Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - bibelsk Historie, Fremstilling af Biblens hist. Indhold - bibelsk Indledning, ell. Isagogik - bibelsk Teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
besørgede: »Bibelbog for Skole og Hjem«
(1909), et Udvalg af de bib. Skr i letlæselig
Oversættelse. — Ved Siden af saadanne
Fremstillinger med væsentlig praktisk-religiøse
Formaal findes ogsaa mere videnskabelige
Arbejder, der fortrinsvis tilsigter at udnytte de bib.
Bøger som hist. Kildeskrifter. Herhen hører de
forsk. Behandlinger af Israel’s Historie (paa
Dansk af Buhl, 5. Udg. 1915; paa Tysk af
Stade, 2 Bd, 1888—89. af Kittel, 2 Bd, 2.
Oplag 1909—12, og af Wellhausen, 7. Udg.
1914); alene Senjødedommen og det ny Test.’s
Tid omhandler: Schürer, »Geschichte des
jüdischen Volkes im Zeitalter Jesu Christi«, 3
Bd, 4. Oplag 1901—09, de talrige Skildringer
af Jesu Liv og Paulus, samt Pfleiderer,
»Das Urchristentum«, 2 Bd, 2. Oplag 1902, og
Weizsächer, »Das apostolische Zeitalter«,
3. Oplag 1902.
H. M.
bibelsk Indledning, ell. Isagogik (af gr.
εἰσαγωγή) = lat. introductio, Indførelse)
kaldes den Videnskab, som behandler de bib. Skr’s
Tilblivelse og senere Skæbne. Den falder
naturligt i en gammeltestamentlig og en
nytestamentlig Isagogik, og inden for hver af disse
skelner man atter mellem en speciel og en alm.
Del. Den specielle Indledning undersøger, paa
hvilket Tidspunkt, under hvilke nærmere
Omstændigheder, af hvem og med hvilket Formaal
de enkelte Skr er affattede, eventuelt om de
har undergaaet Forandringer og Bearbejdelser
før Optagelsen i Kanon; den alm. Del
behandler Skrifternes Samling (Kanons Historie) og
deres Bevarelse gennem Haandskrifter,
Oversættelser og trykte Udgaver (Tekstens
Historie). Grundlæggeren af den moderne Isagogik
er Katolikken Richard Simon, som i en Række
kritiske Skr (1678—95) behandlede de fleste af
de herhen hørende Spørgsmaal, først for det
gl. og senere for det ny Test.’s Vedk.; i 18.
Aarh. kom imidlertid ogsaa de protestantiske
Teologer med. Navnet »Indledning« gaar ganske
vist tilbage til Oldkirkens Dage; men i den
ovenn. afgrænsede Bet. forekommer det første
Gang hos J. D. Michaëlis i hans »Einleitung in
die göttlichen Schriften des neuen Bundes«
(1750). I 19. Aarh. er Isagogiken blevet dyrket
med stor Iver, og dens Resultater har været af
vidtrækkende Bet. for hele den teol. Videnskab;
til Tider har der været stærke Brydninger
mellem en konservativ og en mere liberal-kritisk
Opfattelse. For det gl. Test.’s Vedk. mærkes
denne Forskel nu kun svagt, idet Kritikkens
Berettigelse over for Traditionen paa de
afgørende Hovedpunkter anerkendes af saa godt
som alle Forskere. Af den nyeste Litt. kan
nævnes en »Einleitung in das Alte Testament« af
Steuernagel 1912, af Cornill, 7. Oplag 1913; lidt
mere konservativ af Sellin 1910 og af Strack,
6. Oplag 1906 (den sidste er bearbejdet paa
Dansk ved F. F. Munck, 1888); endvidere Kuenen:
»Historisch-kritisch onderzoek«, 2. Oplag 1885—93
(ufuldendt; i tysk Oversættelse 1887—94)
og Driver: Introduction to the literature of the
old testament, 8. Udg. 1909 (i tysk Overs. 1896).
Den almindelige Indledning giver Buhl:
»Kanon und Text des Alten Testaments«
(1891), en udvidet tysk Bearbejdelse af samme
Forf.’s »Den gammeltestamentlige Skriftoverlevering«
(1885). I de nytestamentlige
Indledninger mærkes Modsætningen mellem
den konservative og den liberal-kritiske
Stilling til Traditionen stærkere. Blandt de
konservative Fremstillinger i nyere Tid kan
nævnes »Einleitung in das Neue Testament« af
Zahn (2 Bd, 3. Oplag 1906—07), af B. Weiss
(3. Oplag 1897), af Barth (2. Oplag 1911) og af
Gregory (1909); fra moderne kritisk Side af
Holtzmann (3. Oplag 1892) og Jülicher (7.
Oplag 1915); herhen hører ogsaa v. Soden:
»Urchristliche Literaturgeschichte« (1905,
populær) og Wendland: »Die urchristlichen
Literaturformen« (2. og 3. Oplag 1912). En
formidlende, væsentlig konservativ Stilling indtager
Feine, hvis »Einleitung in das Neue Testament«
(1913) giver en kortfattet og letlæselig
Orientering i den moderne Problemstilling. En Del
af de her nævnte Arbejder indeholder kun
speciel Indledning; udførlige Fremstillinger af
Isagogikens alm. Del foreligger i Zahn:
»Geschichte des neutestamentlichen Kanons« (2
Bd 1888—92; ufuldendt) og Gregory:
»Textkritik des Neuen Testaments« (3 Bd, 1900—09).
Paa Dansk findes en videnskabelig
nytestamentlig Indledning af Schat Petersen
(1899, konservativ); en populær Indledning
til hele Biblen er Martensen-Larsen:
»Historiske Oplysninger om den hellige Skrift«
(1898). Rørdam’s Bog med lgn. Titel (sidste
Udg. fra 1884) og Styhr’s Behandlinger af den
alm. Indledning (1883—84) er nu forældede.
H. M.
bibelsk Teologi er den traditionelle
Benævnelse paa en teol. Disciplin, hvis Indhold og
Behandlingsmaade i Tidens Løb er undergaaet stor
Forandring. Benævnelsen gaar tilbage til Beg.
af 18. Aarh., og man forstod ved b. T. den
Videnskab, som fremstillede Biblens Lære, dens
dogmatiske (og moralske) Indhold, udtrykt i
bestemte Bibelsteder, der anvendtes som
Bevissteder i Dogmatik (og Moral), og som man i
b. T. samlede og ordnede enten uden ell. med
en teol. Specialbehandling. I denne Behandlingsmaade,
der (med andre Benævnelser) naar
tilbage til Reformationstiden, og som holdt sig
omtr. til 18. Aarh.’s Udgang, er b. T. at
betragte som et Bifag til Dogmatik (og Moral).
Den fremgik som den naturlige Følge af
Protestanternes Lære, at Biblen var den eneste
Norm for, hvad der skulde betragtes som sand
Kristendom. Men efterhaanden og navnlig i
Slutn. af 18. Aarh. banedes Vej for en anden
Behandling af b. T. Idet man erkendte, at
Biblens Lære ikke faldt sammen med
Kirkelæren, og at Biblens Læreindhold ikke overalt
var det samme, maatte Opgaven blive rent
hist. at fremstille det bib. Læreindhold under
Hensyntagen til de forsk. Tiders og Forf.’s
Ejendommelighed. Den første, der bestemte
Opgaven paa denne Maade, var J. Ph.
Gabler (i en Universitetstale 1787), og hans
Synspunkt trængte hurtigt igennem. Med dette
Synspunkt fulgte naturligt, at det gl. Test.’s og det
ny Test.’s Teologi, der tidligere havde været
behandlede under eet, nu maatte adskilles, samt
at begge maatte paavirkes af Spørgsmaalet om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
