Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bestikkelse - Bestiklukaf (Søv.), et Rum, hvori Søkortene og Styrmandsgodset opbevares i et Skib - Bestikning i Digebygningen - Bestilling - Bestillingsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kræver nogen uberettiget Fordel ell. modtager
nogen saadan ell. Løfte derom, vidende om,
at den gives ell. tilsiges for at øve Indflydelse
paa hans Optræden i Tjeneste anliggende, med
Bøder, Tjenestens Tab ell. Fængsel indtil 6
Maaneder. Er det Forhold, som Godtgørelsen
gælder, pligtstridigt, ell. har Tjenestemanden
vægret sig ved at foretage en Tjenestehandling
for derved at fremtvinge en saadan Fordel, er
Straffen Fængsel indtil 5 Aar. For Dommere,
Lagrettemænd, Skønsmænd, Sagkyndige ell.
Voldgiftsmænd er i ethvert Tilfælde Straffen
Fængsel indtil 8 Aar.
A. Gl.
Bestiklukaf (Søv.), et Rum, hvori
Søkortene og Styrmandsgodset opbevares i et Skib.
B. ligger i Dampskibe paa Broen, hvor den
vagthavende Officer opholder sig, naar Skibet
er under Gang, og hvorfra han har let Adgang
til B., som benyttes til at navigere i.
H. E.
Bestikning kaldes i Digebygningen en
Metode til at sikre Digeskraaningens Beklædning
(Græstørv ell. Halm) i sin Stilling; et snoet
Halmbaand trykkes med et særlig dertil egnet
gaffelformet Redskab gennem Græstørven, føres
derpaa hen over den næste Græstørv, hvor en
Bugt af Baandet igen stikkes igennem o. s. v.,
idet Baandet stadig føres frem i Ziksak.
J. M.-P.
Bestilling i videste Forstand er ethvert til
mere varig Udøvelse bestemt Indbegreb af
offentlige Forretninger, der udføres i Henhold til
Bemyndigelse af Stat, Kommune ell. et andet
offentligretligt Samfund. I denne Bet., der
særlig hører hjemme i det ældre Retssprog,
omfatter B. ogsaa Embede, men som oftest stilles
det netop i Modsætning til dette Begreb og
bruges alene om de mere underordnede Hverv,
hvis Indehavere kun yder en uselvstændig
Medhjælp ved Forretningernes Udførelse. Nogen
skarp Grænse mellem Embede og B. gives i
øvrigt ikke. Paa fl. St. i Lovgivningen, særlig i
Lønnings- og Pensionslove, er det afgørende
Skelnemærke Udnævnelsen, saaledes at
Stillinger med kgl. Udnævnelse regnes for
Embeder, alle andre for B., men denne Maade at
sondre paa er ikke gennemført overalt. I Alm.
maa Grænsen drages skønsmæssigt under
Hensyn til Stillingens større ell. mindre Bet., og
selv om Udnævnelsen herved kan være et
vejledende Moment, er den ikke i sig selv
afgørende. B. i videre Forstand omfatter ogsaa de
tvungne Hverv (Ombudene), hvorimod disse
holdes udenfor, naar Ordet tages i den
snævrere Bet.
P. J. J.
Bestillingsmand. Ligesom Bestilling
forekommer B. i en videre og en snævrere Bet.,
af hvilke den sidste, især i Nutiden, er den
sædvanlige. I snævrere Bet. danner Ordet en
Modsætning til Embedsmand og betegner alene dem,
der beklæder de mindre betydelige Stillinger i
den offentlige Tjeneste (se nærmere
Bestilling), i videre Bet. omfatter det alle
Tjenestemænd. Den snævrere Bet. vil blive lagt til
Grund i det følgende.
B. er i mange Henseender stillede ligesom
Embedsmænd, og ang. Enkelthederne ved deres
Retsstilling maa henvises til de med Embede
sammensatte Ord. Her skal kun gives en kort
Oversigt med Fremhævelse af de Punkter, hvor
Reglerne er forsk.
Betingelserne for Ansættelse som B. er
jævnlig ringere end for Ansættelse som
Embedsmand, ikke blot i Henseende til Eksaminer o. l.,
men ogsaa i andre Retninger. Fordringen om
Indfødsret er dog fælles for alle, der beklæder
offentlige Tjenester i Staten. Statens Embedsmænd
udnævnes som Regel af Kongen — efter
en vis Sprogbrug (se Bestilling) betegnes
overhovedet kun de kgl. udnævnte som
Embedsmænd, — B. ansættes i Alm. af vedk.
Minister ell. en denne underordnet Autoritet. I
Kommunerne ansættes saavel Embeds- som
Bestillingsmænd af de kommunale Myndigheder.
B. kan i Reglen til enhver Tid afskediges af
den samme Myndighed, som har foretaget
Ansættelsen, dog forekommer her ikke sjældent
Ansættelse paa Opsigelse med bestemt
Opsigelsesvarsel. Grl.’s Regel om, at Forflyttelse kun
kan ske paa visse Vilkaar (Grl. § 17), gælder
alene kgl. Embedsmænd. Særligt for disse er
det ogsaa, at de ved deres Embedstiltrædelse
aflægger Ed til Kongen. B. maa dog ofte
aflægge andre Løfter, der nu altid afgives uden
edelig Bekræftelse (L. 26. Marts 1909). Pligten
til ved Tiltrædelsen at stille Sikkerhed for
Oppebørsler (Frd. 8. Juli 1840) er principielt den
samme for begge Klasser af Tjenestemænd, men
praktisk af størst Bet. m. H. t. Embedsmændene.
De B. paahvilende Pligter (Pligten til at
udføre de med Bestillingen forbundne
Forretninger, Lydighedspligten, Troskabspligten m. v.)
er i det hele de samme som for Embedsmænd,
og Overtrædelse af dem straffes ogsaa efter
Reglerne om Embedsforbrydelser (Strfl. 10.
Febr 1866, Kap. 13). Dog kan Straffen, naar
Talen er om B., forholdsvis nedsættes. Pligten
til at fralægge sig ærerørige Sigtelser ved Dom
(Frd. 27. Septbr 1799) paahviler alene
Embedsmænd i Statens Tjeneste.
B. nyder ligesom Embedsmænd Beskyttelse i
Udøvelsen af deres Hverv (Strfl. 1866 §§
100—102 og 107); kun gøres der en vis Forskel m.
H. t. Straffens Størrelse, der ansættes lavere,
naar den Fornærmede er en B. Retten til
Lønning og Erstatning for hafte Udgifter og de
derom gældende alm. Regler (L. 26. Marts
1870) er de samme som for Embedsmænd, men
Lønningssatserne er selvfølgelig gennemgaaende
lavere. Pensionsret er ved Grl. kun tilsikret de
at Kongen udnævnte Embedsmænd, og kun om
dem handler derfor de alm., fra ældre Tid
stammende Pensionslove (L. 5. Jan. 1851 og L.
24. Febr 1858). M. H. t. B., bortset fra de
militære, indeholdt Lovgivningen i lang Tid kun
Bestemmelser om tvungen Selvpensionering,
hvilken først i de senere Aar er blevet afløst af
en Pensionering ved Staten. Reglerne om B.’s
Pensionsret, der ikke findes samlede i nogen
enkelt Lov, men maa søges i de forsk.
Lønningslove, afviger dog endnu stærkt fra, hvad
der gælder om Embedsmænd. Pensionen er
altid til at begynde med meget ringere end
disses, ogsaa forholdsmæssigt set, og først naar
en vis Tjenestetid (i Reglen 10 Aar) er
tilbagelagt og en vis Alder (i Reglen 35 Aar) er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
