- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
130

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - betingede Straffedomme - Betingelse. Juridisk - betinget Benaadning - betinget Løsladelse, se betinget Benaadning - betinget offentlig Paatale - Betise, fr. bétise, Dumhed - Betjeningstøj er en fælles Benævnelse for alle de Sager, der er nødvendige for at kunne betjene en Kanon - Betlehem, By i Palæstina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

knyttede Virkninger uden Æresoprejsnings
Meddelelse af sig selv ved Fristens Udløb. — b. S.
anvendes i stort Omfang, hovedsagelig paa
Forbryderbegyndere. Statistikken, der dog kun
er naaet til Femaaret 1905—10, viser, at b. S.
er anvendt paa 14 % af alle domfældte Mænd
og paa 25 % af alle domfældte Kvinder.
Recidivet er omtr. det samme som for de straffede
Forbryderbegyndere. 25 % af b. domfældte Mænd,
17 % af Kvinder er senere blevne straffede,
medens de tilsvarende % for alle Forbryderbegyndere
er 27 og 19. Herefter maa den b. S.
siges at have staaet sin Prøve, idet Recidivet
ikke ved dens Indførelse er vokset, medens
paa den anden Side mangfoldige Førsteforbrydere
har undgaaet den sociale Degradation, som
en udstaaet Straf medfører. Den af mange før
Indførelsen befrygtede Slappelse i den alm.
Respekt for Lovene og aftagende Frygt for
at begaa Forbrydelser har ikke vist sig.

I Norge indførtes b. S. ved L. 2. Maj 1894;
og Instituttet er nu i væsentlig samme Skikkelse
optaget i Straffeloven af 1902, dens §§ 52—54.
B. S. kan anvendes ved Idømmelse af Bøder,
Hefte indtil 6 Maaneder og Fængsel indtil 3
Maaneder under særligt Hensyn til den Skyldiges
Alder og Vandel, den siden Forbrydelsens
Forøvelse hengaaede Tid, Afgivelse af fuld og
oprigtig Tilstaaelse og Villighed til at yde
skyldig Oprejsning og Erstatning. Erstatningens
Erlæggelse inden en vis Tid kan gøres til særlig
Betingelse. I øvrigt er Straffens Fuldbyrdelse
betinget af, at den Dømte inden 3 Aar paa ny
kommer under Forfølgning som sigtet for
nogen strafbar Handling med det Udfald, at han
dømmes. Det beror da paa de nærmere
Omstændigheder — saaledes om den ny Dom
gælder en Handling, forøvet før ell. efter Afsigelsen
af den b. S., om den er forsætlig ell. uagtsom,
og om den straffes med Fængsel ell. mildere
Straf — om den b. S. ubetinget skal komme
til Fuldbyrdelse, ell. om denne fremdeles kan
henstaa.
A. Gl.

Betingelse. Juridisk tillægges der B.
den Virkning, som logisk tilkommer den, hvor
ikke ufravigelige Retsregler hindrer B.’s
Anerkendelse. Ugyldig er f. Eks. hvilken som
helst til en Vekselaccept knyttet B. (Veksellov
§ 22), fremdeles en til en Tyendekontrakt
knyttet B. om, at Tjenesten skal ophøre, saafremt
Tyendet maatte blive sygt (Tyendelov § 34),
hvilken som helst i et Fæstebrev, angaaende en
fæstepligtig Ejendom, optagen B., hvorefter
Retten vilde blive stiftet paa kortere Tid end
Fæsters og Enkes Levetid o. s. v. I Formueretten
plejer man at sondre mellem suspensive
(opsættende) B. og resolutive (opløsende)
B. Et Løfte om at anbringe en Prioritet i en
Ejendom, hvis Løftemodtageren køber den, er
saaledes suspensivt betinget af Ejendommens
Køb. Et Løfte til en Kvinde om et aarligt
Underholdsbidrag, saa længe hun ikke gifter sig,
kan siges at være resolutivt betinget af hendes
Ægteskab. Sondringen er i øvrigt hverken skarp
ell. udtømmende.
E. T.

betinget Benaadning betegner den særlige
Form for den af Kongen udøvede Benaadningsret,
at Benaadningen vel straks indtræder, men
bortfalder, saafremt den Benaadede senere
begaar ny Forbrydelser, viser slet Opførsel ell.
tilsidesætter særlige ham ved b. B. paalagte
Vilkaar (f. Eks. at indmelde sig i et Afholdsselskab,
stille sig under et Fængselsselskabs
Tilsyn o. l.). B. B. er nær beslægtet med
betinget Straffedom, men medens den sidste
bestemmes af vedk. Domstol og kun kan anvendes
ved mindre Straffe, udøves den b. B. af
Administrationen, efter at Retten har fældet en
(ubetinget) Dom, og kan finde Anvendelse uden
Hensyn til Straffens Størrelse. Den b. B. er
i det sidste Aarti ofte anvendt i Danmark, i det
hele — ligesom den betingede Straffedom —
med gode Resultater, selv om der bør advares
mod en for vidtstrakt Anvendelse deraf, da
Respekten for Domstolenes Afgørelser i saa
Fald lettelig kan svækkes. — Naar b. B.
anvendes over for Fanger, der alt har paabegyndt
Udstaaelsen af deres Straf, og bestaar i, at den
resterende Del af Straffen betingelsesvis
eftergives dem, taler man om betinget Løsladelse.
En saadan kan efter Administrationens
Skøn i og for sig ske over for enhver Fange,
men i snævrere, tekn. Forstand bruges nævnte
Udtryk som den i Anrd. 13. Febr 1873 hjemlede
b. B. af Tugthusfanger som sidste Led af det
ved samme Anrd. indførte progressive System
(se Fængselsvæsen). Denne b. B.
forudsætter, at Fangen er idømt Strafarbejde over
6 Aar, at redeligt Erhverv er ham sikret, og
at Anstaltens Bestyrelse nærer Haab om, at
han vil føre et ustraffeligt Liv. Beslutning tages
af Justitsministeriet. Ved Løsladelsen sættes den
Benaadede under Tilsyn af Politiet, der kan
overdrage Tilsynet til et Fængselsselskab, og
han faar udbetalt indtil 2/3 af sin i Anstalten
opsparede Arbejdsfortjeneste. Ved slet Opførsel
kan han paa ny efter Justitsministeriets Resol.
indsættes i Strafanstalten, indtil den hele
Straffetid er udløbet.
A. Gl.

betinget Løsladelse, se betinget
Benaadning
.

betinget offentlig Paatale. Medens det
Offentlige i Alm. har uindskrænket Myndighed til
at bestemme, hvorvidt Lovovertrædelser skal
forfølges, er Paataleretten dog i visse Tilfælde
betinget af, at den, der er blevet forurettet,
fremsætter Begæring om Paatale. De paagældende
Lovovertrædelser siges i saa Fald at være
undergivne b. o. P. (se nærmere Paatale).
K. Hch.

Betise, fr. bêtise [bæ↱ti.z], Dumhed.

Betjeningstøj er en fælles Benævnelse for
alle de Sager, der er nødvendige for at kunne
betjene en Kanon (lade, affyre, rengøre den),
som f. Eks. Viskere, til at viske Kanonen ren
med, Sættere, til at sætte Projektilet ind paa
sin Plads med, Aftrækkere, til at affyre Kanonen
med, forskellige Skruenøgler, Skruetrækkere
m. m.
H. H.

Betlehem [hebr. -↱læ-], By i Palæstina 8 km
S. f. Jerusalem ved Karavanvejen til Ægypten,
kaldes undertiden B. Juda til Forskel fra et B. i
Galilæa. B., nu bet lachm, 777 m o. H., paa to
Høje, der falder stejlt ned mod NØ. og SV.,
ligger i frugtbare, endnu veldyrkede Omgivelser,
svarende til sit Navn »Brødby« og den gamle
Betegnelse Efrat (jfr. hebr. peri, »Frugt«).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free