Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bestøvning kaldes i Botanikken Støvkornenes Overførelse fra Støvknapperne til Arret - Besuki, det østligste Besidentskab paa Java - Besvangrelse, se Svangerskab og Ægteskabsløfte - Besvigelse, se Bedrageri og Svig - Besvimelse er en Tilstand, ved hvilken Bevidstheden temporært er ophævet - Besværgelse - Besyv kaldes Trumf-Syv (det højeste Kort) i Kortspillet Styrvolt - Besztercze (Bistritz), kgl. Fristad og Hovedstad i det ung. Komitat B.-Naszod (s. d.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F. Hildebrand, »Die Geschlechterverteilung
bei den Pflanzen« (Leipzig 1867); Severin
Axell, »Om anordningarna för fanerogama
växternas befruktning« (Sthlm 1869); F. Delpino,
Ulteriori osservazioni sulla diçogamia
nel regno vegetale (Milano 1868—70; se ogsaa
»Botanische Zeitung«, 1871, Side 441 o. s. v.);
A. Kerner, »Die Schutzmittel des Pollens
gegen die Nachtheile vorzeitiger Dislocation und
gegen die Nachtheile vorzeitiger Befruchtung«
(Innsbruck 1873); »Die Schutzmittel der Blüthen
gegen unberufene Gäste« (Wien 1876); P.
Knuth, »Handbuch der Blüthenbiologie«
(1898—1905).
C. R.
I Havebruget skelner man mellem
naturlig og kunstig B.; i første Tilfælde overlader
man til Vinden og Insekterne at besørge
Blomsternes Befrugtning, i sidste Tilfælde derimod
foregaar Befrugtningen ved Indgriben fra
Menneskets Side, idet man fører Støvet fra en
Blomst over paa Støvvejen af en anden.
Kunstig B. kommer til Anvendelse i flg. Tilfælde:
1) ved Kultur under Glas af Planter, som
dyrkes for Frugtens Skyld, for at sikre sig
Blomsternes Befrugtning, hvad man p. Gr. a.,
at det er lukkede Rum, hvori Planten kultiveres,
ikke kan gøre Regning paa vil foregaa i
tilstrækkeligt Omfang ved naturlig B. Er det
træagtige Planter, som Frugttræer i River’ske
Frugthuse, udføres B. simpelt hen ved i
Blomstringstiden hver Dag at ryste Træerne.
Urteagtige Planter, som Meloner i Drivbænk,
bestøves ved at afknibe Hanblomster, hvori
Støvknappene har aabnet sig, og føre disse let hen
over Arret i Hunblomsterne. 2) over for
Væksthusplanter, hvoraf man ønsker at avle modent
Frø, f. Eks. Achimenes, Begonia o. l. Med en
fin, blød Pensel fører man Støvet fra en
Plantes Blomster over paa en andens. 3) endelig
anvendes den kunstige B. saavel til Frilands-
som Væksthusplanter, naar man tilsigter
Fremkaldelse af ny Varieteter. B. udføres da ved
Hjælp af en Pensel ell. paa samme Maade som
omtalt for Meloner; de foretagne B. mærkes
henholdsvis i Lommebogen og paa smaa
Kartonstykker, som bindes paa den befrugtede
Blomsts Stilk. For at sikre sig mod Fremmedbestøvning
ombindes det befrugtede Ar straks
med lidt Vat, og er det paa Friland, B. er
foretaget, skal det være vandskyende Vat. For
at tvinge Planten til at bringe det Frø, som
indeholdes i vedk. Frugt, til den bedst mulige
Udvikling, fjerner man alle Plantens øvrige
Blomster (jfr Krydsbestøvning). Den
kunstige B. maa aldrig udføres i Regnvejr, man
vælger Solskinsdage dertil, og helst kun de
Timer paa Dagen, hvor Solen staar højest paa
Himlen, fordi Plantens Livsvirksomhed paa den
Tid er i livligst Funktion, og Befrugtningen
derfor har størst Sandsynlighed for at lykkes.
L. H.
Besuki, det østligste Residentskab paa Java
9656 km2 med (1905) 972475 Indb., bjergfuldt
med fl. Vulkaner, af hvilke Idjen (3332 m) og
Ringgit (3390 m) er de højeste. Ved Kysterne
og i Dalene findes frugtbart Sletteland. Der
dyrkes Ris, Tobak, Kaffe og Sukker. Hovedstaden
B. ligger ved Nordkysten og udfører
Landbrugsprodukter.
M. V.
Besvangrelse, se Svangerskab og
Ægteskabsløfte.
Besvigelse, se Bedrageri og Svig.
Besvimelse er en Tilstand, ved hvilken
Bevidstheden temporært er ophævet. Naar Tabet
af Bevidstheden strækker sig ud over længere
Tid end højst en halv til en hel Time, taler
man ikke længere om B., idet det da enten
drejer sig om Letargi (s. d.) ell. om en
Bevidstløshed af alvorligere Natur. B.
indtræder pludselig, karakteriseres ved det blege
Ydre, den kølige, ofte svedende Hud, den svage
ell. ganske ufølelige Puls, Uimodtageligheden
for alle Sanseindtryk, Slapheden, der
medfører, at den Besvimede synker om. Ved
passende Behandling (frisk Luft, lavtliggende
Hoved, Løsning af strammende Klædningsstykker,
Stænkning af Ansigtet med koldt Vand, Badning
af Tindingerne med Eddike, Eau de Cologne,
stærke Lugtemidler som Salmiakspiritus,
Hofmannsdraaber) vender Bevidstheden i Reglen
hurtig tilbage, og ved Opvaagningen har den
Besvimede da ingen Erindring om det
midlertidig passerede. B. antages at skyldes en
Hjerneanæmi (mangelfuld Blodfyldning af Hjernen),
opstaar derfor let ved store Blodtab, men
ogsaa ved Ophold i stærkt ophedede og daarlig
ventilerede Rum, ved strammende Klæder,
begunstiges ved den oprejste Stilling, følger let
alle Svækkelsestilstande efter Sygdom ell.
legemlige og aandelige Overanstrengelser. Særlig
tilbøjelige til B. er Individer med let paavirkeligt
Nervesystem, derfor især Kvinder; en
ringe ydre Anledning, en Sorg ell. Glæde, en
Smerte, Synet af Blod ell. blot Tanken derpaa
er tilstrækkelig til at fremkalde B.
(A. F.). H. I. B.
Besværgelse er enhver i Ord udtrykt
Formular, der i Kraft af sin Ordlyd, naar den
fremføres paa rette Maade, som oftest i
Forbindelse med magiske Operationer af anden
Art, antages at have tvingende Magt over for
højere aandelige Væsner, saavel gode som onde
Aander.
Alfr. L.
Besyv kaldes Trumf-Syv (det højeste Kort)
i Kortspillet Styrvolt; det maa ikke udspilles
(»føres«), før man har faaet Stik hjem (jfr
»naar Besyven brænder inde, man Stik paa Stik
kan sagtens vinde«, Grundtvig); »at føre ell.
indføre sin B.« (nu som oftest: »give sit B.
med« o. l.), vil altsaa sige: at spille sin højeste
Trumf ud i rette Øjeblik, og i ironisk Bet.:
uopfordret at give sin (i ens egne Tanker)
betydningsfulde Mening til Kende. Som Navn paa
Trumfen i Styrvolt findes Ordet B. allerede i
Moths danske Ordbog (fra Beg. af 18. Aarh.),
hvor det staves bøs syf; der kan dog ingen Tvivl
være om, at det stammer fra Tysk, hvor det
højeste Kort i Karnøffelspil kaldes die böse
Sieben (eller der Teufel). (Litt.: Grimm,
»Deutsches Wörterbuch« V 220 og X, 1. Abth.
800).
V. D.
Besztercze [↱bæstærtsæ] (Bistritz), kgl.
Fristad og Hovedstad i det ung. Komitat
B.-Naszód (s. d.), ligger 362 m o. H. ved Floden
Bistritza i en smuk Dal, ved Hovedvejen til
Bukovina (Borgopasset) og ved Jernbanen
Klausenburg-Borgo. Den har et højere Gymnasium,
et Lærerseminarium og en Agerbrugsskole, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
