Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 170 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bhutan (Bhotan), indobritisk Vasalstat paa Sydskraaningen af det østlige Himalaja - Bhutja, se Bhot. - Bi-, lat. Forstavelse, svarende til dansk dobbelt- ell. tve- - bi, Bi- (Adverb., Præfiks) - Bi, kem. Tegn for Grundstoffet Vismut. - bi (Søv.). Dreje b. er at dreje et Sejlskib op i Vinden - Biabanak, Oasegruppe i den store persiske Ørken - Biafra-Bugten (Biafarabai), den inderste Del af den store Guineabugt, paa Afrikas Vestside - Biala, By i Kejserdømmet Østerrig, det vestlige Galizien - Biala, se Bjela. - Bialoviésker-Urskoven, se Bjelovesher-Urskoven. - Bialystok, se Bjelostok. - Biancavilla, By paa Sicilien, Proy. Catania - Bianchi, Nicomede, ital. Historiker, (1818-1886) - Bianchi-Giovini, Angelo, kaldet Aurelio, ital. Forf. (1799-1862) - Bianco, Andrea, venetiansk Geograf i 15. Aarh. - Biandrata, se Blandrata, G. - Biandri (lat.-gr.), en Kvindes Ægteskab med to Mænd samtidig. - Biard, Auguste Francois, fr. Maler, (1798-1882)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Myndighed, og Guvernøren i Tongsa udnævntes
til arvelig Maharadsha. 1910 sluttedes en
Traktat med den indiske Regering, hvorefter
udenlandske Affærer skal staa under indisk
Kontrol, samtidig forhøjedes Tilskuddet til 100000
Rupier aarlig. Den ind. Regering har derved
faaet Kontrol over Landet, medens to stærke
Fæstninger Baxa og Divangiri i umiddelbar
Nærhed af Grænsen gør Kontrollen effektiv.
(Litt.: Sandberg, Bhotan, the Unknown
State [Kalkutta 1898]; White, Sikkim and
Bhutan [London 1909]).
M. V.

Bhūtja, se Bhot.

Bi-, lat. Forstavelse, svarende til dansk
dobbelt- ell. tve- (bidens, d. s. s. tve-tandet,
Bigami, Dobbeltægteskab o. s. v.).

bi, Bi- (Adverb., Præfiks: staa bi, Bistand,
Bifald, Bidrag, Bilægger, Bisidder, Biord,
Bifortjeneste, bifalde, bidrage, bilægge, bisætte,
bivaane o. s. v.) er optaget fra Tysk (Plattysk
bi, Højtysk bei, ved). Der forekommer
Eksempler allerede i Middelalderens danske
Haandskrifter; i Skr fra 16. Aarh. er staa bi,
Bistand alm. ganske som i nuv. Dansk. Men
de allerfleste er optagne ell. dannede efter tysk
Mønster i senere Tider, ofte først i 18. Aarh.
P. K. T.

Bi, kem. Tegn for Grundstoffet Vismut.

bi (Søv.). Dreje b. er at dreje et Sejlskib op
i Vinden ell. paa anden Maade faa et Sejlskib
til at standse Farten. Naar dette er sket,
kaldes det, at Skibet ligger b.
H. E.

Biabanak, Oasegruppe i den store persiske
Ørken, henved 200 km N. f. Jezd, omfatter 8
Landsbyer og har en vis Bet., da den er
Midtpunktet for fl. Karavanveje.

Biafra-Bugten (Biafarabai), den inderste
Del af den store Guineabugt, paa Afrikas
Vestside, opkaldt efter en nær ved Kysten liggende
By. I Bugten ligger de vulkanske Øer
Fernando Po (sp.) og Principe (portug.).
C. A.

Biala [↱b_ja£a], By i Kejserdømmet Østerrig,
det vestlige Galizien, ligger ved højre Bred
af Floden af samme Navn (en c. 35 km lang
Biflod til Weichsel, der udspringer paa
Karpaterne og paa et Stykke danner Grænsen
mellem Galizien og østerrigsk Schlesien) og lige
over for Bielitz, med hvilken den er forbundet
ved en Bro, har 8500 mest tyske Indb. og
betydelig Industri i Klæde, Maskiner,
Chokolade og Papir.
G. Ht.

Biala [↱b_ja£a], se Bjela.

Bialoviesker-Urskoven, se Bjelovesher-Urskoven.

Bialystok [b_jaw_y↱ståk], se Bjelostok.

Biancavilla [b_iaŋka↱vil.a], By paa Sicilien,
Prov. Catania, ligger 26 km NV. f. Catania ved
Ætnas sydlige Skraaning. (1911) 16200 Indb.,
der driver Korn-, Frugt- og Bomuldsavl. Ved
B. laa det gamle Inessa. Selve B. er anlagt 1480
som albansk Koloni.
H. P. S.

Bianchi [↱b_iaŋki], Nicomede, ital.
Historiker, f. 20. Septbr 1818 i det norditalienske
Reggio, d. i Turin 6. Febr 1886. Efter at have
drevet lægevidenskabelige Studier i Parma og
Wien deltog han 1848 i Revolutionen i Modena
og var Medlem af den derværende provisoriske
Regering; senere beklædte han Lærerposter (i
Historie) i Nizza og Turin. 1864 blev han
Sekretær i Undervisningsministeriet, 1871
piemontesisk Arkivdirektør. Denne Stilling gav ham
Lejlighed til indgaaende Undersøgelser, som
han har nedlagt i en Række Værker, der
navnlig røber flittigt Kildestudium, men, hvad
Fremstillingen angaar, gaar temmelig meget i
Detailler. Hans Hovedværk er Storia documentata
della diplomazia europea in Italia dal 1814- al
1861 (8 Bd, 1865—72); af Interesse er ogsaa
Storia della monarchia piemontese dal 1773 al
1861 (6 Bd, 1877 ff.), Memorie e Lettere inedite
di Santorre Santa Rosa (1877), I ducati Estensi
(2 Bd, 1852) o. fl. Desuden ledede han det
vigtige Samlerværk Curiosità di storia
subalpina.
(E. G.). E. M-r.

Bianchi-Giovini [↱b_iaŋki-↱dзovini], Angelo,
kaldet Aurelio, ital. Forf. (1799—1862), var
først Journalist i Kanton Ticino i Schweiz, siden
Publicist i Milano (1841—47) og i Turin,
Medlem af Folkerepræsentationen i Piemont 1849;
som Redaktør af forskellige Blade virkede han
for Italiens Enhed. Fra 1860 levede han i
Milano. For øvrigt var hans Liv uroligt; som
heftig liberal Polemiker laa han i stadig Kamp,
under hvilken man endog angreb hans personlige
Hæderlighed og beskyldte ham for Tyveri;
han døde i Elendighed efter at være blevet ramt
af Slagtilfælde gentagne Gange. Hans
videnskabelige Arbejder er fortjenstfulde, men noget
hastig udarbejdede. Nævnes kan Storia de’ Papi
(ufuldendt, 1852 ff., 10 Bd), Storia de’
Longobardi (ogsaa kun paabegyndt), Biografia di fra
Paolo Sarpi (3 Bd, 1836), endvidere kritiske
Studier over Cantù’s Verdenshistorie, en hist.
Ordbog over Bibelen og en jødisk Historie.
(E. G.) E. M-r.

Bianco [↱b_iaŋko], Andrea, venetiansk
Geograf i 15. Aarh., berømt ved sit 1436 tegnede
Jordkort, der efter Datidens Viden er temmelig
nøjagtigt. Det mytiske Land »Antilla«, der
senere gav Navn til Antillerne, er tegnet som to
store Øer i det atlantiske Ocean. Kortet findes
i S. Marcobiblioteket i Venedig. Farmaleoni har
ladet det stikke, ledsaget af en Kommentar,
Saggio sulla nautica di Venezia (1783); i den
nyere Tid er der tillige udkommet et fot.
Faksimile heraf i 9 Blade (1870).
C. A.

Biandrata [b_ian↱drata], se Blandrata, G.

Biandri (lat.-gr.), en Kvindes Ægteskab med
to Mænd samtidig.

Biard [b_ia.r], Auguste François, fr.
Maler, f. i Lyon 1798, d. i Paris 1882, blev
uddannet i sin Fødebys Kunstskole; han drog snart
udenlands, paa lange Rejser i Spanien,
Grækenland, Syrien og Ægypten, senere (1839) til
Grønland og Spitsbergen og paa sine ældre
Dage bl. a. til Brasilien, hvilken sidste Rejse
han beskrev i det illustrerede Værk Deux années
au Brésil (Paris 1862). Disse Rejser gav ham
fyldigt Stof til dygtige, men i Farve tørre og
kolde Malerier, der interesserede ikke mindst
ved Emnernes Livfuldhed og Nyhed; hans første
Arbejde af denne etnografiske Genre, som B.
bragte paa Moden, er »Arabisk Stamme,
overfalden i Ørkenen af Samum« (1833; Museet i
Nîmes); efter Grønlandsturen malede han bl. a.
»Kamp med Isbjørne« (Museet i Leipzig),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>