Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bevægelser, Planters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv om alle ydre Kaar holdes fuldkommen
konstante; de skyldes altsaa indre Aarsager i
Planten. Endnu tydeligere kan disse B.
iagttages hos Desmodium gyrans.
d. Inducerede Variationsbevægelser
er B., som fremkaldes af en ydre
Paavirkning, og som udføres ved Forandringer i
Saftspændingens Størrelse. Da B. i Reglen
foregaar i et bestemt Plan og ikke er orienterede i
Forhold til den Retning, hvorfra den ydre
Paavirkning kommer, er det hovedsagelig Nastier,
vi her har at gøre med.
Ved Seismonasti forstaar vi B., som
fremkaldes af mek. Irritamenter, f. Eks. Stød.
Pirres et Blad af Mimosa ved et svagt Stød,
indtræder der næsten momentant en meget
iøjnefaldende Forandring. Smaabladene lægger
sig op imod hinanden, og Bladstilkene, baade
de af første og anden Orden, sænkes. Kort
efter indtræder det samme Fænomen hos Blade,
der sidder under og over det pirrede Blad.
Efter nogen Tids Forløb vender Bladene atter
tilbage til den opr. Stilling. B. udføres i de Led,
ved hvilke saavel Smaabladene som
Hovedbladet er forbundne med henh. Bladstilk og
Stængel. I Bladstilkens Led formindskes
Saftspændingen som Følge af Pirringen i Cellerne i
den underste Del af Leddet; den Ligevægt, der
normalt er til Stede mellem den øverste og den
underste Del, ophæves derved, idet den
øverste Del sammentrykker den underste Del
noget, og Følgen deraf bliver, at Bladstilken
sænkes. B. af lgn. Natur kendes hos Støvtraadene
af Kornblomst (Fig. 3). Naar disse berøres,
forkorter de sig pludselig p. Gr. a., at der som
Følge af Pirringen indtræder en Formindskelse af
Saftspændingen i Støvtraadenes Celler.
Vi omtalte ovf. fotonastiske Vækstbevægelser;
man kender imidlertid ogsaa fotonastiske
Variationsbevægelser, f. Eks.
hos Mimosa. Formørkes en Mimosaplante,
der befinder sig i den typiske Dagstilling med
udbredte Smaablade, ser man, at den efter
nogen Tids Forløb kommer til at se ud paa
samme Maade, som om den var pirret ved et
Stød. En lgn. Stilling indtager Bladene om
Natten. Belysning bringer Bladene til at vende
tilbage til Dagstillingen. Ogsaa disse B.
udføres ved Svingninger i Saftspændingens
Størrelse i Leddene, muligvis dog paa en noget
anden Maade end ved Stødpirringen. Hos
Kløver forekommer lgn. Søvnbevægelser (Fig. 4).
Efter denne Oversigt over B. hos Planterne,
skal vi forsøge at analysere Bevægelsesfænomenerne
lidt nærmere. Vi holder os nærmest til
de inducerede B. De ældre Forskere opfattede
B. som fremkaldte af den ydre Paavirknings
rent mek. Virkning paa Planterne. Saaledes
mente Knight, at Rodens positivt geotropiske
Krumning hidrørte fra, at den i Spidsen var
saa blød, at den p. Gr. a. Tyngdens Virkning
sank nedad. Forsøg af senere Forskere har
imidlertid vist, at denne B. er langt fra at
være passiv, og at den endogsaa foregaar
under en ikke ringe Kraftudfoldelse fra Plantens
Side; dette kan f. Eks. vises ved, at Roden er
i Stand til at krumme sig ned i Kvægsølv,
skønt dens Vægtfylde er mange Gange mindre
end Kvægsølvets. Og for Stænglens Vedk., som
jo krummer sig opad, kan en mek. Forklaring
som den af Knight opstillede overhovedet
ikke finde Anvendelse. Disse og fl. andre
Betragtninger, som navnlig er gjort gældende af
Frank og Sachs, har ført til den
nugældende Opfattelse, at de ydre Paavirkninger,
som fremkalder B., Tyngdekraften f. Eks., kun
maa opfattes som foranledigende, medens det
er selve Plantens, og specielt Protoplasmaets
Organisation, der er bestemmende m. H. t. B.’s
Fremkomst og Forløb. En ydre Paavirkning,
der foranlediger en Udløsningsproces af en ell.
anden Art, f. Eks. en B., i Planten, kaldes en
Pirring.
Vi har fl. Gange (ved Geo- og Fototropismen)
omtalt, at Følsomheden for den ydre Paavirkning
kan være lokaliseret til et bestemt Sted
(i Rodspidsen f. Eks.), som ikke behøver at
falde sammen med det Sted, hvor Bevægelsen
udføres; vi kan i dette Tilfælde skelne mellem
3 Stadier i Pirringsforløbet: 1) Perceptionen af
den ydre Pirring, 2) Ledning af Pirringen (til
det Sted, hvor B. udføres) og 3) Reaktionen
(Udførelsen af den paagældende B.). Ogsaa i de
Tilfælde, hvor Perception og Reaktion ikke er
lokaliserede hver for sig, kan man muligvis
skelne mellem disse 3 Stadier.
Perceptionen. Hvordan Perceptionen af
Pirringen i de enkelte Tilfælde foregaar, ved
vi meget lidet om. Haberlandt har søgt at
vise, at Perceptionen af den geotropiske
Pirring i Rodspidsen skulde foregaa ved, at
Stivelsekornene i Rodspidsens Celler skulde udøve
et Tryk paa Protoplasmaets Hudlag (Statolithteorien).
Denne Anskuelse er dog blevet mødt
med megen Tvivl. M. H. t. den fototropiske
Pirring ligger det nærmest at tænke sig, at
der som Følge af Lysets Indvirkning foregaar
visse fotokemiske Processer i den paagældende
Plantedel.
Medens vi saaledes ved meget lidt om
Perceptionens egl. Natur, er vi derimod bedre
underrettede om de Love, som behersker
Perceptionen. Disse er navnlig studerede for
 |
| Fig. 3. Af Kornblomsten. Skematisk Figur. k den nederste Del af Kronen. g Griffelen, st Støvknaprøret. I A ses de bueformig krummede Støvtraade i upirret Tilstand. I B ere de pirrede; de have forkortet sig meget, ere blevne lige og have trukket Støvknapperne ned over Griffelens øverste Del. |
|
| Fig. 4. Kløverblade. A i Dagstilling. B i Natstilling. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
