Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bevægelser, Planters - Bevægelsesenergi, se Energi - Bevægelsesmængde, Produktet af et Legemes Masse og Hastighed. Se Bevægelse - Bevæggrund ell. Motiv - Bevæggrund (jur.) - Beværtningsnæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fototropismens Vedk. Hvis man multiplicerer den Tid,
man belyser Planten, med Lysstyrken, faar
man en Størrelse, man kalder Lysmængden, og
det har nu vist sig, at den Lysmængde, der
udkræves til at fremkalde en lige synlig
fototropisk Krumning hos en bestemt Plantedel, er
konstant. Naar Lysstyrken er høj, behøves kun
en lille Belysningstid, og omvendt. Hos
Kimbladsskeden af Havre, som er meget lysfølsom,
er en Belysningstid paa 1/2000 Sekund i Stand
til at frembringe en fototropisk Krumning, naar
blot Lyset er tilstrækkelig stærkt.
Pirringsledning. Om Pirringsledningen
ved Vækstbevægelser ved vi meget lidt. Studier
over dette Forhold hos Havre synes at vise, at
Pirringsledningen i dette Tilfælde kan føres
tilbage til en Stofdiffusion af en ell. anden Art.
Hos Mimosa, hvor der ogsaa foregaar en
Pirringsledning fra det ene Blad til det andet, har
man formodet, at Pirringsledningen skulde
bestaa i en pludselig Vædskebevægelse inde i
Karsystemet.
Reaktionen. Ang. dette Stadium maa
henvises til, hvad der er sagt derom under
Omtalen af de enkelte B.
(Litt.: Pfeffer, »Pflanzenphysiologie«, 2.
Bd [1904]; Jost, »Vorles. über
Pflanzenphysiologie« [1913]; Fitting, »Die
Reizleitungsvorgänge bei den Pflanzen« [1907; ogsaa i »Ergebn.
d. Physiologie« IV og V]; Pringsheim, »Die
Reizbewegungen der Pflanzen« [1912]).
B. J.
Bevægelsesenergi, se Energi.
Bevægelsesmængde, Produktet af et
Legemes Masse og Hastighed. Se Bevægelse.
Bevæggrund ell. Motiv kaldes den
Forestilling, der bestemmer ell. har Mulighed for
at komme til at bestemme en Handling.
Bevæggrund (jur.). Dansk Strfl.’s § 42
udtaler, at Beskaffenheden af Gerningsmandens B.
og Øjemed ikke udelukker Anvendelse af Straf.
Reglen er selvfølgelig, naar Forbrydelsen
ses fra den Krænkedes Standpunkt, for hvem
Skaden ell. Ulykken er lige stor, hvilke B. der
end har bevæget Angriberen. Men ogsaa set fra
Samfundets Standpunkt maa det fastholdes, at
selv de ædleste B. ikke bør gøre en ellers
strafbar Handling straffri, bl. a. fordi en sikker
Konstatering af, hvad der har været den
Handlendes B. ell. rettere, da en Handling stedse
skyldes en Sum af Motiver, hans Hoved-B.,
frembyder store Vanskeligheder, og Straffens
Bortfald ved visse B. saaledes vilde udsætte
Retsordenen for store Farer. Omvendt er der
derimod ikke afgørende Indvendinger at rejse
imod, at visse Handlinger kun medfører Straf,
hvis de bæres af særlig farlige, antisociale B.,
da Bevisvanskelighederne i saa Fald kun vil
blive til Sigtedes Fordel, og mange Forbrydelser
kun faa social Bet., fordi og for saa vidt
saadanne B. kan bevises. Hertil hører
Berigelseshensigten ved Formuekrænkelser,
Erhvervsmotivet ved den kvindelige
Prostitution, ved Alfonseri o. fl. a. Former for
Udnytning af Prostitution, Skadehensigt ved Falsk,
»retsstridig Hensigt« ved Brandstiftelse o. m. fl.
Om end Teorien ogsaa i slige Tilfælde har
bestræbt sig for at bortforklare B. som det egl.
konstituerende Element og overhovedet er imod
at tillægge B. afgørende Bet., ogsaa som
Strafbarhedsbetingelse, vistnok væsentlig af Frygt for
en altfor subjektiv Strafferets Tilbøjelighed til
at straffe »Sindelaget« ell. nuda cogitatio, synes
det dog vanskeligt at kunne bestrides, at Nutidens
Strafferet, hvis udtalte Formaal med Straffen
er at bibringe Forbryderen Motiver til at
handle overensstemmende med Samfundets
Interesser, netop derfor kan have Grund til i
mange Tilfælde at betinge Strafbarheden af, at
B. (ɔ: Motivet) er af en saadan samfundsskadelig
Art, at Straffen faar den fornødne
subjektive Begrundelse. Eksempler herpaa findes da
ogsaa i rigt Maal i saa godt som alle nyere
Straffelove og Udkast. Indrømmet af alle er det
dernæst, at B.’s Art spiller en betydelig Rolle
som Strafudmaalingsgrund, baade i skærpende
og formildende Retning (saaledes ogsaa dansk
StrfL’s § 57). I det hele kan det vistnok siges,
at den stærke, ofte overdrevne Tilbøjelighed,
der hos det brede Publikum er til ved alle
Forbrydelser straks at spørge efter B. og indrette
sin Dom over Forbryderen efter dennes mere
ell. mindre sympativækkende B. — en
Tilbøjelighed, som bl. a. undertiden giver sig stærke
Udslag i Juryens Erklæring over Spørgsmaalet:
skyldig ell. ikke skyldig — er ved i nogen
Grad ogsaa at præge den jur. Betragtning af
Forbrydelsen og Forbryderen og derigennem
Straffelovene, om end naturligvis kun gradvis
og under Omgærden af saa stærke Garantier
som muligt.
A. Gl.
Beværtningsnæring. Reglerne om B. findes
i L. 10. Maj 1912 (»Beværterloven«). Adkomst
paa B., der inddeles i Beværtning, Konditori
og Gæstgiveri, kan begrænses saaledes, at den
ikke giver Ret til Udskænkning af stærke
Drikke; hertil henregnes ikke blot Brændevin
(destillerede stærke Drikke og Drikkevarer, der er
tilberedte hermed), men ogsaa Øl med 2 1/4
Vægtprocent Alkohol ell. derover, Vin, tilvirket
af Druer, Frugtvin, tilvirket af Frugtsafter ved
Alkoholgæring, Cider, der indeholder Alkohol,
og anden ved Alkoholgæring tilvirket Drik. De
egl. Beværtere maa beværte siddende Gæster
og sælge Brød samt indenlandsk skattefrit Øl
ud af Huset; hvis den paagældende har Ret til
Udskænkning af stærke Drikke, maa han
endvidere sælge indenlandsk skattepligtigt Øl og
indenlandsk Brændevin ud af Huset.
Næringsadkomst som Konditor berettiger til at tilvirke
alle Slags Kager og Konditorsager, saavel til
Fortæring paa Stedet som til Salg ud af Huset,
samt til at udskænke alle Slags Drikkevarer
undtagen stærke Drikke og til at forhandle
Chokolade; hvis Adkomsten omfatter
Udskænkning af stærke Drikke, maa endvidere
indenlandsk skattepligtigt Øl, indenlandsk
Brændevin samt Likører, destillerede af
Druebrændevin, sælges ud af Huset. Næringsadkomst som
Gæstgiver medfører ikke Ret til nogen Slags
Varesalg ud af Huset, ej heller til at beværte
andre end de i Gæstgiveriet boende og paa
Landet de Rejsende. I Købstæderne fastsættes det
i en af Kommunalbestyrelsen udfærdiget
Vedtægt, der revideres hvert 5. Aar, hvor mange
Bevillinger der kan meddeles paa Beværtning
og Konditori, dog at Antallet af Bevillinger med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
