- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
128

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bethmann Hollweg, Theobald von, tysk Statsmand, (1856- ) - Bethnal Green, østlig Staddel af London - Bethome (Bemeselis), befæstet By i Samaria - Bet Horon, det nedre og øvre, nu Bet-ur (el-tachta og el-foka), to paa Vestranden af Palæstinas Bjerge nær ved hinanden liggende Landsbyer - Bethulia, Missionsstation, anlagt af fr. Protestanter, Sydafrika - Bethune, - 1) A. J. de, se Charost - 2) M. de, se Sully - Bèthune, By i det nordvestlige Frankrig, Hovedstad i et Arrondissement i Dept Pas-de-Calais - Bethusy-Huc, Valeska, Grevinde, tysk Forfatterinde, (1849- ), Pseudonymet Moritz v. Reichenbach - betingede Straffedomme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regeringspræsident i Bromberg, samt endnu s. A.
Overpræsident i Prov. Brandenburg; fik 1901
Geheimeraadstitel. Marts 1905 blev B. H. preuss.
Indenrigsminister, Juni 1907 Stassekretær for
det tyske Riges indre Anliggender og samtidig
Vicepræsident i det preuss. Ministerium og
endelig Juli 1909 Rigskansler, samt tillige
Udenrigsminister indtil Februar 1913. Ligesom
han i sine tidligere Embeder havde vist sig
som en dygtig Arbejdskraft, viste han sig snart som
en god Taler; han var dog snarere en duelig
»Taleminister« til at forsvare Regeringens
Optræden og udvikle Kejserens personlige
Meninger og Tankegang end en virkelig Statsmand
til selvstændig at lede Rigets Styrelse. Det vakte
stor Opsigt, da han kort efter Verdenskrigens
Udbrud i den tyske Rigsdag aabent indrømmede,
at Indfaldet i Belgien var et Brud paa
Folkeretten, og vilde forsvare dette Skridt som
et Nødværge for at komme Frankrig i »Forkøbet«.
Da denne Voldsdaad netop medførte Englands
Indblanding i Krigen, vilde han senere
beskylde den belg. Regering for at have
sluttet forud et hemmeligt Forbund med
England.
E. E.

illustration placeholder
T. v. Bethmann Hollweg.


Bethnal Green [↱beþna£-↱gri.n], østlig
Staddel af London, har (1911) 27755 Indb.

Bethome (Bemeselis), befæstet By i
Samaria, N. f. Sikem, hvorhen i Oprørskrigen
mod Makkabæerkongen Alexander Jannai mange
Jøder af Farisæernes Parti flygtede. Kongen
erobrede den og lod 800 af Flygtningene
korsfæste i Jerusalem.
(V. O.). J. P.

Bet Horon, det nedre og øvre (Jos. 16., 3.
5.), nu Bet-ur (el-tachta og el-foka), to paa
Vestranden af Palæstinas Bjerge nær ved hinanden
liggende Landsbyer, som beherskede den
fordum vigtigste, endnu forhaandenværende Vej
fra Kystsletten over B. H. og Gibeon til
Jerusalem; derfor var B. H. et strategisk vigtigt
Punkt, blev gentagne Gange befæstet og var
Skuepladsen for mange Kampe i Israelitternes
Krige mod Kanaanitterne og Filisterne, senere
mod Syrerne og Romerne.
(V. O.). J. P.

Bethulia [be↱þju.£ja], Missionsstation, anlagt
af fr. Protestanter, Sydafrika, Oranjerepublikken,
Distrikt Smithfield, ligger paa den nordlige
Bred af Oranje-Floden og er vigtig Station paa
Jernbanelinien Burghersdorp-Spring Fontain.
C. A.

Béthune [be↱tyn], 1) A. J. de, se Charost.
2) M. de, se Sully.

Béthune [be↱tyn], By i det nordvestlige
Frankrig, Hovedstad i et Arrondissement i
Dept Pas-de-Calais, ligger i en sumpet Egn paa
en Højde ved la Blanche og ved Béthune-Kanalen
samt ved fl. Jernbanelinier. B. var tidligere
stærkt befæstet, men Voldene er nu erstattede
af Bulevarder, uden for hvilke ny Kvarterer er
voksede op. I den gamle By med dens snævre
og krogede Gader er adskillige gl. flanderske
Huse bevarede. Byens Beffroi, et af de smukkeste
Taarne i Nordfrankrig, er opført i 14.
Aarh.; dens øverste Del er af Træ. Kirken St
Vaast er fra 16. Aarh. B. ligger i et rigt
Kulminedistrikt og har Industri i Olie, Salt,
Lervarer, Linned og Klæde, Handel med
Agerbrugsprodukter og (1911) 15309 Indb. — I
Middelalderen hørte B. til Flandern; 1645 blev den
erobret fra Spanierne af Franskmændene, som
beholdt den ved Pyrenæer-Freden. 1710 erobrede
de kejserlige Tropper den, men ved Freden
i Utrecht (1713) vendte den tilbage til Frankrig.
G. Ht.

Bethusy-Huc, Valeska, Grevinde, tysk
Forfatterinde, f. 1849, har under Pseudonymet
Moritz v. Reichenbach skrevet en Del
Noveller og Romaner, som væsentlig behandler
Kvindens Liv i det moderne Samfund; af disse
kan fremhæves: Novellesamlingerne
»Coeur-Damen« (1885), »Eva in allerlei Gestalt« (1890),
»Zwischen den Dünen« (1897) og Romanerne
»Die Eichhoffs« (1881), »Um die Ehre« (1891),
»Glückskinder« (1897), »Hans der Pole« (1906)
o. m. a. Hun er en udmærket Kender af sin
oberschlesiske Hjemstavn; en af hendes sidste
Bøger er »Aus der Chronik schlesischer Städte«
(1910).
C. B-s.

betingede Straffedomme. Under dette
Navn sammenfattes en Kreds af Foranstaltninger,
som i de senere Aartier er blevne bragte i
Forslag som Vaaben i Kampen mod den, i alt
Fald i de fleste Lande stadig voksende
Kriminalitet. Det fælles for disse Foranstaltninger
er væsentlig det, at der stilles den for en
strafbar Handling Tiltalte i Udsigt, at den Straf,
han i og for sig har forskyldt, falder bort, naar
han opfylder visse Betingelser (først og fremmest,
at han i et vist Tidspunkt ikke forser sig
paa ny), medens Straffen i modsat Fald straks
bliver eksekveret; og Tanken hermed er da bl.
a. den, at den Omstændighed, at Straffen
hænger, som det er sagt, som et Damoklessværd
over Tiltaltes Hoved, skal virke moralsk
afstivende paa ham, hver Gang han fristes til paa
ny at forbryde sig.

Systemet med b. S. blev først prøvet i Praksis
i Staten Massachusetts i Nordamerika over for
unge Forbrydere, og da Systemet viste sig ell.
mentes at vise sig heldbringende, fik det sin
legislative Ordning i to Love (en af 1878 for
Staden Boston, og en af 1880 for hele
Massachusetts), der gjorde det anvendeligt paa alle
Forbrydere. Efter de nævnte Love er Ordningen
flg. En dertil udnævnt Embedsmand (the
probation officer
[probation, Prøve, Prøvetid]) har
det Hverv at skaffe sig nærmere Oplysninger om
de Personer, som har begaaet Lovovertrædelser.
Finder han efter de Oplysninger, han har
forskaffet sig, at en ell. anden Tiltalt ikke bør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free