Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - betingede Straffedomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dømmes, men bør gives fri paa Prøve, stiller
han Forslag herom, naar Sagen mod den
Tiltalte kommer til Behandling for Retten, og
saafremt Dommeren tiltræder hans Forslag,
bliver der ikke afsagt Dom i Sagen, men Dommeren
tilkendegiver i St f. Tiltalte, at, saafremt
han i et givet Tidsrum (fra 2 til 15 Maaneder)
opfylder visse Betingelser (ikke forser sig paa
ny, har lovligt Erhverv, ikke søger Værtshuse
o. s. fr.), vil han slippe for Straf. I det nævnte
Tidsrum er Tiltalte undergivet the probation
officer’s Tilsyn, og naar Prøven er faldet
tilfredsstillende ud, afgiver Retten den Erklæring,
at Tiltalte nu definitivt er fritaget for Straf
for den paagældende Lovovertrædelse. Opfylder
Tiltalte derimod ikke de fastsatte Betingelser,
bliver han straks ført for Retten og dømt. Den
her nævnte Ordning er efter Lovene anvendelig
selv paa de grovere Forbrydelser, og selv om
Vedkommende har forset sig før; men i Praksis
bliver den naturligvis mest anvendt paa mindre
betydelige Forseelser og paa Personer, som ikke
tidligere har forbrudt sig mod Loven. —
Systemet med b. S. er senere blevet indført i
Englands australske Kolonier, i Kanada og
(1887) i England. Den engelske Ordning er
dog i ikke uvæsentlige Punkter afvigende fra
den amer. Saaledes er den eng. Lov kun
anvendelig paa Personer, der ikke tidligere har
forset sig, og dens Anvendelse er yderligere
betinget af, at den Lovovertrædelse, der er Tale
om, efter Loven ikke kan rammes af en højere
Straf end 2 Aars Fængsel. I England har man
heller ikke ansat nogen probation officer, men
har derimod valgt at gaa den Vej, at Tiltalte,
naar han af Dommeren foreløbig fritages for
Straf, binder sig (med ell. uden Kautionister)
til at betale en vis Pengesum, saafremt han
ikke opfylder sin Forpligtelse til i den fastsatte
Prøvetid at opføre sig vel. Bryder han sin
Pligt i saa Henseende, bliver han altsaa ikke
alene idømt den Straf, som han havde faaet
Udsigt til at slippe for, men maa yderligere
betale den Sum Penge, Forpligtelseserklæringen
lyder paa. — Paa Europas Kontinent har de
b. S. ogsaa holdt deres Indtog. Bl. a. er de
saaledes blevne indførte i Belgien (1888) og i
Frankrig (1891). Den fr. Ordning (der i det
hele ligner den belgiske) afviger en Del fra den
engelske. Medens der saaledes efter denne —
ligesom efter den amerikanske — ikke bliver
afsagt Dom over Tiltalte, gaar der i Frankrig
(hvor Instituttet kan anvendes, selv om Tiltalte
tidligere er dømt, naar han ikke er idømt
Frihedsstraf for en større Forbrydelse) Dom i
Sagen; men af Retten fastsættes det samtidig,
at den i Dommen bestemte Straf ikke vil blive
eksekveret, saafremt den Tiltalte i et Tidsrum
af fem Aar ikke bliver sat under Tiltale for
en større Forbrydelse. I saa Fald betragtes
Dommen, som om den aldeles ikke var afsagt,
medens den i modsat Fald (det forudsættes
herved, at den inden de 5 Aar rejste Tiltale
paafølges af en Dom, ved hvilken Tiltalte i
det mindste idømmes Fængsel) straks fuldbyrdes.
Som det vil ses, fortaber efter den franske
Lov den Tiltalte ikke den ham i Udsigt stillede
Straffrihed, blot fordi han ikke opfører sig vel,
men derimod kun, naar han gør sig skyldig i
en strafbar Handling, som endda maa høre
til de grovere. At den fr. Lov fastsætter en
saa lang Prøvefrist som 5 Aar, hænger sammen
med, at den ikke kender noget til den
amerikanske probation officer. Naar nemlig denne
Embedsmands virksomme Kontrol savnes, vil
Tiltalte, om Fristen ikke gøres temmelig lang, let
slippe alt for billig fra den hele Affære.
I Danmark blev b. S. indført ved L. 1. Apr.
1905 (nu L. 1. Apr. 1911). Naar en Straffedom ikke
lyder paa anden Straf end Bøder, Fængsel ell.
Tvangsarbejde, kan det i Medfør af de nævnte
Forskrifter i Dommen bestemmes, at Fuldbyrdelsen
udsættes, naar Omstændighederne i det
hele taler til Fordel for Domfældte; som
Momenter, der i saa Henseende skal tages i
Betragtning, nævner Loven: Domfældtes Alder,
foregaaende Vandel, uforbeholden Tilstaaelse,
Genstandens ubetydelige Værdi, ydet ell. tilbudt
Erstatning, Samtykke til at undergives moralsk
Forsorg. Udsættelsen kan desuden betinges af,
at Domfældte inden en fastsat Frist yder den
Forurettede Erstatning, ell. af, at han (i 5 Aar)
undergiver sig en nærmere bestemt moralsk
Forsorg. Straffens endelige Bortfald er knyttet
til flg. yderligere Betingelser: a) At den betinget
Domfældte overholder de i Dommen fastsatte
Betingelser; i modsat Fald fuldbyrdes Dommen,
medmindre den Paagældende paastaar, at dette
skyldes Omstændigheder, som ikke kan tilregnes
ham. Det bliver da at afgøre ved Kendelse af
den Ret, som har paakendt Sagen, om
Fuldbyrdelse skal finde Sted, ell. Betingelsen
frafaldes ell. ændres. Kendelsen er upaaankelig.
b) At den betinget Domfældte ikke inden 5 Aar
fra den betingede Doms Afsigelse under en
offentlig Sag tiltales for en forsætlig
Forbrydelse med det Udfald, at han idømmes højere
Straf end Bøder. Er den ny Forbrydelse
uagtsom, afgør Retten efter samtlige Forhold, om
den tidligere Dom bør fuldbyrdes ell. ikke.
Selv om den ny Forbrydelse viser sig at være
begaaet inden 5-Aars-Fristens Udløb, er
Straffen for den tidligere Forbrydelse bortfaldet,
naar Paatale dog ikke har fundet Sted, før de
5 Aar er forløbne, men det tidligere udviste
Forhold bliver da ved Udmaalingen af Straffen
for den sidste Forbrydelse at tage i Betragtning
som en skærpende Omstændighed, c) At
den betinget Domfældte ikke inden 5 Aar efter
Dommens Afsigelse under en offentlig Sag
tiltales for nogen strafbar Handling, der er
begaaet, førend Dom overgik ham i første
Instans, og for hvilken er forskyldt en Straf saa
betydelig, at dens Fuldbyrdelse ikke kan
udsættes. Udelukker den ved den nu oplyste
Forbrydelse forskyldte Straf ikke i og for sig, at
betinget Straffedom kunde afsiges, afgør Retten,
om en for begge Forbrydelser fælles Straf bør
afsiges til Fuldbyrdelse uden Udsættelse, ell.
om en ny betinget Straffedom bør afsiges.
Kommer den udsatte Straf ikke til Fuldbyrdelse,
betragtes den som udstaaet ved Dommens
Afsigelse. Derimod bliver andre af Dommen
flydende Virkninger, f. Eks. Gentagelsesvirkning,
Fortabelse af borgerlige Rettigheder o. l.
bestaaende. Dog indtræder de til Æresoprejsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
