Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bevilling. At meddele B. ell. Tilladelse til at foretage Handlinger - Bevillingsgebyr. For Erhvervelse af kgl. Bevillinger maa der som Regel betales et Gebyr - Bevillingsmyndighed ell. den finanslovgivende Myndighed - bevingede Ord - Bevis vil formelt-logisk sige, at den Dom, der skal bevises, gøres til Konklusionen i en Slutningsrække - Bevis i jur. (processuel) Forstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundlov af 28. Juli 1866 hedder det i § 27:
»Kongen meddeler dels umiddelbart, dels
gennem vedk. Regeringsmyndigheder saadanne B.
og Undtagelser fra Lovene, som enten ifølge de
før 5. Juni 1849 (den ældre Grundlov, der i sin
§ 32 havde en tilsvarende Forskrift) gældende
Regler er i Brug, ell. hvortil Hjemmel
indeholdes i en siden den Tid udg. Lov«.
Herefter kan altsaa B. fremtidig kun
gives, naar de enten har været i Brug
efter de før Grundloven af 5. Juni 1849
i Henhold til Lov (Forordning), kgl. Resol. ell.
Regeringspraksis gældende Regler, om end det
Tilfælde, de maatte angaa, i sig selv hører til
de sjældnere forekommende, eller naar de
hjemles udtrykkelig ell. forudsætningsvis ved
en siden den Tid udg. Lov. Naturlig maa det
stedse haves i Minde, at B.’s Meddelelse er en
Naadessag, og at Regeringen ikke ved Domstolene
kan søges til at udstede den. Derimod
kan Domstolene fortolke B.’s Indhold, for saa
vidt dette ikke maatte være blevet
Administrationen forbeholdt, fremdeles kan Domstolene
afgøre, om de faktiske Forudsætninger er til
Stede, som maa antages at have ligget til
Grund for B., og endelig maa de i Henhold til
Grundlovens § 72 antages beføjede til at prøve,
om B.’s Meddelelse har haft Hjemmel i
Grundlovens § 27. De gyldig givne B. kan ikke
ensidig efter Behag tilbagekræves af
Administrationen, men vel forbrydes ved Misbrug, som
efter B.’s Indhold kan medføre denne Følge.
At afgøre saadant maa være Domstolenes Sag,
medmindre B. indeholder Hjemmel til at
overlade dette til Administrationen. En lgn. Ret til
fremdeles ved B. at gøre Undtagelser fra den
ældre Lovgivnings Bestemmelser er ogsaa givet
i Norge ved den norske Grl.’s § 95.
I en helt anden Bet. bruges Ordet B.
(Finansbevilling) om de paa Finansloven til bestemte
Udgiftsposter bevilgede Beløb, se
Bevillingsmyndighed.
(C. V. N.). K. B.
Bevillingsgebyr. For Erhvervelse af kgl.
Bevillinger maa der som Regel betales et Gebyr,
der sædvanligvis er 33 Kr. 66 Øre. For visse
processuelle Bevillinger og Dispensationer fra
Næringsloven, der uddeles i Form af »Ordrer«
til vedk. Domstol ell. Øvrighed, er B. 16 ell. 15
Kr. For Rentebevillinger betales der dog, jfr
L. 27. Marts 1912, alene et Stempel til et Beløb
af 1 Kr. Ønskes en Bevilling meddelt gratis,
maa det udtales af Ansøgeren, og
Uformuenhedsattest maa fremskaffes.
K. B.
Bevillingsmyndighed ell. den finanslovgivende
Myndighed er, hvor Budgettet fastsættes
ved Lov, formelt den almindelige Lovgivningsmagt.
Reelt tænkes der dog ved B. særlig paa
Kamrene som dem, der bevilger Regeringen de
til Regeringens Førelse nødvendige Midler, jfr
Belgiens Forfatning, Art. 115, der ligefrem
udtaler, at Kamrene hvert Aar vedtager Budgettet.
Og selv om begge Kamre altid er medvirkende
ved Budgettets Fastsættelse, er deres Stilling
derved ofte meget forsk. I nogle Lande, som
Schweiz og Sverige, er ganske vist begge
Kamres Indflydelse paa og Medvirkningsret ved
Budgettet ganske den samme, men i de fleste
andre Lande, deriblandt Danmark, har det
folkevalgte ell. det af almindeligst Folkevalg
udgaaede Kammer, Underhuset ell. Folketinget,
den afgørende Indflydelse allerede derved, at
Finanslovforslaget først skal forelægges dette
Kammer. I nogle Lande, som Preussen f. Eks.,
kan Førstekamret endog kun som Helhed
vedtage ell. forkaste Budgetlovene. Videst gaar
dog Underhusets Forret i England, hvor
Overhuset siden Reformen 1911 ikke engang længere
har nogen Vetoret over for Love af finansielt
Indhold, og B. er derfor her nu fuldt ud alene
hos Underhuset, til hvem alene ogsaa
Regeringen ved Parlamentets Aabning og Slutning
retter sin Henvendelse om Bevilling og sin Tak
derfor. Til Gengæld har i England Underhuset
forlængst fraskrevet sig Ret til at vedtage nogen
Udgiftsbevilling uden paa Regeringens Forslag
ell. Anbefaling.
K. B.
bevingede Ord. Benævnelsen skriver sig
opr. fra det homeriske ἔπεα πτρόεντα, men
benyttes nu siden Büchmann om saadanne
velkendte Steder i Litteraturværker ell. Udtalelser
af historiske Personer, der hyppig citeres og
mer ell. mindre er blevne Almeneje. Som
Eksempler kan nævnes »Hvad Fanden vilde han
paa den Galej«? fra Molière, »Han maaler ham,
min Tro, Skæppen fuld« fra Holberg; »Det gaar
glædeligt! sa’e Tordenskjold, han havde kun
een Mand tilbage, og han græd«. Bl. Samlinger
af b. O. skal nævnes: Oscar Arlaud, »B. O.«
(Kbhvn 1878, Supplementsbind 1881); G.
Büchmann, »Geflügelte Worte« (Berlin 1864, ofte
senere oplagt); J. Bartlett, Familiar Quotations
Enlarged by Dole, London 1915); R.
Alexandre, Le Musée de la Conversation (2. Udg.,
Paris 1892).
O. Jsp.
Bevis vil formelt-logisk sige, at den
Dom, der skal bevises, gøres til Konklusionen
i en Slutningsrække, der fører tilbage til en
ell. fl. Domme, for hvilke der igen ikke kræves
B. (se Logik). Erkendelsesteoretisk
skelner man mellem direkte og indirekte
B. Ved et direkte B. gaar man lige løs paa
Sagen; ved det indirekte bevises en Dom ved,
at alle de Domme, der udelukker den,
modbevises. Det indirekte B. anvendes meget i
Matematikken. Endvidere skelner man mellem
det deduktive og det induktive B. Ved
Deduktionen gaar man fra det mere almene
til det mere specielle, ved Induktionen omvendt
fra det enkelte til det almene. Matematikken
og den formelle Logik er saaledes deduktive
Videnskaber, idet deres Sætninger bevises ved
at føres tilbage til de mest almene Sætninger
(Aksiomerne); alle andre Videnskaber er
induktive, grunder sig paa fl. ell. færre Erfaringer.
Dog indeholder deres B. altid et deduktivt
Moment, idet de, foruden at føre tilbage til de
enkelte Iagttagelser, ogsaa hviler paa visse
almene Sætninger. Den mest almene Sætning,
der danner Grundlaget for alle reale
Videnskaber, er Aarsagssætningen (se Aarsag).
A. T-n.
Bevis i jur. (processuel) Forstand betyder det
Indbegreb af Grunde, ved Hjælp af hvilke der
hos Dommeren fremkaldes Overbevisning om
Rigtigheden af noget, han ellers ikke kunde
anse for sandt og lægge til Grund for Sagens
Afgørelse. Ofte bruges Ordet dog ogsaa i Bet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
