Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Betula Tournef. (Birk), Slægt af Birkefam - Betulaceæ, se Birkefamilien - Betulin, Birkekamfer - Betuwe, det gamle Batauorum insula, et overordentlig frugtbart Marskland i den holl. Prov. Geldern - Betz, Franz, tysk Operasanger (Baryton), (1835-1900) - Betzacharia, By mellem Jerusalem og Bet-sur - Betzholtz, Konrad, sv. Officer, (1827-1864) - Betzonich, Georg Emil, dansk Forf., (1829-1901) - Betændelse (lat. inflammatio)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parktræ; dets Blade er forholdsvis store. Barken,
der afskaller i store Plader, benyttes i
Hjemlandet til Kanoer. B. nigra L. (Sort B.) med
haarede Grene og meget groft dobbeltsavtakkede
Blade samt B. lenta L. (B. carpinifolia
Ehrh., Avnbøgbladet B.) med meget
kortstilkede, meget fint takkede og ved Grunden
hjertedannede Blade hører begge hjemme i det
østlige Nordamerika. Sidstnævnte Art dyrkes
ligesom den meget nærstaaende B. lutea Michx.
(Gul B.) i Mellemeuropa. B. utilis Don (B.
Bhojpattra Wall.) har hjertedannede ell.
ægdannede, skarpt takkede Blade, der ved
Løvfaldstid udmærker sig ved særlig Skønhed;
Arten har hjemme i Himalaya. De tynde
Korklameller tjener i Indien som Papir.
A. M.
B. finder en ikke ringe Anvendelse i Haverne,
navnlig som fritstaaende Træer, hvor deres i
Reglen smukt hængende Vækst, deres fine og
lyse Løv samt hvide Bark er af fortrinlig
Virkning. Dog maa de i Parker ikke anvendes i
for store Masser, da de derved gør et
monotont Indtryk, men indsprængte i større
Naaletræplantninger er de af fortrinlig Virkning.
Grenene er hos Hvidbirken mere oprette end
hos Vortebirken, hvorfor hin ikke er saa let
og gratiøs i Væksten som denne. B. verrucosa
var. laciniata har dybt indskaarne Blade; den
formeres ved Podning. B. papyrifera fra
Nordamerika har større Blade end foregaaende. B.
formeres vea Frø i tidlig Foraar.
L. H.
Betulaceæ, se Birkefamilien.
Betulin, Birkekamfer, C36H50O3, findes i
Birkebark; det er krystallinsk, har ingen Farve, Lugt
ell. Smag, er uopløseligt i Vand, tungtopløseligt
i kold Vinaand, lettere opløseligt i varm
Vinaand og Æter. B. smelter ved 251—252° og
lugter da som ophedet Birkebark. Det kan
sublimere.
(O. C.). R. K.
Betuwe [bə↱ty.wə], det gamle Batavorum
insula, et overordentlig frugtbart Marskland i
den holl. Prov. Geldern mellem Rhinens Arme
Waal og Leck, 270 km2. Se i øvrigt Geldern.
Betz [bæts], Franz, tysk Operasanger
(Baryton), f. 19. Marts 1835 i Mainz, d. 11. Aug.
1900 i Berlin, var 1856—59 ansat ved Scenerne i
Hannover o. a. tyske Stæder, men debuterede
1859 som Don Carlos i »Ernani« paa den kgl.
Opera i Berlin, til hvis ypperste Kræfter han
siden hørte. Ogsaa som Wagner-Sanger
indtog B. en fremragende Plads; 1876 sang han
Wotan i »Valkyrien« i Bayreuth.
S. L.
Betzacharia, By mellem Jerusalem og
Betsur, bekendt ved Antiochos Eupator’s Sejr over
Makkabæeren Judas. Nu en Del Ruiner.
Betzholtz, Konrad, sv. Officer, f. 21. Marts
1827, d. 26. Juli 1864. B. deltog som Frivillig
baade 1848—50 og 1864. Han begyndte som
Menig, saaredes ved Isted og afgik som Sekondløjtnant.
Han blev siden Løjtnant i den sv. Hær og
virkede desuden samtidig nogle Aar som
Gymnastiklærer i Sthlm. 1864 var han
Premierløjtnant ved 1. danske Infanteriregiment. 3. Juli
blev han saaret ved Lundby og taget til Fange.
Et Par Uger efter døde han paa Lasarettet i
Hobro. I en Skillingsvise, som er udkommet i
100 Oplag og synges endnu, hædredes han i
Sverige. Hans Begravelse paa Maria
Kirkegaard i Stockholm var enestaaende
storslaaet.
A. M. D.
Betzonich [bæt↱so.nik], Georg Emil,
dansk Forf., f. 1829 i Kbhvn, d. 1901. 15 Aar
gl kom han paa Artilleriskolen og deltog som
Menig og Underofficer i begge de slesvigske
Krige. Han gik af 1885. I en Række Fortællinger
og Skitser, af hvilke »Dansk Soldaterliv«
(1860) var den første, i Digte samt i et
Krigsskuespil »Landsoldaten« (1887) har B. med
folkelig Humor og i patriotisk Aand skildret
danske Soldaters Liv i Freden og i Felten.
V. V.
Betændelse (lat. inflammatio). Skønt B.
sikkert er den almindeligste Sygdomsproces i den
dyriske og menneskelige Organisme, er det
endnu langtfra, at man er naaet til en fyldestgørende
Forstaaelse af de Fænomener, som det
drejer sig om ved samme. Efter som B. viser
sig i det ene ell. det andet Væv ell. Organ,
fremkaldt af denne ell. hin Aarsag, viser den
sig paa saa forsk. Maader, at det vilde være
næsten ørkesløst at ville opstille en almengyldig
Definition af dette Begreb. Man kan dog i
Alm. gaa ud fra, at det, som man oftest tænker
paa ved B., er en Proces, ved hvilken der
optræder flg., alt af Oldtidens Læger (Galen,
Celsus) opstillede, saakaldte
Kardinalsymptomer: Varme, Rødme, Hævelse og
Smerte. Men dette maa forstaas saaledes, at
disse 4 ikke altid viser sig lige stærkt
fremtrædende. Beskrivelsen, som den gives i denne
Symptomgruppe, er nærmest passende for, hvad
vi kalder akutte B.; medens her som Regel
alle 4 Symptomer træder frem, kan eet ell. et
Par mangle helt ell. dog træde meget i
Baggrunden, medens vi alligevel vil tale om B.
Manglen af disse Symptomer forefindes især ved
talrige af de kroniske B., ja man har
efterhaanden ad Analogiens Vej draget ind under
B. Sygdomsprocesser, hvor i Grunden alle 4
Kardinalsymptomer mangler. Paa samme
Maade er det gaaet med de øvrige Kendemærker,
som man har opstillet som væsentlige Enhedsmærker
for B. Som gennemgaaende for B. maa
det fastholdes, at den repræsenterer en p. Gr. a.
Ernæringsforstyrrelse lokalt (men undertiden
meget udbredt) virkende Proces, hvorved der
indtræder en forandret Livsvirksomhed saavel i
selve Vævene som i det Ernæringen betingende
Karsystem med dets Indhold, Blodet. Ofte
drejer det sig om en forøget Livsenergi, der
giver sig til Kende ved, at Vævscellerne i B.’s
Omfang deler sig i to ell. fl. og saaledes
bidrager til at frembringe den Hævelse, der er
et af B.’s hyppigste Symptomer. I andre
Tilfælde slaar Leveevnen ikke til over for den
skadelige Paavirkning, der er B.’s Aarsag,
Cellerne undergaar da forskellige Degenerationsprocesser
ell. Død (Nekrose). Man kan under
eet betegne det, der fører til B. som en Pirring,
Irritation, hvorefter den Proces følger, som
viser sig med hine Symptomer. Efter Graden af
Pirring bliver B. forsk. i Henseende til Styrke.
Som Eksempel kan anføres, at der ved et Stik
af en Myg opstaar en let Ophøjning i Huden,
der udenom bliver rød og hed, og der føles
en let, til Smerte grænsende Kløe. Dersom
Stikket var fremkaldt af en Hveps, saa var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
