Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Betshemesh, (»Solhus«), Navn paa fl. palæstinensiske Byer - Betsiboka, en af Madagaskars større Floder - Betsileo, malajisk Folkestamme paa Madagaskar - Betsimaraka, et Landskab paa Østkysten af Madagaskar - Betsur i Juda mellem Jerusalem og Hebron - Bétta pugnax, Kampfisk, se Labyrintgællede - Bettelini, Pietro, italiensk Kobberstikker (1763-1829) - Betteloni, Cesare, ital. Digter, (1808-1858) - Bétti, B., se Pinturicchio - Bettia, By i Distriktet Tshamparan i den britisk-indiske Prov. Bengalen - Bettina, se Arnim, A. E. - Bettinelli, Saverio, ital. Forf. (1718-1808) - Betto Bardi, se Donatello - Bettoli, Parmenio, ital. Digter (1835-1907) - Bettolo, Giovanni, ital. Admiral, (1846- ) - Betula Tournef. (Birk), Slægt af Birkefam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betshemesh [-↱∫æmæ∫], (»Solhus«), Navn paa
fl. palæstinensiske Byer. Mest kendt er B. i Juda
paa Grænsen af Filistæa; herhen førtes Pagtens
Ark, da den bragtes tilbage af Filisterne. I den
tog Joas af Israel Amasja af Juda til Fange.
Under Achaz skal Filisterne have erobret den.
Ruiner af den findes nu nær ved ain shems.
J. P.
Betsiboka, en af Madagaskars større Floder,
der tillige med Bifloden Ikopa udspringer i
Øens højeste Egn N. og S. f. Antananarivo og
udmunder i Bombetokebai. Den er henved 480
km lang, og Dampere af ringe Dybgaaende kan
befare B. indtil c. 145 km fra Mundingen.
C. A.
Betsileo, malajisk Folkestamme paa
Madagaskar, hvor de bor i det Indre S. f. deres
Stammefrænder Hovaerne. B., der undertiden
betegnes som de sydlige Hovaer, kom i Beg.
af 19. Aarh. under Hova-Riget.
H. P. S.
Betsimaraka, et Landskab paa Østkysten af
Madagaskar, mellem Andempona-Floden (14°
28′ s. Br.) og Mundingen af Jesaka (21° s. Br.).
Hovedbyen er Tamatave.
C. A.
Betsur i Juda mellem Jerusalem og Hebron,
skal allerede være blevet befæstet af Rehabeam.
Efter Eksilet laa den paa Grænsen af Idumæa.
Judas Makkabæeren besejrede her den syriske
Feltherre Lysias (164) og gjorde den til
Grænsefæstning, men maatte kort efter afstaa den.
Simon Makkabæer erobrede den atter og
befæstede den. Der findes Ruiner, Grave og et
middelalderligt Taarn, hvor den stod.
J. P.
Betta pugnax, Kampfisk, se
Labyrintgællede.
Bettelini, Pietro, italiensk Kobberstikker
(1763—1829), Elev af Gandolfi i Bologna og
Bartolozzi i London, senere under Indflydelse
af R. Morghen. Af hans Arbejder nævnes:
»Sovende Nymfe« (efter Gio. Batt. Cipriani),
»Bodfærdig Magdalena« (efter Schidone), Madonna
col divoto (efter Correggio) og »Hyrdernes
Tilbedelse« (efter A. v. d. Werff). Et Par Blade
samt 3 Thorvaldsenske Apostle, dedicerede
Chr. VIII, i Saml. i Kbhvn.
A. R.
Betteloni, Cesare, ital. Digter, f. 1808.
d. (ved Selvmord) 1858. Hans Liv var en Kæde
af Sygdom og Tungsind, og dette afpræger sig
ogsaa i hans Digte, der er fulde af »Weltschmerz«
som Byron’s Poesi, men dog mest
drejer sig om hans egne personlige Lidelser; de
røber betydeligt Talent, navnlig Sonetterne.
Sønnen, Vittorio (1840—1910), udgav alle
Faderens Versi i Verona 1874. Selv er han
bekendt ved Digtsamlingen In Primavera
(Milano 1867), der slog ypperlig an ved sin friske
og optimistiske Tone; mindre Lykke gjorde
Nuovi versi (1880), hvor Klangen er betydelig
nedstemt. Han har desuden leveret gode
Oversættelser af Byron’s »Don Juan«, Hamerling’s
»Ahasverus in Rom« og Goethe’s »Hermann und
Dorothea«.
(E. G.). E. M-r.
Betti, B., se Pinturicchio.
Bettia [eng. ↱betja], By i Distriktet
Tshamparan i den britisk-indiske Prov. Bengalen,
ligger ved Floden Harka, har et Palads, en
rom.-kat. Kirke og en Missionsanstalt.
M. V.
Bettina, se Arnim, A. E.
Bettinelli [bet.i↱næl.i], Saverio, ital. Forf.
(1718—1808), var Jesuit og gav sig væsentlig af
med Undervisning, saaledes som Ordenens
Medlemmer plejede. Efter Ordenens Ophævelse
(1773) levede han i sin fædrene By. B. var som
Forf. stærkt paavirket af den samtidige fr.
Litt., navnlig Voltaire, hvem han besøgte paa en
Rejse. Hans noget nøgterne Kunstbetragtning
bragte ham til at søge at rokke Dante’s
Berømmelse, i Lettere virgiliane, henvendt til
Arkadiernes Akademi; men Gaspare Gozzi tog
eftertrykkelig til Genmæle i La difesa di Dante
(1758). For øvrigt har B. skrevet Digte (Le
raccolte), Tragedier (Gionata, Serse), Afh. i
Prosa over religiøse, moralske og æstetiske
Emner samt litteraturhistoriske Værker, som Il
Risorgimento d’Italia negli studii, nelle arti e
ne’ costumi dopo il mille (2 Bd, 1771). Hans
samlede Arbejder udkom i Venezia (1802, 24
Bd).
(E. G.). E. M-r.
Betto Bardi, se Donatelo.
Bettoli, Parmenio, ital. Digter
(1835—1907), har skrevet en Del Romaner, men især
er han bekendt som Forf. til talrige dramatiske
Arbejder, hvoriblandt Boccaccio a Napoli (1865),
der vandt stærkt Bifald, til Dels p. Gr. a.
Ernesto Rossi’s Spil i Titelrollen. 1875 skrev han
L’egoista per progetto, som han udgav for at
være en hidtil ukendt Komedie af Goldoni, og
det lykkedes ham virkelig en Tid at føre Folk
bag Lyset.
(E. G.). E. M-r.
Bettolo, Giovanni, ital. Admiral, f. 25.
Maj 1846 i Genova, indtraadte 1865 i Marinen
og blev 1897 Kontreadmiral. Han var
Marineminister i Kabinettet Pelloux Maj 1899—Juni
1900. Han har bl. a. skrevet Manuale
teorico-pratico di artiglieria navale (2 Bd, 1879—81).
Betula Tournef. (Birk), Slægt af Birkefam.,
Buske ell. Træer med lagdelt og hvid Kork,
savtakkede Blade og smaa, siddende Knopper,
hvis Skæl (fl. end 2) er taglagte. Hanraklerne
fremkommer Aaret før Blomstringen; inden for
deres Skæl sidder 3 Blomster med et 2-bladet
Bloster og 2 dybt tvedelte Støvdragere.
Hunraklerne viser sig først ved Løvspring og findes
paa Spidsen af faabladede Dværgskud;
Skællene støtter 3 nøgne Blomster, senere 3
bredvingede Nødder, og er sammenvoksede med
Midterblomstens Forblade til en 3-lappet og
tynd Bladdannelse, der samtidig med
Frugterne falder af Raklens Akse. B. tæller c. 35
Arter, der til Dels er vanskelig at adskille. Om
de for Norden vigtigste Arter B. verrucosa
Ehrh. (Vorte-Birk) og B. pubescens Ehrh.
(Hvidbirk), se Birk. En tredie nordisk
Art er B. nana L. (Dværg-B. ell. Kærringris),
en krybende Busk, hvis unge Skud er
haarede, og som bærer smaa, kortstilkede og
runde, i Randen takkede Blade. Den er alm. i
Islands, Norges og Sveriges Fjeldegne, hvor
den gaar til en Højde af c. 1200 m o. H., i det
sydlige Norge forekommer den sjælden under
470 m o. H. Former forekommer i Skandinavien,
som vistnok er Bastarder mellem B. nana
og B. pubescens. Blade af B. nana findes i
Danmark i Glacialleret. — De øvrige
nedenfor nævnte Arter af B. er alle af fremmed
Oprindelse. B. papyrifera Michx. (B. papyracea
Aiton) har hjemme i det atlantiske Nordamerika,
men er i Danmark haardført som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
