- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
111

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bespænding kaldes i det militære Sprog - Bessarabien, Guv. i det sydvestlige Rusland, - Bessarion, gr. Filosof (c. 1403-72) - Bessastaðir, Gaard paa Álptanes i Nærheden af Islands Hovedstad, Reykjavik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

militære Køretøjer, der bespændes med 1, 2, 4
og 6 Heste. Naar der er fl. end to Heste,
spændes disse parvis foran hinanden. Det forreste
Par kaldes Forløbere, det mellemste
Mellemheste og det bageste Par Stangheste. Hvert
Par Heste styres af en Kusk, der rider paa den
til venstre gaaende Hest, Sadelhesten, medens
han ved Hjælp af en Haandtøjle fører den til
højre gaaende Hest, Haandhesten. Hestene for
et med 6 Heste bespændt Køretøj benævnes:
Stangsadelhesten, Stanghaandhesten,
Mellemsadelhesten, Mellemhaandhesten,
Forløbersadelhesten og Forløberhaandhesten.
Til Stangheste vælges de kraftigste Heste, til Forløbere
de letteste og hurtigste. Stanghestene styrer
Køretøjet enten ved Hjælp af en Vognstang ell. en
Gaffelstang, mellem hvis Bomme
Stanghaandhesten gaar.
H. H.

Bessarabien, Guv. i det sydvestlige Rusland,
skilt ved Pruth og nedre Donau (Mundingsarmen
Kilia) fra Rumænien og ved Dnjestr fra de russ.
Guvernementer Podolien og Cherson, grænser
for øvrigt mod NV. til Galizien og mod SØ. til
Sortehavet og er 45632 km2 med (efter
Beregning 1. Jan. 1911) 2490200 Indb., hvoraf 2125000
er Landboere. Befolkningen er meget blandet;
næsten Halvdelen er Rumænere, men ogsaa
Lillerussere, Bulgarer, Polakker, Jøder,
Grækere, Armeniere, Tatarer, Tyskere og
Zigeunere er fremtrædende Elementer. Mod N. er
Landet opfyldt af Forgreninger fra Karpaterne,
der hæver sig til mellem 300 og over 400 m
og er adskilte ved talrige Floddale;
Jordbunden er her frugtbar (»Sortejord«), og
Agerbrug er den vigtigste Næringsvej (Hvede, Majs,
Byg, Hør, Tobak, Frugt, Vin). Dette lave
Bjergland, der i den sydlige Del er stærkt
skovbevokset (Bøg, Eg, Ask, Birk), naar omtr. til
de gamle romerske Fæstningsværker
(Trajansvold), der S. f. Bender strækker sig fra Pruth
til Dnjestr. S. herfor ligger Budshak-Steppen,
et fladt Steppeland, bevokset med
højt Græs; her er Kvægavl en fremherskende
Næringsvej (Faar, Hornkvæg og Heste samt
Geder, Svin og Bøfler). Den højere liggende
Del af Budshak-Steppen er ret frugtbar, og her
findes mange Agerbrugskolonier (især Tyskere
og Bulgarer); det lavtliggende Land ved
Sortehavskysten, med talrige Laguner, har derimod
en ufrugtbar, stærkt jernholdig Jordbund og
er ofte udsat for Oversvømmelser. B. har
Fastlandsklima; Aarets Middeltemp. er for Kishinev
10°, Jan. ÷2,7°, Juli 22,2°, Regnmængden 640
mm. Af Mineraler vindes Salt, Salpeter og
Marmor. Industrien er endnu ringe; der produceres
Vin (over 100 Mill. l aarlig), og der findes
Klædevæverier, Sæbefabrikker og Garverier.
Handelen er derimod ret betydelig og bestaar
især Eksport af Kvæg, Uld, Talg etc. Dnjestr
er sejlbar til Mohilev og Pruth til Leovo. 4
Grene af Jernbanen fra Odessa til Polen gaar
gennem B. B. er delt i 8 Distrikter med
Hovedbyerne Akkermann, Bender, Byeltsi, Ismail,
Khotin, Kishinev, Orgjejev og Soroki.
Guvernementets Hovedstad er Kishinev (1913:
129000 Indb.). — B. var i Oldtiden beboet af Kimmerier
og Skyther. 106 e. Kr. blev det erobret af
Romerne og blev en Del af Prov. Dacia. Siden
vandrede en lang Række af Folkeslag ind,
saaledes i 3. Aarh. Goterne, i 5. Aarh. Hunnerne
Avarerne og Bulgarerne, i 7. Aarh. Besserne
(der har givet Landet Navn) og i 9. Aarh. en
ugrisk Stamme, Magyarernes Forfædre, i 10.
Aarh. en tyrk. Stamme, Petschenegerne, og i
11. Aarh. de tyrk. Kumaner. I 13. Aarh. blev
Landet erobret af Mongolerne, og i samme Aarh.
grundede Genueserne Handelspladser ved
Dnjestr. 1367 kom B. under Fyrsterne af
Moldau, og i det flg. Aarh. under Tyrkerne. I
18. Aarh. var B. stadig Skueplads for de
russ.-tyrk. Krige, men først 1812 kom det i varig
russ. Besiddelse. 1829 erhvervede Rusland
ogsaa Donau-Deltaet, men maatte efter
Krim-Krigen afstaa saavel dette som den sydlige Del
af B. til Moldau; ved Freden i Berlin 1878
blev Grænsen atter flyttet til Pruth og Donau.
G. Ht.

Bessarion, gr. Filosof (c. 1403—72), blev i
sin Ungdom Basilianermunk, men studerede
tillige Filosofi, navnlig under Gemistos Plethon,
der lærte ham at forstaa og vurdere Platon.
Efter at B. var bleven Ærkebiskop i Nikæa
ledsagede han Kejseren til Koncilet i Ferrara,
der havde til Opgave at udjævne Modsætningerne
mellem den græske og rom. Kirke og
derved skaffe Byzantinerne Hjælp mod
Tyrkerne, og han hørte til de Grækere, der ivrigt
kæmpede for Foreningen. Da denne ikke kom
i Stand, forblev B. i Italien, hvor han blev
pavelig Legat og Kardinal og fik Titel af
Patriark af Konstantinopel, som han dog aldrig
mere gensaa. Han samlede om sig mange af
de lærde Grækere, som Tyrkerne drev i
Landflygtighed, og hans Hus var et Midtpunkt for
Studierne af den græske Filosofi, som blev af
saa gennemgribende Bet. for Renaissancen. I
de Stridigheder, der udbrød om Platon’s
Filosofi i Forhold til Aristoteles’, og hvori begge
Parter optraadte meget ensidigt, greb B. ind
med sit store Værk: In calumniatorem Platonis,
der er rettet mod Georgios fra Trapezunt’s
lidenskabelige Angreb paa Platon og søger at vise
den dybere Sammenhæng og Overensstemmelse
mellem de to store græske Tænkere. B. var
desuden ogsaa teologisk Forf., men indlagde
sig navnlig Fortjeneste af Videnskaben for alle
Tider ved den store og righoldige Samling af
græske Haandskrifter af Klassikerne, som han
tilvejebragte og testamenterede til Venedig,
hvor den endnu gør Bibilioteca Marciana til
et af Jordens mest værdifulde Biblioteker.
(Litt.: H. Vart, Le cardinal B. [Paris 1878]).
W. N.

Bessastaðir [↱bæs-], Gaard paa Álptanes i
Nærheden af Islands Hovedstad, Reykjavik, er
først bekendt fra Sturlungatiden som Snorri
Sturluson
’s Ejendom. Efter Snorri’s Drab
tilegnede Kong Hakon Hakonarson sig B., og
denne blev saaledes den første Gaard, som
Kongen fik i sin Besiddelse paa Island. Her var
senere, navnlig fra 15. Aarh., det sædvanlige
Opholdssted for den kgl. Høvedsmand ell.
Befalingsmand over Island, naar han besøgte
Landet, og B. var det Sted, hvor han holdt sin
Foged hele Aaret rundt. Efter at Amtmandsembedet
1688 var blevet oprettet paa Island,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free