Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bestuzhev-Rjumin, Mikael Petrovitsch, russ. Diplomat - Bestuzhev's Nervetinktur (Lamotte's Gulddraaber), se Hoffmannsdraaber - Bestykning, d. s. s. Armering - Bestyrelse, den sædvanlig af fl. Personer bestaaende Myndighed - bestyrende Reder, se korresponderende Reder - Bestød-Fil, den største og groveste Form for File - Bestøvning kaldes i Botanikken Støvkornenes Overførelse fra Støvknapperne til Arret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lykkedes ham 1735 at forny Forbundet fra 1724.
Hans Bestræbelser for at opretholde Venskabet
mellem Sverige og Rusland blev dog uden
Frugt. Han kunde ikke hindre, at det revanchesyge
Hatteparti kom til Magten (1739), og han
vakte den heftigste Forbitrelse mod sig, da det
erfaredes, at han havde sendt den russ.
Regering et Portræt af Sveriges Emissarie til
Tyrkiet, Malkolm Sinclair, som blev opsnappet og
myrdet af russiske Udsendinge. Da Krigen 1741
udbrød, forlod B Sverige. Han blev derpaa
Overmarskal hos Kejserinde Elisabeth og
beklædte senere Gesandtskabsposten i Preussen,
Polen, Østerrig og til sidst (1756—60) i
Frankrig. Hans Hustru blev 1743 anklaget for
Deltagelse i en Sammensværgelse mod Kejserinden,
straffedes med Knut og sendtes med afskaaret
Tunge til Sibirien. (Litt.: Waliszewski,
La dernière des Romanov. Elisabeth I [1902]).
(P. Ø.). L. K.
Bestuzhev’s Nervetinktur [bjæ↱stuзæf-]
(Lamotte’s Gulddraaber), se
Hoffmannsdraaber.
Bestykning, d. s. s. Armering.
Bestyrelse, den sædvanlig af fl. Personer
bestaaende Myndighed, hvem Ledelsen af et
Foretagende — privat ell. offentligt — er
overdraget. B.’s Magt er i Reglen mere ell. mindre
begrænset ved Lovene ell. Vedtægterne for det
vedk. Foretagende, og den kontroleres som
oftest, i alt Fald ved de større af disse, ved et
Repræsentantskab og ved Generalforsamlingen.
— Medens i Alm. et af B.’s Medlemmer særlig
er beskikket til som Forretningsfører at besørge
de daglige og løbende Forretninger, er B. i
dens Helhed at betragte som Foretagendets
Repræsentant og er i denne Egenskab berettiget
til at optræde paa dets Vegne som Sagsøger og
Paataler af dets Ret, men omvendt ogsaa
forpligtet til at modtage de Søgsmaal, som af
Trediemand anlægges, og at bære Ansvaret,
som maatte paadrages lige over for Staten og
det offentlige. Se tillige Aktieselskab.
(C. V. N.). K. B.
bestyrende Reder, se
korresponderende Reder.
Bestød-Fil, den største og groveste Form for
File, har i Krydshugget 12—20 Hug paa 25 mm
af Længden. Vægten naar op til 8 kg og mere,
Længden naar op til 50 cm. B. er navnlig
firkantede ell. halvflade ɔ: halvt saa tykke som
brede.
(F. W.). E. Th.
Bestøvning kaldes i Botanikken Støvkornenes
Overførelse fra Støvknapperne til Arret; B.
er den nødvendige Betingelse for, at Befrugtningen
og den deraf flg. Dannelse af Frø kan
finde Sted, og er saaledes af den allerstørste Bet.
for de enkelte Plantearters blivende Eksistens.
Hos de allerfleste Blomsterplanter findes baade
Støvblade med Støvknapperne og Støvvej med
Arret i samme Blomst, og man kunde da
formode, at det simpleste og heldigste var, at
den enkelte Blomst bestøvede sig selv, ɔ: at
Arret i en Blomst bestøvedes med samme
Blomsts Støvkorn (Selvbestøvning). At
det imidlertid ikke forholder sig saaledes, har
en stor Mængde Undersøgelser i de senere Aar
godtgjort; ved disse af Darwin grundlagte
Undersøgelser har det for det første vist sig,
at mange Planter er fuldstændig ufrugtbare ved
Selvbestøvning; endvidere er det for en stor
Mængde Arters Vedkommende paavist, at selv
om der som Følge af Selvbestøvning dannes
spiredygtige Frø, saa giver dog Krydsbestøvning
ell. Fremmedbestøvning
ɔ: B. med Støv fra en anden Blomst af samme
Art bedre og ofte tillige fl. Frø, og de af disse
fremgaaede Planter er større og kraftigere.
Darwin har endvidere godtgjort, at Krydsning
mellem to forskellige Individer, naturligvis af
samme Art, er fordelagtigere end Krydsning
mellem to Blomster paa samme Individ.
Opdagelsen af Fordelagtigheden af
Krydsbestøvningen giver Nøglen til Forstaaelsen af
en stor Mængde ejendommelige Bygningsforhold i
mange Planters Blomster, — Bygningsforhold,
hvorved netop Krydsbestøvning sikres ell. dog
i det mindste muliggøres, medens Selvbestøvning
vanskeliggøres ell. endog bliver ganske
umulig. Nyere Undersøgelser har vist, at
Fremmedbestøvningens Fordelagtighed beror paa, at
der ved Fremmedbestøvningen bliver Mulighed
for heldige Kombinationer af Egenskaber hos
de i forskellig Grad konkurrencedygtige Racer
inden for samme Art.
Nogle Planter har Blomster, som aldrig
aabner sig (hvilket Forhold kaldes
Kleistogami), og som saaledes alene er henviste til
Selvbestøvning.
Hos mange Planter er Blomstens Ar og
Støvknapper modne paa samme Tid (Homogami);
derfor behøver Selvbestøvning dog ikke at
finde Sted; i nogle Tilfælde er det ganske vist
uundgaaeligt, nemlig hos de Planter, hos hvilke
Støvknapperne umiddelbart berører Arret og
saaledes selv afsætter Støvet paa dette; nogle
af disse Arter er ogsaa frugtbare ved
Selvbestøvning, andre derimod absolut ufrugtbare,
saa at Krydsbestøvning er nødvendig. Hos de
fleste homogame Planter er Støvknapperne mere
ell. mindre fjernede fra Arret, saa at
Selvbestøvning ikke umiddelbart kan finde Sted.
Herhen hører det Forhold, som er blevet kaldt
Heterostyli, og som bestaar deri, at samme
Art, m. H. t. Griflens og Støvbladenes indbyrdes
Længde, har to (Dimorfi) ell. endog tre
(Trimorfi) forskellige Slags Blomster, i Alm.
fordelte paa forskellige Individer. Saaledes har
af Danmarks alm. Foraarsplanter Kodriver
og Lungeurt, endvidere Vandrøllike
(Fig. 1), Boghvede og Vand-Pileurt
dimorfe Blomster, nemlig nogle, i hvilke Arret
er anbragt langt lavere end Støvknapperne
(kortgriflet), og paa andre Individer
andre, i hvilke Arret p. Gr. a. Griflens større
Længde sidder højere (langgriflet),
nemlig i Højde med Støvknapperne i de kortgriflede
Blomster, og Støvknapperne sidder da her i
Højde med Arret i de kortgriflede Blomster.
Kattehale (Lythrum Salicaria, Fig. 2) har
tre Slags Blomster, er trimorf, nemlig foruden
lang- og kortgriflede tillige mellemgriflede, og
har Støvblade af to forskellige Længder i hver
Blomst.
Hos mange Planters Blomster er Støvknapper
og Ar ikke modne paa samme Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
