Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fange Sværmene i Sommertiden, og, naar
Efteraaret kom, da at afsvovle de rigtig tunge
Kubefamilier og dem, der var saa lette, at
man ikke mente, at de kunde klare sig
Vinteren over. For at høste Honning var man ved
denne Maade at drive B. paa nødsaget til at
dræbe Bierne. Udbyttet var dog kun ringe, og
det indvundne Produkt var langtfra godt, da
det var iblandet Blomsterstøv m. m. 1777 blev
der af Justitsraad Esaias Fleischer, som paa
den Tid var Inspektør over Jægerspris Amt og
Slot, udg. en Afh. om Bier, hvori han anbefalede
at anvende Magasinkuber. Hans Kuber
bestod af Halmringe, c. 20 cm høje og med
5 cm tykke Vægge, foroven dækket med et Laag
af Halm. Hans Kubeform fandt dog kun ringe
Udbredelse, vel væsentlig fordi den store
Mængde af Befolkningen ikke kunde læse og derfor
ikke kunde tilegne sig denne Maade at drive
B. paa. Enkelte, bl. a. Jacob Libum, som i
Tiden omkr. 1814 var Lærer paa Skt
Jørgensbjerg ved Roskilde, anvendte Magasinkuber
med stor Fordel; han høstede 1814 af 17
Magasinkuber 332 Pd rent Biværk og 1815 af 14
Magasinkuber 202 Pd uden at dræbe Bierne.
Den spidse Halmkube holdt sig som den
eneste brugte Bibolig her i Landet, til den
omsider fortrængtes af Staderne med
bevægelig Tavlebygning. Denne har dog været
kendt allerede langt tilbage i Tiden og
anvendtes bl. a. af den blinde Videnskabsmand,
Schweizeren Fr. Huber, der 1789 konstruerede
et Observationsstade, for derved at studere
Honningbiens Levevis. Opfindelsen fik dog først
Bet. for .den praktiske B., da Pastor Johan
Dzierzon, Karismark i Schlesien, 1845
konstruerede et Stade til Brug for praktisk B., hvor
hver Tavle er fastbygget til sin Bæreliste, saa
at den kan tages ud og atter indhænges i
Stadet. 1852 opfandt Pastor L. L. Langstroth i
Amerika et Stade, Trugstadet, som ikke alene
endnu benyttes overalt i Amerika og England,
men endog i de fleste andre Lande er i Færd
med at fortrænge de forældede tyske Stadeformer.
I Univ.’s Almanak for 1859 fandtes en Afh.
om B. i Stader med bevægelig Tavlebygning af
Hofjægermester A. Brun (s. d.), som henledte
Biejernes Opmærksomhed paa de ny Stader.
De første Stader var dog meget slet konstruerede,
man havde ingen Kendskab til Biernes
Pasning, Overvintring var oftest slet, og
Udbyttet blev ikke som forventet. Der hengik endnu
en Række Aar, hvori der maatte gøres mange
Forbedringer og vindes Erfaring, inden den
bevægelige Tavlebygning bragte de Fordele, man
havde ventet. 1866 blev den af Italieneren,
Major von Hruschka 1865 opfundne
Udslyngningsmaskine indført her i Landet, og 1880
begyndte Kunsttavlen, opfundet af Tyskeren
Johannes Mehring, at vinde Udbredelse. Det var
først ved disse to Opfindelser, at den moderne
B. blev fuldkommen, saa at man naaede ikke
alene at faa fuldt Herredømme over Bierne,
men ogsaa kunde fremstille en første Klasses
Honning.
1880 indførte Overdriftsinspektør F. Møller,
Aarhus,Trugstadet med Kvadr. Fods-Rammen her
i Landet. A. C. Andersen, Nyborg, forandrede
Rammen til 10″ bred og 12″ høj, indvendigt
Maal; sidstnævnte Rammestørrelse er nu den
almindeligst udbredte her i Landet og i
Nordslesvig, saa at den med Rette kan betegnes
som »den danske Ramme«. Kantor H. Erslev,
Kalundborg, indførte 1886 den eng. Normalramme,
som nu, næst efter ovenn., er den mest
udbredte. Siden Trugstadet 1880 begyndte at
vinde Udbredelse, er det undergaaet saa
mange Forbedringer, at det nu er en udmærket
Bibolig, god for Bierne at bo i og let og
bekvem for Biavleren at behandle. At denne
Stadeform har opnaaet saa stor en Fuldkommenhed,
skyldes D. B. F.’s ihærdige Arbejde.
Sammen med Kreaturtællingen, som i Reglen
afholdes hvert 5. Aar den 15. Juli, foretages
tillige Tælling af Bistaderne. Af Tællingen 1914
fremgaar, at der da var 97399 Bifamilier, hvoraf
16488 i Kube, 80911 i Hus, og 27911 Biholdere.
Tællingen mister dog betydelig i Værdi ved,
at den bliver foretaget umiddelbart efter
Sværmningen, saa at Tallenes Størrelse i høj
Grad paavirkes af, om det er et mere ell.
mindre godt Sværmeaar, og da der ved den
moderne B.-Drift stræbes efter at begrænse
Sværmningen saa meget som muligt, følger heraf, at
jo fl. Stader med bevægelig Tavlebygning, desto
mindre Antal Sværme og desto lavere er de
ved Tællingen fremkomne Tal. Tællingen viser,
at Antallet af Familier i Kube og Huse har
været omtr. lige stort i 1895, men herefter er
Tallet paa Familier i Huse steget ret stærkt,
og ved Tællingen i 1914 var kun 1/6 af
Familierne i Kube.
Grunden til, at mange Biholdere er blevne
kede af at holde Bier, er at søge i, at de har
begyndt deres B. med slet forarbejdede Biboliger.
D. B. F. anbefaler 3 Rammemaal, nemlig Kvadr.
Fods, 10X12 og Lavnormalmaal. Af disse har dog
Kvadr. Fods-Rammen kun ringe Udbredelse. Det af
disse Rammemaal, man vælger, bør man
vedblivende holde sig til; derved opnaas, at det
er let at ombytte Tavler fra et Hus til et
andet, mindre Familier kan hjælpes ved at faa
Tavler med udløbende Yngel fra stærke
Familier, Kunstsværme kan dannes m. m.
Rammernes udvendige Maal og Boligens Vidde og
Højde i Undenummet bør være ens i alle
Stader i Bigaarden. Rammer, Vinduer, Indskud og
Dækbræder bør kunne passe i alle Husene.
Nøjagtig Forarbejdelse er af største Vigtighed.
Mellem Rammernes Sidelister og Husets Vægge
og mellem Rammernes Bærelister og
Dækbræderne bør der være en Bivej, 6 mm. Er
Afstanden større, bygger Bierne, naar Trækket
er godt, Celler i Mellemrummet, og er
Pladsen under 4 mm, saa klæber de Aabningen til.
Mellem Stadets Bund og Rammernes Underliste
bør der være 2 cm for Rensningens Skyld. Hver
Tavle i Ynglelejet bør have en Plads af 3,8
cm. Underrummets Sidevægge skal have en 1,3
cm bred Fals, som er forsynet med en Kant,
enten galvaniseret Bundjern, ell. et dobbelt Lag
Zink, der rager 6 mm op over Falsens Bund.
Naar Rammernes Bæreliste mangler 6 mm i at
naa Falsens Side, klæber Bierne den ikke fast.
For at holde Rammen paa Plads, saa at den
ikke kommer til at ligge mod Husets ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
