Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biard, Auguste Francois, fr. Maler, (1798-1882) - Biarki (lat.-gr.), se Diarki. - Biarritz (bask. Miarritze), Fiskerleje og Søbad i Frankrig, Arrond. Bayonne - Biart, Lucien, fr. Forf., (1829-1897) - Bias, c. 570 f. Kr., fra Priene i lonien, en af Grækenlands saakaldte 7 Vise - Biasca, Flække i det schweiziske Kanton Ticino - Biasse, raa levantinsk Silke. - Biavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magdalenabai« (Museet i Lyon) og »Hertugen af
Orléans bliver gæstfrit modtaget i et lappisk
Telt«. Endnu større Berømmelse, som Tiden
imidlertid har blegnet stærkt, opnaaede B. ved
sine Genrebilleder af humoristisk-satirisk
Karakter; han tog Spidsborgeren under let
karikerende Behandling, og Publikum trængtes
omkr. Billeder som »Vandrende Komedianter«,
»Borgervæbningsrevu«, »Familiebadet«, »Haremet«,
»Familiekoncerten«, m. fl. (Litt.: L. Boivin,
Notices sur M. B., ses aventures, son voyage
en Laponie avec Mme B. [Paris 1842]).
A. Hk.
Biarki (lat.-gr.), se Diarki.
Biarritz [bia↱rits ell. bia↱ris] (bask.
Miarritze), Fiskerleje og Søbad i Frankrig, Arrond.
Bayonne, Dept Basses-Pyrénées, ved den biscayiske
Bugt, 7 km S. f. Bayonne, ved Sidelinien
Bayonne—B. paa Jernbanelinien
Bordeaux—Bayonne—Irun. B., der har 11900 Indb., har
store Badeetablissementer, navnlig 3 Steder ved
Stranden: i den tidligere Fiskerhavn Portvieux,
hvor Bølgeslaget kun er svagt; paa Côte des
Basques, hvor Brændingen er meget stærk;
endelig og hovedsagelig paa Grande Plage med
en 200 m lang Terrasse, hvor Brændingen er
mindre stærk. Klimaet er meget mildt, allerede
i Maj og endnu i Oktbr er Havets Temp. 16°,
bliver Midsommers 20—22°. Den egentlige
Sæson er Juli—Septbr, og Badet besøges da aarlig
af c. 6000 Badegæster, hvoriblandt mange
Englændere (heri ikke medregnet de mange
Besøgende fra Omegnen, særlig fra Bayonne).
Stedet skylder Napoleon III sit Ry; han tog hertil
med Familie hvert Aar, og Badet blev herved
Modebadested for den fornemme Verden, især
i Frankrig og Spanien. I den 1855 opførte
pragtfulde Villa Eugénie (nu Kasino under
Navn Villa Biarritz) afholdt Napoleon ofte
Sammenkomster med fremmede Fyrster og
Diplomater, saaledes 1862 og 1865 med Bismarck.
Fremdeles kan nævnes det 74 m o. H. liggende,
44 m høje Fyrtaarn med en pragtfuld Udsigt
og 1 km herfra Grotten Chambre d’amour.
(Lp. M.). E. F.
Biart [bia.r], Lucien, fr. Forf., f. i
Versailles 21. Juni 1829, d. i Paris 18. Marts 1897.
B. var i sin Ungdom i Sydamerika og Meksiko
og har offentliggjort en lang Række Rejsebeskrivelser,
Romaner og Ungdomslekture, der
indeholder stemningsfulde Trope- og
Urskovsbilleder. Foruden nogle Digtsamlinger, bl. a.
Les mexicaines (1853), kan nævnes La terre
chaude (1862), Benito Vasquez (1869), Aventures
d’un jeune naturaliste (1869), Les clientes du
docteur Bernagius (1873), A travers l’Amérique
(1876, priskronet af Akademiet), La Capitana
(1880), Antonia Besarez (1889) o. a. Desuden
har han skrevet et Værk om Aztekerne, Les
Aztèques; histoire, mœurs, coutumes (1885).
S. Ms.
Bias, c. 570 f. Kr., fra Priene i Ionien, en af
Grækenlands saakaldte 7 Vise; blandt de ham
tillagte Sentenser er den mærkeligste Omnia
mea mecum porto (jeg bærer alt hos mig), et
Udtryk for den Vises Uafhængighed. Fragmenterne
er samlede i Orelli, Opuscula Graecorum
veterum sententiosa et moralia (1819) og
Mullach, Fragmenta philosophorum Graecorum (1.
Bd, 1860); et lyrisk Fragment findes i Bergk’s
Poetae lyrici Graeci (3. Bd). (Litt:
Bohren, De septem sapientibus [Bonn 1867]).
K. H.
Biasca [↱biaska], Flække i det schweiziske
Kanton Ticino, 305 m o. H., ved Ticino og Skt
Gotthardsbanen, har Handel med Vin og c. 3000
Indb.
Biasse [bias], raa levantinsk Silke.
Biavl drives paa faa Undtagelser nær som
et Bierhverv af Haandværket, Husmænd,
Gaardmænd og Lærere. Udbyttet af en
Bifamilie kan i de gode Biaar ofte overstige det
Beløb, som Boligen og Familien har kostet at
anskaffe. B. er derfor ogsaa en særdeles god
Indtægtskilde for dem, der forstaar at passe
Bierne paa rette Maade. Tiden, der medgaar
til at passe en halv Snes Familier, er ikke
megen, og de fleste Biavlere udfører Arbejdet
ved Bierne i deres Fritid. Derimod fordres der
et nøje Kendskab til Biernes Levevis og Egnens
Plantevækst. Anskaffelsen af en moderne
Bibolig med Kunsttavler beløber sig til c. 20 Kr.,
men til Gengæld kan B. drives af enhver,
der raader over en Plads, hvor Staderne kan
opstilles, og hvor der kan skaffes det fornødne
Læ. B. har derfor ogsaa en stor Bet. for mange
Smaakaarsfolk. For at udbrede Kendskab til
tidssvarende B. blev der 1866 af Gartner A. C.
Andersen oprettet en Biavler-Forening, der nu
under Navn af »Danmarks Biavler-Forening«
(D. B. F.) har Lokalforeninger i alle Egne af
Danmark og Nordslesvig (1914 8000 Medlemmer).
Denne Forening bliver støttet ved Bidrag
af Staten, saa at den foruden at udgive et
Medlemsblad, »Tidsskrift f. B.«, tillige kan lade
afholde en Del Møder om B. og 4 Dages Kursus
samt en B.’s-Skole, hvor Kursus varer 14 Dage.
I Norge blev en Biavler-Forening, »Den norske
Biavler-Forening«, oprettet 1884; den har en Del
Lokalforeninger i den sydlige Del af Landet og
lader afholde Møder og Kursus i Lokalforeningerne.
Den tæller c. 2000 Medlemmer. Den
første Bifamilie kom til Norge 1747.
Den første Bog om Bier udkom 1642. 1649
udkom Hans Hervigk’s »En nyttig Bog om Bier«,
af hvis Titelblad kan ses nogle af de Stadeformer,
som den Gang var i Brug her i Landet,
nemlig Klodsstadet, der bestod af en hul
Træstamme, c. 80 cm lang, og hvis Aabninger blev
lukket med et Stykke Bræt af passende
Størrelse, som blev tilklinet med Ler, saa at der
kun var een Udgang for Bierne, 1 cm høj og
5 cm lang. Disse Klodsstader anvendtes dels
liggende og dels staaende. Tillige anvendtes en
Halmkube, »den gl. danske Kube«, af Form
som en Maltsirupsflaske. Denne Kubeform var
udbredt over hele Landet og brugtes paa Øerne
og i Østjylland staaende og med Flyvehullet
anbragt c. 25 cm fra Kubens Bund. Den blev
dog fortrængt af Hans Hervigk’s spidse Halmkube.
I Vestjylland anvendtes den liggende paa
en Jordvold, dækket for Vejrliget med en
Græstørv, og endnu ved Beg. af 20. Aarh. fandtes
der Liggekuber i en Del Bigaarde. Den spidse
Halmkube var en billig Bibolig, hvori Bierne
overvintrede godt. Den egnede sig godt for
Sværme-B., og der fordredes ikke ret megen
Kendskab, da Arbejdet kun bestod i at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
