Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bestøvning kaldes i Botanikken Støvkornenes Overførelse fra Støvknapperne til Arret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Dikogami) saaledes som hos de foreg.; Forskellen
i Tid kan være saa stor, at det ene Organ
allerede er visnet paa det Tidspunkt, det andet
er modent (Fig. 3), og Selvbestøvning er da
udelukket; i andre Tilfælde er Tidsforskellen
ikke saa stor, saa at, selv om Fremmedbestøvning
er begunstiget, Selvbestøvning dog til sidst
kan foregaa og føre til en Befrugtning, hvis
Fremmedbestøvning af en ell. anden Grund ikke
har fundet Sted. Hos nogle Arter er det
Støvknapperne (Proterandri), hos andre Arret
(Proterogyni), der er først udviklet.
Endelig er Fremmedbestøvning den eneste
mulige hos alle Planter med særkønnede ell.
enkønnede Blomster (ɔ: Blomster, i hvilke der
enten kun er Støvvej, Hunblomster, ell. kun
Støvblade, Hanblomster), hvad enten disse er
anbragte paa forskellige Planter (Tvebo, diøcisk,
Diøci) eller paa samme Plante
(Enbo, monøcisk, Monøci); i sidste
Tilfælde er Krydsbestøvning mellem forsk.
Individer ofte begunstiget (eller endog den eneste
mulige) derved, at alle Hunblomsters Ar er
visne ell. næsten visne, førend Støvknapperne
paa samme Plante aabner sig, f. Eks. hos
Star-Arterne. Foruden de forannævnte
Forskelligheder findes der m. H. t.
Farven, Formen, Stillingen af de enkelte
Dele i Blomsten en umaadelig Mængde
forskellige Blomsterformer, som lettest
forstaas i Belysningen af Maaden, paa hvilken B.
i de enkelte Tilfælde nærmere finder Sted.
Ganske i Alm. kan Planterne m. H. t.
Bestøvningsmaaden deles i fire Grupper, idet B. kan
foregaa enten 1) ved Hjælp alene af særegne
Bygningsforhold i Blomsten, ell. ved 2)
Vandets, 3) Vindens ell. 4) Dyrenes,
navnlig Insekters, Hjælp.
Til første Gruppe hører især Planter med uanselige
regelmæssige Blomster, hvis Støvknapper er stillede
lige over Arret, saa at Støvet falder umiddelbart paa
dette; naar Knapperne aabner sig, ell. Knapperne
berører direkte Arret; i Alm. er de henviste til
Selvbestøvning. I nogle Tilfælde, f. Eks. hos
den indenlandske, med vor alm. Nælde nær
beslægtede Springknap, slynges Støvet langt bort
og kan saaledes komme hen paa Arret i en
anden Blomst; Støvtraadene er hos denne Plante i
Knoppen indbøjede, men naar Knapperne er modne,
strækker Støvtraadene sig pludselig ud,
samtidig aabnes Knapperne, og det tørre Støv
kastes ud.
Til den anden Gruppe hører en Del
Vandplanter, hos hvilke Støvet ved Strømninger i
Vandet føres hen paa Arret; B. foregaar i
Reglen i Vandskorpen, sjældnere under Vandet;
naturligvis gaar her meget Støv til Spilde.
Eksempelvis kan nævnes Vallisneria, en sydeurop.,
paa Bunden af fersk Vand voksende Vandplante
med særkønnede Blomster; Hunblomsterne
sidder paa lange, spiralsnoede Stilke og naar
under Blomstringen op til Overfladen;
Hanblomsterne er derimod kortere stilkede, men
ved Støvknappernes Modning river de sig løs
og stiger op til Overfladen, hvor de driver
omkr. og kommer i heldigste Tilfælde i
Berøring med og bestøver Arret.
Til den tredie Gruppe Planter, som bestøves
ved Vindens Hjælp, hører en stor Mængde,
næsten udelukkende med smaa, uanselige, men
særdeles talrige Blomster udstyrede Arter;
Blomsterne er oftest samlede i tætte Stande;
ved Vindens Hjælp føres Støvet hen paa
Arrene; men da det lige saa godt kan føres andre
Steder hen, gaar her selvfølgelig meget Støv
 |
| Fig. 1. Vandrøllike. To Blomster, til venstre en langgriflet, til højre en kortgriflet. Arpapiller og Støvkorn ere vedføjede i Omrids (forst.); det ses heraf, hvorledes de afvige fra hverandre i Størrelse hos de to Slags Blomster; de store Støvkorn i den kortgriflede Blomst passe til Arpapillerne i den langgriflede Blomst og omvendt. |
|
| Fig. 2. Kattehale. Tre Blomster, hvoraf den ene Side af Blosteret er bortskaaret. De punkterede Linier og Pilene angive de bedste Krydsningsmaader. |
|
| Fig. 3. Frytle, Eksempel paa en proterogyn Blomst; a det hunlige (første) Stadium, b det hanlige. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
