Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Singularis: B.'s Stamfader, en Rishi, der nævnes som Forf. til et Par Hymner i Rigveda - Bhudsh (eng. Bhooj), Hovedstad i Tributstaten Katsh i det indobritiske Præsidentskab Bombay - Bhumidj, se Kolh. - Bhurdsha, Bhurja, Bhurjapattra er indiske Navne paa en Birkeart, Betula Bhojpatr - Bhuta (Sanskrit »Væsen«). - 1) Et Væsen i videste Forstand, ogsaa særlig de 5 (hos Buddhisterne 4) Elementer - 2) En Klasse uhyggelige Væsner (Spøgelser, Aander) - 3) Betegnelse for de af ukultiverede Folk i Sydindien dyrkede Aander - Bhutan (Bhotan), indobritisk Vasalstat paa Sydskraaningen af det østlige Himalaja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undertiden med Planeten Venus (i Alm.
hans Søn Uçanas ell. Çukra), og Fredagen
kaldes i saa Fald efter ham Bhṛiguvāra.
Somapa’erne, som er Brahmanernes
Pitṛi’er, stammer fra B. Ogsaa Çunaḥçepa
og Paraçu-Rāma nedstammer fra ham. Han
er Ophavsmand til Skydevidenskaben
(Dhanurveda, s. d.). Han opholder sig som
andre Brahman-Ṛishi’er i Brahman’s Verden;
men i Sagnhistorien optræder han som
Eneboer paa Jorden ligesom andre fromme
Brahmaner i deres 3. Livsstadium. Vishṋu var hans
Svigersøn, og dennes 10 Avatāra’er (s. d.)
siges at skyldes en Forbandelse fra ham. (Litt.:
J. Muir, Original Sanskrit Texts, Bd I—V;
W. J. Wilkins, Hindu Mythology [Kalkutta
1882; 2. Udg. 1900]).
(S. S.). D. A.
Bhudsh [eng. bu.dз] (eng. Bhooj),
Hovedstad i Tributstaten Katsh i det indobritiske
Præsidentskab Bombay, med (1911) 21579 Indb.,
ligger 206 m o. H. paa en befæstet Høj og
frembyder, ved sine talrige hvide Bygninger,
Moskeer og Pagoder, afvekslende med
Daddelplantager, især N. fra, et smukt Skue.
M. V.
Bhumidj, se Kolh.
Bhūrdsha, Bhūrja, Bhūrjapattra er indiske
Navne paa en Birkeart, Betula Bhojpatr, hvis
Bark i Nordindien anvendes til Tagbeklædning,
Indpakningsmateriale og til Fremstilling af en
særlig Slags Piberør (se Hukas). Den
anvendtes tidligere som Papir og nævnes som
saadant i Sanskritlitteraturen fra Kālidāsa’s Tid
og senere.
K. M.
Bhūta (Sanskrit »Væsen«). 1) Et Væsen i
videste Forstand, ogsaa særlig de 5 (hos
Buddhisterne 4) Elementer. Hvor stort et Omfang
Begrebet paa hvert Sted skal have, maa
bestemmes ved Sammenhængen; ofte synes Ordet
at være brugt i Opregninger for at faa alt
med; saaledes skulde man daglig Morgen og
Aften ell. kun om Morgenen kaste noget Mad
(Ris etc.) paa Gulvet ell. paa Jorden
som »Tribut« (bali) til en Mængde forsk. særlig
nævnte og til »alle Væsner«; ofte er Begrebets
Omfang ganske ubestemt ell. ubestemmeligt. 2)
En Klasse uhyggelige Væsner (Spøgelser,
Aander), til hvem man daglig kastede Mad
som »Tribut« op i Luften, enten kun om
Aftenen ell. saaledes, at man om Morgenen
ofrede til »dem, der færdes om Dagen«, om
Aftenen til »dem, der færdes om Natten«. Deres
Overhoveder er Çiva og Durgā; Çiva kører med
Bhūta’er for sin Vogn. De nævnes i Forbindelse
med andre uhyggelige ell. onde Væsner som
Preta’er (Døde, Gengangere), Piçāca’er (s.
d.), Graha’er (Sygdomsdæmoner), Vetāla’er
(Dæmoner, som tager Bolig i Lig). Undertiden
er B. rimeligvis et ubestemt Udtryk ogsaa
for andre af disse uhyggelige Væsener, snarest
Piçāca’erne; »B.-Sproget« forekommer saaledes
med Betydningen »Piçāca-Sproget« (se Paiçācī).
Hos Jaina’erne er de en Klasse af
Vyantara’erne. De voldte Besathed, og man havde
en Bhūtavidyā (Videnskab om de Væsener,
som hjemsøger Menneskene, og om deres
Afværgelse). Træet Terminalia Bellerica Roxb.
kaldes Bhūtavāsa (»Bhūta’ernes Bolig«), fordi
dets Nødder brugtes til Terninger. B. er frygtelige,
brune (»abefarvede«) og kødædende, skabte
af Brahman i Vrede (ell. i Søvne) ell.
Efterkommere af Kaçyapa og Daksha’s Datter Krodhā
ell. Krodhavaçā. 3) Betegnelse for de af
ukultiverede Folk i Sydindien dyrkede Aander, som
er baade Naturaander (Bjerg-, Afgrunds-,
Vandaander etc.) og afdøde Menneskers Aander.
Gudebillederne har Skikkelse af et Svin, en
Hane ell. et Menneske i sælsom Klædning med
et stort Sværd; ogsaa Vildsvin, Bøfler, Tigre,
altsaa Dyr, der er farlige for Kornet, findes
i B.-Templerne. Ofre er graa Svin, sorte
Gedebukke og sorte Høns. Kultus’en bestaar i vilde
Danse under Trommeslag, Bjældeklang og
Klirren med Sværd, indtil Præsten kommer i
Ekstase og i denne Tilstand meddeler Orakler
ligesom i den nordasiatiske Shamanisme. I Teorien
staar der en øverste Gud over Bhuta’erne: men
Dyrkelsen ydes udelukkende disse, fordi man
frygter dem. De Folk, som er mest paavirkede
af Hinduismen (Tamuler, Tulu, etc.), bruger
Navnet Bhūta’er (Tamulerne ogsaa Pêgōl, ɔ:
Piçāca’er) og betragter Çiva som Bhūta’ernes
Herre; de andre bruger andre Navne. Smlg.
P. Wurm, »Gesch. d. indischen Religion«
(Basel 1874); Monier Williams, Brahmanism
and Hinduism, 4. Udg. (London 1891).
(S. S.). D. A.
Bhutan (Bhotan), indobritisk Vasalstat paa
Sydskraaningen af det østlige Himalaja, 34000
km2 med c. 250000 Indb. Den største Del af
Landet er et vildt Bjergland med Toppe paa
mere end 7000 m mod N., saaledes Chamalhari
(7346 m) og Kulhakangri (7541 m). Fra N. til
S. strækker sig dybt nedskaarne Dale,
gennemstrømmede af Bifloder til Brahmaputra: Manas,
Gadadhar og Vong med deres Bifloder. Mod
S. naar B. ned til Sletterne ved Brahmaputra.
Landet er rigt paa Skov og paa vilde Dyr.
Befolkningen, der kalder sig selv Bhot ell. Bhutja,
er sprogbeslægtet med Tibetanerne, bor i Dalen
og dyrker især Ris, Majs, Hirse og Silke.
Der holdes gode, smaa Heste. Foruden disse
Produkter udføres Lak, Voks, Moskus, Uldtøj.
Udførselen til Indien havde 1911—12 en Værdi
af 46060 £; der indførtes Varer for 28180 £.
Indbyggernes Religion er nominelt Buddhisme,
men i Virkeligheden Dyrkelse af onde Aander.
Det største buddhistiske Kloster er i Tasichozong
(Tashicödzong) og har 300 Munke. I ældre
Tid havde B. to Herskere, en arvelig gejstlig
Herre, Dharma Radsha, som ansaas for en
Inkarnation af Buddha, og en verdslig, Deb
Radsha, som valgtes paa tre Aar af Guvernørerne
(Penlop) i de tre Prov. Paro, Tongsa og
Andipur. De to Herskere boede om Sommeren
i Punakha (1381 m o. H.), om Vinteren i
Tasichozong. De virkelige Herrer var Statholderne,
som udsugede Landet. 1774 sluttede det
eng.-ostindiske Kompagni en Traktat med B.,
men gentagne Overgreb fra de Indfødtes Side
gav Anledning til Straffeekspeditioner og
længere ell. kortere Besættelse af Grænsedistrikter.
1864 besattes 11 Dale ved Vestgrænsen, og ved
Traktaten af 1865 tilstedes B. et aarligt Tilskud
af 50000 Rupier paa Betingelse af god
Opførsel. 1907 afsattes Deb Radsha, hvilken
Værdighed beklædtes af Dharma Radsha, fra sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
