Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) af Rødder - 3) I Skovbruget - Beskærmelsesbreve - Beskøjt, haardbagt Skibsbrød - beslaa, i Jagtsproget Betegnelsen af Parringsakten hos Haarvildtet - beslaa Sejl (Søv.), at gøre et Sejl fast - Beslag - Beslag af Heste m. m., se Hovbeslag - Beslag (jur.) Beslaglæggelse. Under en Straffesag vilder hyppig være Tale om B. af forskellige Ting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forebygges. Endvidere kan B. af Rødder stundom
komme til Anvendelse over for Frugttræer, der
viser en overfrodig Vækst, paa Bekostning af
Frugtansætningen.
L. H.
3) I Skovbruget finder B. af Toppen
kun undtagelsesvis Sted, og da især i
Planteskoler, hvor man vil frembringe højstammede
Planter (se i øvrigt Grenhugst).
Derimod er man ofte nødt til at beskære
Planternes Rod, ved Udprikling, naar Roden er saa
lang, at man ikke kan faa den anbragt igen i
dens naturlige Stilling, og ved Udplantning,
naar en ell. fl. af de store Rødder er blevne
beskadigede ved Optagningen. Reglen bør dog
være, at man kun beskærer Roden saa lidt som
muligt.
C. V. P.
Beskærmelsesbreve kaldtes i ældre Tid de
Breve, hvorved Kongen tog enkelte Personer
ell. Institutioner under sin særlige Beskyttelse.
Saadanne Breve blev udstedte i meget forsk.
Anledninger. I Middelalderen meddeltes de
hyppig til Kirker, Klostre og Gejstlige, der var
særlig udsatte for voldelige Overgreb, men
baade den Gang og senere kom de ogsaa andre
tilgode, f. Eks. Enker, Udlændinge, kgl.
Embedsmænd, Personer, der frygtede for Selvtægt,
særlig fra mægtige Folks Side, Drabsmænd,
der havde sonet Drabet med Bod i
Overensstemmelse med Loven, men ikke desto
mindre følte sig truede af den Dræbtes Slægt,
Fredløse, der vilde appellere Fredløshedsdommen,
indtil Appelsagen var afgjort, o. s. fr. Det
nærmere Indhold af Brevene varierede efter
Omstændighederne. Nogen bestemt Straf for
Krænkelse af den, Kongen havde taget i sin
Beskyttelse, hjemlede Lovgivningen ikke, men
ligesom Kongen ofte i Brevene truede eventuelle
Overtrædere med sin Hævn og Vrede, saaledes
ansaa han sig vistnok for berettiget til at
anvende en arbitrær Straf over for enhver, der
ikke behørigt respekterede dem. Overtræderne
betragtedes med andre Ord som værende i
Kongens »Naade og Unaade«, saa at Kongen
kunde handle med dem, som han vilde.
P. J. J.
Beskøjt, haardbagt Skibsbrød: af Hvedemel
kaldet Kiks, norsk Kjæks, af Sigtemel
Skjonroggen og af Rugmel »sorte Jakob«. Smlg.
Biskuit.
beslaa, i Jagtsproget Betegnelsen af
Parringsakten hos Haarvildtet. Man taler saaledes om
en beslaaet Raa, en beslaaet Hind o. s. v.
beslaa Sejl (Søv.), at gøre et Sejl fast. Først
bjerges Sejlet. Hvis det er et Raasejl, sker dette
ved at hale af Givtove og Gaardinger, til Sejlet
hænger som en Pose under Raaen. Derefter
fordeler den Del af Mandskabet, der skal b. S.,
sig i Perterne langs Raaen og ruller Sejlet op
paa denne, til hvilken det gøres fast ved Hjælp
af Sejsinger.
H. E.
Beslag, 1) Overtræk for at beskytte en
Genstand mod Hede ell. stoppe dens Porer.
Glasretorter beslaas med Lervælling, paaført i tynde
Lag, efterhaanden som det foregaaende er
tørret; Lerrør beslaas indvendig med letsmeltelig
Glasmasse for at gøre dem uigennemtrængelige
for Gasarter. 2) Nedslag, hidrørende fra
Luftens Fugtighed, som fremkommer, naar en
Genstands Temp. er lavere end den omgivende
Lufts Dugpunkt, og er stærkere fremtrædende,
jo bedre den leder Varmen. 3) en Forandring
af Genstandes Overflade, der for Metallernes
Vedkommende oftest skyldes en Iltning, paa
Mure fremkommer ved Udsvedning af Salte,
paa organiske Stoffer ved Skimmeldannelse.
4) ved Blæserøranalysen en Hinde paa Prøvens
Underlag, som skyldes flygtige Metalilter, og
hvis Farve er vejledende for Analysen. Hvidt B.
tyder paa Zink, gult paa Bly, brunt paa
Kadmium.
I Bygningskunsten kaldes Metaldelene paa
Døre, Vinduer, Møbler, Vogne o. s. v. B.
(F. W.). E. Th.
Beslag af Heste m. m., se Hovbeslag.
Beslag (jur.) er et Udtryk, der findes i
Overskriften til D. L. 1—21 (N. L. 1—19) samt
i D. L. 1—4—34 (N. L. 1—4—37), men ellers ikke
er brugt i Lovbogen. Det antages paa de nævnte
Steder at være ensbetydende med civil Arrest
og formenes afledet af den ældre Talemaade
»at slaa Arrest paa Gods ell. Person«. Ogsaa i
den senere Lovgivning saavel som i Retssproget
overhovedet findes B. brugt som enstydigt med
civil Arrest og benyttes særlig, hvor Talen er
om Arrest paa Indtægter og udestaaende
Fordringer; Sammenhængen kan dog efter
Omstændighederne vise, at Udtrykket er brugt
som tillige omfattende Eksekution. Smlg.
Beslaglæggelse.
E. T.
Beslaglæggelse. Under en Straffesag vil
der hyppig være Tale om B. af forskellige Ting
ɔ: om at tage disse Ting i Bevaring. Der vil
saaledes under den strafferetlige Undersøgelse
være at lægge Beslag paa de Redskaber,
Forbryderen har benyttet til Udførelse af
Forbrydelsen (Mordvaaben, Dirke, falske Nøgler,
falske Dokumenter), og paa det Udbytte,
Forbrydelsen har forskaffet ham; hvad særlig
Presseforbrydelser angaar, kan der være Spørgsmaal
om at beslaglægge samtlige Eksemplarer af
det Skr., hvori de forbryderiske Ytringer
indeholdes. Ligeledes kan det efter Omstændighederne
være nødvendigt at lægge Beslag paa
samtlige ell. en Del af den Sigtedes Papirer,
eventuelt gennem en for Post- ell. Telegrafvæsenet
forkyndt Retskendelse om Udlevering af
bestemte Forsendelser ell. efter Omstændighederne
hele den Sigtedes Korrespondance.
Den straffeprocessuelle B. har forskellige
Øjemed. Snart foretages den, fordi de paagældende
Genstande antages at kunne være af Bet. under
Sagen som Bevismateriale, snart gælder det om
at faa undersøgt, om der mellem det
beslaglagte (f. Eks. den Sigtedes Papirer) skulde
findes noget, der kunde tjene til Oplysning i
Sagen, snart tilsigter B. at hindre en Fortsættelse
af den forbryderiske Virksomhed (f. Eks.
ved B. af et strafbart Skr.), snart vil man
afskære den Sigtede fra at nyde godt f. Eks. af
de Penge, han ved sin Forbrydelse har
fravendt en anden. — I mange Tilfælde vil det
beslaglagte blive tilbageleveret den, hvem det
er blevet frataget, efter at det er blevet
afbenyttet af Retten, f. Eks. naar det i Tilfælde af B.
af Sigtedes Papirer har vist sig, at disse ikke
indeholder noget, som kan bidrage til Sagens
Oplysning. I andre Tilfælde vil det beslaglagte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
