Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Betændelse (lat. inflammatio)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle disse Fænomener voldsommere, og dersom
tilfældig Stikket var kommet paa Mundens
Slimhinde, vilde der have sluttet sig en
forøget Afsondring af Mundvædske til hele
Billedet af B., som her opstod. I Alm. vil dog
baade i det ene og det andet af disse Tilfælde
B. efter kort Tid (nogle Timer, 1 à 2 Dage) være
forbi, fordele sig. Men hvis f. Eks. Hvepsen
foruden sin egen Gift havde faaet en bestemt
Slags Smuds paa sin Brod, og denne Gift var
ført ind ved Stikket, saa vilde B. kunne
vedblive, idet Smerte og Ømhed tog til i de
nærmeste Dage; der kunde komme en Svulst, der
efter først at have været fast, haard, blev
spændt elastisk, og efter nogle Dages Forløb
kunde man ved at skære Hul paa Huden se,
at der havde dannet sig en Absces (s. d.),
hvoraf der udflød Materie. Og dersom dette
ikke var opnaaet i rette Tid, kunde B., der nu
viste sig som det, man kalder flegmonøs B.,
brede sig videre. — Ved visse Indvirkninger
af Smitstof paa Slimhinderne ser man disse
først blive røde, hævede, ømme og hede; er det
i Halsen, saa smerter enhver Synkning
(Halsbetændelse); medens B. kan ophøre paa dette
lettere Stadium, saa kan den ogsaa gaa videre,
og der sker da en Udsvedning af en særlig
Beskaffenhed, saa der paa Slimhindens Overflade
danner sig en hvidlig, gullig, graalig Belægning
(difteritisk, krupøs B.). B. af denne
Art frembringes altid i Svælgets og
Strubens Slimhinde af Difteribacillerne, hvorfor
disse Baciller just har faaet Betegnelsen
Difteribaciller. Difteritiske og krupøse B. kan
imidlertid ogsaa angribe en hvilken som helst
Slimhinde (Blærens, Tarmens etc.) og fremkaldes
da af andre Aarsager. Ogsaa paa Saarflader
taler man om Difteri, der dog intet har med
Difteribaciller at gøre. Er B. særlig voldsom,
kan denne Udsvedning i Vævet føre til en
Afstødning af en Del af dette som en Slags
Koldbrand, og naar Afstødningen er foregaaet, er
der opstaaet et Hulrum ell. et Saar, der nu
skal til at hele. Som Eksempler paa B. i indre
Organer kan anføres Lungebetændelse,
Lungehindebetændelse, Underlivsbetændelse ɔ: B. af
Bughinden (Peritonaeum).
De kroniske B., som forefindes navnlig
ved visse konstitutionelle ell. ogsaa rent lokale
Sygdomme, som Syfilis ell. Tuberkulose, kan
tilsyneladende rent mangle et ell. fl. af de omtalte
Kardinalsymptomer. Navnlig ser man i
saadanne Tilfælde ofte intet til Rødme ell. Smerte.
Vævsforandringerne foregaar dog, men saa
langsomt, at vi ofte først bliver opmærksomme,
naar hele Processen er skredet et godt Stykke
frem. Ved fl. af de kroniske B., saaledes navnlig
ved Tuberkulosen, viser det betændte Væv
en karakteristisk Bygning (Dannelse af
Elementærtuberkler), saaledes at man ved Mikroskopets
Hjælp alene af den forandrede Vævsbygning kan
diagnosticere B.’s Aarsag. Saadanne B.
benævnes ofte specifike.
En ved B. stedfunden Ødelæggelse af Vævet
erstattes med Bindevæv. Da dette indeholder
meget talrige og tætliggende Traade (Fibriller),
bliver Vævet paa det paagældende Sted haardt
og fast, saaledes som det kendes fra Ar efter
udhelede Saar. Ved de kroniske B. kan denne
Bindevævsudvikling være særlig rigelig. Et helt
Organ kan da blive betydeligt haardere og
tastere end normalt. Man taler da om
Induration ell. Cirrhose.
Medens B. maa holdes fast som en lokal
Affektion, saa kan den dog udbrede sig over
store Dele af Legemet, ja over dette i dets
Helhed. Saaledes f. Eks. ved Rosen, der er
en Form for B. af Huden. Hele Legemet kan
blive draget ind i Lidelsen paa den Maade, at
giftige Produkter, der opstaar paa Stedet for
B., kan udbrede sig igennem Blodstrømmen og
paavirke Nervesystem og Hjerte, Nyrer og
Tarmkanal (Blodforgiftning, s. d.). — B.
betegnes som Katarr, naar den angriber
Overfladen af en Slimhinde; den kaldes flegmonøs
B., naar den gaar i Retning af Abscesdannelse;
den kaldes overfladisk, naar den kun
angriber Bedækningerne, Hud ell. Slimhinde, dyb,
naar den angriber Bindevæv, Bendele o. s. v.;
parenkymatøs og interstitiel B.
betegner, om B. har angrebet et Organs egl.
karakteristiske Væv (Parenkymet), ell. det imellem
Parenkymet liggende, støttende Bindevæv
(Interstitierne). En hæmorragisk B. er en
saadan, som medfører Blødninger (Hæmorragi).
I øvrigt taler man om Nyrebetændelse,
Lungebetændelse etc. for at betegne B. af de enkelte
Organer. Som alm. Betegnelse for B. har man
indført den staaende Endelse itis, der føjes til
Stammen af et Organs græske Navn, saaledes
Pleuritis, B. af Pleura (Lungehinden), Enteritis,
B. af Enteron (Tarmen) o. s. v.; undertiden
anvendes Endelsen ia, forbundet med
Organnavnets Stamme, saaledes Pleuresia, B. af Pleura,
Pneumonia, B. af Lungen (Pneuma), Oftalmia,
B. af Øjet (Oftalmos). Endelig har en Del B.
særlige Benævnelser, som ikke gaar ind under
bestemte Systemer for Betegnelsen.
B. tænkte man sig i sin Tid som den Form,
hvorunder Legemet udskilte sine »onde Vædsker«,
og ved Siden af den Rolle, som B. spillede
som Sygdomsproces, spillede den ogsaa en
Rolle ved Sygdomsbehandling, saaledes at man
fremkaldte B. for at faa Legemet til at afgive
hine usunde Stoffer ad en bestemt Vej; ofte
skete det saaledes, at man kunstig fremkaldte
en B. paa et Sted af Huden, svarende til det
betændte Organ, for at »trække« B. fra et Sted
til et andet. Efterhaanden kom man dog mere
til at anse B. for lokale Udslag af en lokal
Irritation, og man antog, at der ved denne
udløstes en Nervevirksomhed, som førte til
forøget Tilstrømning til Omegnen af det irriterede
Sted, og man kunde saaledes forklare B.’s
Symptomer. Men nærliggende Observationer og
Forsøg viste, at selv de rigeligste, ved
Nervepirring (ell. Nerveoverskæring) fremkaldte
Blodtilstrømninger (Kongestioner) ikke behøvede at
give B. Virchow’s Fortjeneste var det at
hævde selve Vævenes Bet. for B., idet han
viste, at Vævenes Elementærdele, Cellerne, selv
spillede en Hovedrolle i B.’s Væsen. For ham
laa den ved Pirringen fremkaldte, forøgede
Ernæringsenergi i Cellerne, idet disse, paavirkede
ved den forhaandenværende Betændelsesvækker
(dette være nu Stød, Hede, Kulde o. s. v.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
