspørgsel enten helt ell. dog i større
Omfang end ellers bindes til den indenlandske
Produktion; men desuden kan der ogsaa
gennem B. tilføres denne positive økonomiske
Fordele gennem en kunstig Forhøjelse af
Vareprisen.
At udfinde den virkelige Størrelse af denne,
altsaa af den prisforhøjende Beskyttelse, som
en bestaaende Toldlov yder de forsk. indenlandske
Produktionsgrene, er en overordentlig
vanskelig, ofte umulig Opgave. I Alm. nøjes
man med at konstatere den saakaldte
tarifmæssige Beskyttelse, hvorved forstaas
Tolden paa det færdige Produkt, beregnet
efter en vis Vareenhed, med Fradrag af Tolden
paa de til Frembringelsen af det paagældende
Varekvantum anvendte — altsaa ogsaa som
Svind og Affald medgaaede — Hoved-, Bi- og
Hjælpestoffer (idet man nemlig i Alm. for
Simpelheds Skyld gaar ud fra, at samtlige
toldpligtige Produktionsmidler er indførte fra
Udlandet ell. dog fordyrede med Toldens fulde
Beløb). Det saaledes fremkomne Tal stiller man
da ofte i Forhold til den indførte Vares Pris,
saaledes at hvis denne er 100, Tolden 15 og
Tolden paa de medgaaede Materialier 5, siger
man, at Beskyttelsen udgør 10 (15 ÷ 5), ell. at
vedk. Vare nyder 10 % Beskyttelse. Det bliver
nu imidlertid i hvert enkelt Tilfælde et rent
faktisk Spørgsmaal, om det lykkes den
indenlandske Produktion at forhøje Prisen paa sine
Varer med den tarifmæssige Beskyttelses fulde
Beløb. I en Række af Tilfælde vil det vise sig,
at den paagældende indenlandske Vares Pris,
for at blive ved Tallene fra Eksemplet, ikke er
115, men f. Eks. kun 110, og den effektive
Beskyttelse er altsaa i dette Tilfælde kun 5 og
ikke 10. Det vil endogsaa kunne tænkes, at den
indenlandske Pris kun stiller sig til 100, altsaa
lig den udenlandske Pris uden Told. Her er
da Beskyttelsens prisforhøjende Virkning —
Alm. p. Gr. a. den indenlandske Konkurrence
— ligefrem hørt op, hvorimod B.’s fornemste
Opgave: at binde Efterspørgslen til Hjemlandets
Produktion, er løst til Fuldkommenhed. I
saadanne Tilfælde vil nemlig Tolden p. Gr. a. sin
uforholdsmæssige Fordyrelse af den udenlandske
Vare holde denne fuldstændig ude, og derved
er altsaa hele Hjemmemarkedet sikret den
indenlandske Produktion som ubestridt
Afsætningsomraade. Hvor imidlertid Beskyttelsen
tillader Indlandet at sætte sine Priser højere end
Udlandets, der bør dens Højde og dermed de
positive økonomiske Fordele, som den altsaa
skaffer en Tilvirkningsgren ud over sin
afsætningssikrende Indflydelse, ikke beregnes ved at
sættes i Forhold til Vareprisernes tilfældige
Højde, hvori ogsaa Raa- og Hjælpestoffernes
Pris er inkluderet, men derimod i Forhold til
den Del af den indenlandske Varepris, som
skyldes selve Tilvirkningen. Det er nemlig
denne, altsaa det saakaldte nationale Arbejde,
— selve den produktive Virksomhed for af
Raa- og Hjælpestoffer at skabe ny økonomiske
Værdier i det færdige Produkt — der skal beskyttes.
Alle slige Beregninger giver imidlertid som
oftest et saare usikkert Billede, fordi der
selvfølgelig i Alm. produceres mere end een
Vare-sort af den Produktionsgren, hvis Beskyttelse
man vil bestemme, hvorfor det bliver nødvendigt
blandt dens Produktionsgenstande at
udvælge passende Standard- ell. Stabelartikler
inden for vedk. Fag, hvis Pris i Ind- og Udland
nøjagtig kendes ell. kan konstateres, og Valget
heraf lader sig naturligvis atter omtviste. — Om
den hist. Bet. og Berettigelse af B.’s systematiske
Anvendelse i et Lands Økonomi, jfr
Protektionisme.
(J. Sch.). K. R.-H.
Beskyttelsesvogn kaldes den Vogn, der af
Hensyn til de Rejsendes Sikkerhed i
personførende Jernbanetog indsættes mellem
Lokomotivet og Personvognene, ell. mellem disse
sidste og Godsvogne med Læs af særlig Art,
saasom eksplosive Stoffer, Langtømmer o. s. v.
I de fleste Lande eksisterer særlige Forskrifter
for Indsættelse af B., for Danmarks Vedk.
saaledes i de for Jernbanerne gældende
Politireglementer. I rene Persontog anvendes
fortrinsvis en Rejsegodsvogn ell. undertiden en
Postvogn som B., men saafremt ingen af disse
Vogne kan anbringes paa det paagældende Sted
i Toget, kan en Personvogn anvendes; denne
skal da enten helt eller delvis, afhængig af
Togets Art og Maksimalhastighed, holdes ubesat
af Rejsende. Undertiden indsættes der ogsaa
B. bagest i Toget. Den her nævnte Slags B.
kaldes ofte Stødvogne, fordi Hensigten
med dem væsentlig er den, at de —
anbragte paa den ved et eventuelt Togsammenstød
mest udsatte Plads i Toget — skal tage
Stødet af for de øvrige Vogne. En anden Art
B. finder Anvendelse ved Befordring af Gods,
der rager saa langt ud over den bærende Vogns
ene Ende ell. maaske begge Ender, at denne
Vogn ikke direkte kan sammenkobles med
andre læssede Vogne; der indkobles da passende,
tomme Vogne, ud over hvilke Langgodsets
Ender frit kan rage; saadanne B. kaldes ogsaa
Løbere.
G. K.
Beskæremaskine, se Bogbinderi.
Beskæring, 1) af Frugttræer, se de enkelte
Frugttræarter.
2) af Rødder. Ved Omplantning af alle træagtige
Planter, navnlig af Frugttræer, maa alle
Rødder, som har lidt Overlast, beskæres. Snittet
gøres saaledes, at Saarfladen kommer til at
vende nedad, da derved Raaddenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
