Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beværtningsnæring - Bewdley, By i det eng. Grevskab Worcester - Bewick, Thomas, eng. Xylograf (1753-1828) - Bex, Flække i det schweiziske Kanton Pays de Vaud - Bexhill, By og Søbadested i det sydlige England, Sussexshire - Bexley, gl Flække i det eng. Grevskab Kent - Bey, se Bei - Beyer, dansk Slægt - Beyer, Sille Henrikke Kirstine, dansk Forfatterinde, (1803-1861)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ret til Udskænkning af stærke Drikke i Reglen
ikke maa være større end l Bevilling for hver
350 Indb.; Bevillingerne meddeles af et
kommunalt Nævn. For Meddelelse af Adkomst paa
Gæstgiverinæring er der ikke i Loven fastsat
nogen Antalsbegrænsning. Paa Landet meddeles
Bevilling til B. af Amtsraadet efter Indstilling
fra Sogneraadet. Endvidere kan der af
og Foreninger, Stats- ell.
Kommune-Etablissementer, paa Jernbanestationer og paa
Skibe m. v. Betingelserne for at faa Adkomst
paa B. er i det væsentlige de samme som ved
alm. Borgerskaber; dog stilles der strengere
Krav i Henseende til hæderlig Vandel. At
beværte ved sluttet Bord, at sende tillavet Mad ud
af Huset samt at tage Personer i Logis ugevis
ell. for længere Tid er fri Næring. I Foreninger
maa Udskænkning af stærke Drikke for
Betaling kun finde Sted, saafremt der haves
Næringsadkomst til Beværtning med stærke Drikke
i det paagældende Lokale. Naar det efter vedk.
Kommunalbestyrelses Skøn findes ønskeligt at
standse Driften af et Gæstgiveri ell. en Beværtning,
kan den paagældende Næringsadkomst
under visse Betingelser inddrages
(eksproprieres) af det Offentlige mod Erstatning til
Bevillingshaveren.
J. H. O.
Ifølge n. L. 31. Juli 1912 § 1 kan Kongen
bestemme, at Beværtning med Mad ell. Drikke
inden for en Kommune for hele Aaret ell. en
bestemt Del af det skal være Genstand for
Bevilling, saafremt Begæring herom fremkommer
fra Kommunestyret, og det p. Gr. a. særlige
Forhold anses paakrævet til Forebyggelse af
Smughandel med alkoholiske Drikke. Skydsloven
14. Juli 1893 § 70 gør det til Pligt for
Stationsholdere og Skydsskaffere efter
Amtmandens Bestemmelse at holde Gæstgiveri for
Rejsende efter en af Politiet udfærdiget Takst. L.
18. Juli 1913 § 31 paalægger dem, som har
Handelsbrev paa Landet i Tromsø Stift, at
modtage Opnævnelse som Gæstgivere. Ellers
kan enhver frit drive Beværtning med Mad og
alkoholfri Drikke med Iagttagelse af visse
politimæssige Forskrifter. Ret til Skænkning af
Øl, Vin, Frugtvin og Mjød er Genstand for
Bevilling, som meddeles af Kommunestyret og
udstedes paa Landet af Ordføreren, i Købstæderne
af Magistraten. Skænkning af Brændevin kan
paa Landet foregaa alene med Hjemmel af
kgl. Bevilling, hvis Meddelelse er betinget af
Herredsstyrets Anbefaling. I Byer, hvor der
er Brændevinssamlag, kan disse overdrage
Hotelværter et vedtægtsmæssig fastsat Antal
Udskænkningsrettigheder (L. 17. Maj 1904).
K. Ø.
Bewdley [↱bju.d£i], By i det eng. Grevskab
Worcester, ved Severn, i Nærheden af Skoven
Wyre, er Knudepunkt paa Great Western-Jernbanen
og har Industri i Horn, Messing og
Læder, en Latinskole og (1911) 2745 Indb.
G. Ht.
Bewick [↱bju.ik], Thomas, eng. Xylograf
(1753—1828). B. kom i Lære hos, senere i
Kompagni med Træskæreren R. Beilby i Newcastle,
og arbejdede ogsaa i Forbindelse med sin Elev,
Broderen John B. (1760—95). I Træsnittene
til Gay’s Fables (først offentliggjorte 1779) viser
allerede hans Mesterskab sig. Særlig hans
Fremstillinger af Dyr var fortrinlige: Gen. History of
quadrupeds (1790 og senere), og British birds
(1797 ff.). Hans berømteste Blad er Chillingham
Bull (1789), der kun foreligger i ganske faa
i originale Aftryk. B. er Skaberen af det moderne
Træsnit (Tonsnittet) og Fornyeren af dets
Teknik (han benyttede saaledes Tværsnittet af
Træstammerne til sine Stokke). Efter at Fællesskabet
med Beilby var opløst 1798, udgav han
paa egen Haand en Mængde Publikationer:
Thomson’s Seasons (1805), Burns’ Poems etc.
(Litt.: A memoir of Th. B., written by himself
[1862]; A. Dobson, B. and his pupils [1884];
Robinson, B. [1887]).
A. Hk.
Bex [bæ(ks) ell. be ?], Flække i det schweiziske
Kanton Pays de Vaud, 430 m o. H. ved Avançon
og i Nærheden af Rhônes højre Bred, Station
paa Jernbanen Lausanne—St Maurice, med
(1910) 4817 Indb., er kendt af sine store Saltværker,
de ældste i Schweiz. Tillige er det
kendt som Badested og Luftkursted. I Nærheden
Svovlbadet i Lavey.
G. Ht.
Bexhill [↱bekshi£], By og Søbadested i det
sydlige England, Sussexshire, ligger 8 km V. f.
Hastings ved Banen fra Hastings til Brighton.
(1911) 15330 Indb.
G. Ht.
Bexley [↱beks£i], gl Flække i det eng.
Grevskab Kent, 16 km SØ. f. London ved
South-Eastern-Chatham-Jernbanen, har (1911) 15895
Indb. og hører med til Greater London.
G. Ht.
Bey, se Bei.
Beyer [↱baj´ər], dansk Slægt, stammer fra
Foged over Hassing og Refs Herreder Valentin
Hermansen B. (1659—1722). Hans
Sønnesøn, Provst Seyer Mahling B. (1741—1840),
der virkede som Sognepræst til sit 94. Aar,
udgav topografiske Beskrivelser af Bringstrup og
Sigersted Sogne (1791) og af Egeslevmagle Sogn
(1820), for sin Tid typiske Arbejder, der ikke
er uden Interesse. En anden Sønnesøn,
Sukkerraffinadør og Grosserer i Kbhvn Andreas
Fr. B. (1765—1847) var Fader til Sille H.
K. B. (s. d.) Fredssagens Forkæmper, Frederik
B., der forandrede sit Navn til Bajer (s. d.),
og Lægen Paul Herman Petrus B. (f.
1849), Storsire for Odd Fellow-Ordenen, er
ovenn. A. F. B.’s Sønnesønner. (Litt.: H. F.
Grandjean: »Stamt. o. V. H. B.’s Efterk.
m. Till.« [Kbhvn 1904], Sille B., »Erindringer
vedk. Slægterne B. og Høst«).
P. B. G.
Beyer [↱baj´ər], Sille Henrikke
Kirstine, dansk Forfatterinde, f. 25. Aug. 1803 i
Kbhvn, d. 10. Septbr 1861 paa Frederiksgaard i
Hovedstadens Nærhed. Hun var Datter af
velhavende Forældre og røbede tidlig megen Sans
for Læsning. I 1830’erne fik hun et Par
Smaastykker opførte paa det kgl. Teater, og 1841 et
5-Akts Drama »Ingolf og Valgerd«, med Motiv
fra Vatnsdæla-Saga, der imidlertid var et saa
tomt Deklamationsnummer, at det end ikke
kunde slaa an i en romantisk Tid. Som Veninde
af Skuespillerinden Fru Heiberg kom hun
i Berøring med J. L. Heiberg, under hvis
Teaterdirektorat adskillige af hendes Bearbejdelser
af Shakespeare og Calderon opførtes, skønt
der med Rette rejste sig mange Indvendinger
mod den Maade, hvorpaa hun ugenert korrigerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
