- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
109

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beslaglære omhandler de Midler (Beslaget), ved hvilke man søger at beskytte Hoven - Beslagsmed kaldes den, der giver sig af med at beslaa Heste og Kvæg - Beslutning kaldes Afslutningen paa en Overvejelse - Beslutningsdygtighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Af den særdeles righoldige B.-Litt. skal
som moderne Repræsentanter for hver sit Land
nævnes: M. Lungwitz, »Der Fuss des
Pferdes in Rücksicht auf Bau, Verrichtungen,
Hufbeschlag und Hufkrankheiten« [11. Udg.,
Hannover 1910]; J. A. W. Dolla r, A handbook of
horse-shoeing with introductory chapters on the
anatomy and physiology of the horse’s foot

[Edinburgh 1898]; A. M. Bergmann,
»Hofbeslaglära« [Sthlm 1905]; A. Thary,
Maréchalerie [Paris 1896]; J. Grossbauer, »Der
Hufbeschlag m. besond. Berücks. der prakt.
Durchführung« [3. Udg. Wien og Leipzig 1910]; P.
Grunth
, »B.« [Kbhvn 1913]).
Docent P. Grunth.

Beslagsmed kaldes den, der giver sig af
med at beslaa Heste og Kvæg. Siden Lavsvæsenets
Ophævelse ved Næringsloven af 1857
kræves som Betingelse for Beslaghaandværkets
Udøvelse i Danmark kun, at Vedk. har løst det
i saa Henseende nødvendige Borgerskab. Dog
aflægger mange af de vordende B. efter
udstaaet Læretid det frivillige Svendestykke, der
bestaar i at smede et Par Hestesko og beslaa
en Hest. I Norge er Svendeprøve nødvendig
Betingelse for Opnaaelse af Haandværksborgerskab.

For at være en virkelig dygtig B. er det
imidlertid ikke nok, at Vedk. besidder mek.
Færdighed i at smede Hestesko og i at »slaa
dem under«, han maa ogsaa have et grundigt
Kendskab til Hovens Bygning og Virkemaade
saavel i sund som i syg Tilstand, og han maa
være i Besiddelse af megen Tænksomhed for i
hvert enkelt Tilfælde at kunne benytte denne
sin Viden paa rette Maade under de overordentlig
vekslende Forhold, som Hoven paa den
levende Hest frembyder. Da Beslagets rette
Udførelse spiller en meget stor Rolle m. H. t. at
bevare Hestens Lemmer sunde, har man i
alle civiliserede Lande i Løbet af 19. Aarh.
erkendt det som værende af overordentlig
Vigtighed, at der fandtes Læreanstalter, hvor
fremadstræbende B. kan søge hen for at
gennemgaa et praktisk og teoretisk Kursus i rationel
Hestebeslag. I saa Henseende er Tyskland gaaet
i Spidsen; det ejer nu op imod 100 saadanne
Læreanstalter, og siden 1883 maa ingen
praktisere som Beslagsmedemester i det tyske Rige
uden først at have aflagt Eksamen. I
Danmark afholdes aarlig to Kursus for civile B. ved
den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, medens
der ved den militære Ride- og Beslagskole
finder Uddannelse af militære B. Sted. Efter endt
Kursus aflægger Deltagerne en Prøve saavel i
praktisk som i teoretisk Beslaglære, og hvis
Prøven bestaas, kan Vedk. kalde sig
eksamineret B.

Interessant er den intime Forbindelse, der i
tidligere Tid har eksisteret mellem Beslagkunst
og Dyrlægekunst. Inden Veterinærskolernes
Oprettelse var det B., der nærmest som
Bibeskæftigelse gav sig af med Hestekure. Det var
derfor naturligt, at Skolernes Elever i Beg.
hovedsagelig var unge B., og at den Tids
eksaminerede Dyrlæger — der ofte benævnedes
Kursmede — foruden Dyrlæge gerningen ogsaa
drev Beslagvirksomhed. Denne Forbindelse
mellem Beslaggerning og Dyrlægegerning fortsattes
helt op imod Midten af 19. Aarh., og praktisk
Uddannelse i Beslagkunst spillede da ogsaa en
overordentlig stor Rolle ved de gamle
Veterinærskoler og det med god Grund, thi
Dyrlægekunstens Udøvelse alene kunde i de Tider
i Reglen ikke sikre sin Mands Eksistens.
Efterhaanden som Bet. af Dyrlægens Gerning steg,
skiltes de to Hverv lidt efter lidt fra hinanden,
hvad der ogsaa har sat sit Spor i Dyrlægens
Uddannelse i Beslaglære, idet denne nu
hovedsagelig kun er teoretisk. (Ang. denne
Udvikling for Danmarks Vedk. se H. C.
Tscherning
, »Efterretning om den Kgl. danske
Veterinærskole« [Kbhvn 1851]).
Docent P. Grunth.

Beslutning kaldes Afslutningen paa en
Overvejelse, den Forestilling, der kommer til at
danne det bevidste Grundlag for en Handling.

Beslutningsdygtighed. Naar et Selskab ell.
en Forening bestaar af fl. end ganske faa
Personer, vil det være praktisk umuligt, at de alle
skal være tilstede og deltage i enhver
Beslutning, for at den skal være en bindende og
gyldig Beslutning af Selskabet ell. Foreningen. Selv
i navngivne Interessentskaber, hvor hver enkelt
Deltager personlig hefter for Selskabets
Forpligtelser, og hvor der derfor som Hovedregel
kræves Enstemmighed, for at en gyldig
Beslutning kan fattes, vil det oftest i
Selskabskontrakten være bestemt, at enkelte af
Medlemmerne enten hver for sig ell. fl. tilsammen
kan tage gyldig Beslutning paa samtlige
Interessenters Vegne. Endnu mere gælder det i
Aktieselskaber, der jo som oftest bestaar af et stort
og skiftende Antal Medlemmer, at det vilde
være praktisk umuligt, om samtlige Aktionærer
skulde give Møde og deltage i Afstemningen,
endsige enstemmigt stemme for en Generalforsamlings
Beslutning, for at denne skulde blive
en gyldig Beslutning af Selskabet. Her er derfor
Hovedreglen, selv om alle Aktionærer har Ret
til at møde og skal indkaldes, at
Generalforsamlingen har B., hvor faa der end møder,
medmindre der i Selskabets Statutter er fastsat et
Mindste-Antal, der skal være mødt og have
stemt for, ell. dog deltaget i Afstemningen ang.
Beslutningen, noget, der særlig ofte vil være
fastsat i Tilfælde af Forandringer af
Selskabsstatutterne.

Paa samme Maade vilde det m. H. t.
lovgivende Forsamlinger og Korporationer af
offentlig-retlig Karakter være praktisk umuligt
at fordre Møde af samtlige Medlemmer til
Tagelse af enhver Beslutning, thi selv om det er
alles Pligt og Ret at møde, og alle bør
indkaldes, vil lovligt Forfald let kunne forefalde,
og ulovlig Udebliven af enkelte Medlemmer bør
ikke kunne spilde Forsamlingens Møde,
saafremt Enstemmighed ikke kræves til en
Beslutnings Gyldighed. Efter de moderne
Forfatninger, der har opgivet Reglen om Enstemmighed
ved de lovgivende Forsamlingers Beslutninger,
kræves det derfor ingensteds, at alle den
lovgivende Forsamlings Medlemmer skal være
mødte for at kunne tage gyldig Beslutning, selv
om det endnu ofte hævdes som en Retspligt
for dem at give Møde, naar de ikke har lovligt
Forfald, en Pligt, hvis Tilsidesættelse ofte vil
medføre Tab af Diæter og undertiden, i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free