- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
191

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bibliographisches Institut i Leipzig - Bibliolatri (gr.), Bibeldyrkelse - Biblioliter (»Bogforsteninger«), gamle jordfundne, forkullede ell. af mineralske Opløsninger gennemtrængte Haandskrifter - Bibliologi (gr.), Boglære, d. s. s. Bibliografi - Bibliotaf, en, der er karrig med Bogudlaan - Bibliotek, Boglager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ogsaa Brehm’s berømte »Thierleben« er
udkommet paa B. I.’s Forlag. Foruden
Forlagsvirksomhed driver Firmaet Bog-, Sten- og
Kobbertrykkeri; det har sin egen Stereotypi- og
Galvanoplastik-Anstalt samt et stort anlagt
Bogbinderi. B. I., der har Filialer i Wien (siden
1890) og i Berlin (siden 1900), beskæftiger over
700 Mennesker. 1885 overtoges Firmaet af Dr.
Hans Meyer og Arndt Meyer; 1903
indtraadte Dr. Hermann Meyer som Medejer.
1900 købte B. I. det nationalpolitiske Ugeblad
»Tâgliche Rundschau«.
J. L. L.

Bibliolatri (gr.), Bibeldyrkelse, kaldes en paa
ejendommelig Inspirationslære hvilende
Opfattelse, som forholder sig slavisk over for Biblens
Bogstav.
J. C. J.

Biblioliter (»Bogforsteninger«), gamle
jordfundne, forkullede ell. af mineralske
Opløsninger gennemtrængte Haandskrifter. B. er navnlig
fundne ved Herkulanum og Pompeji samt i
ægypt. Mumiegrave. Undertiden er det
lykkedes ved kem. Behandling atter at gøre B.
læselige.
J. P. R.

Bibliologi (gr.), Boglære, d. s. s.
Bibliografi. I enkelte Sprog bruges dette
Fremmedord ogsaa som Navn paa Læren om Biblens
Udbredelse ell. paa en bibliografisk Afh. om
Bibeludgaver.

Bibliotaf (af gr. βίβλιον, Bog, og θαπτειν,
begrave), en, der er karrig med Bogudlaan; en,
der nødig lader andre benytte sine Bøger.

Bibliotek (af gr.: βιβλιοθήκη, Boglager) har
fra Oldtiden af været brugt som Betegnelse
baade for en større Samling af Bøger og
Haandskrifter og for Stedet, hvor disse opbevares.
Med Udgangspunkt i Ejendomsforholdet kan
B. inddeles i de to store Klasser:
Privatbiblioteker (navnlig i England og
Østerrig) og offentlige B., der atter kan deles
i Universalbiblioteker, som samler
Litt. inden for alle Fag, og Fagbiblioteker,
der kun repræsenterer et enkelt ell. nogle
faa Fag. En særlig Gruppe af Universalbiblioteker
er Folkebibliotekerne (s. d.).

Verdens ældste B., hvorom Efterretningerne
er meget sparsomme, er de ægypt.
Tempelsamlinger i Memfis, de pers. Kongers i
Susa og Assyrerkongen Assurbanipal’s B. af
Lertavler, som nu til Dels findes i British
Museum
. Hos de gamle Grækere saavel som hos
andre samtidige Folkeslag var de i Gudetemplerne
bevarede Arkiver at betragte som de
første B. I Athen skal Peisistratos have
grundlagt det ældste offentlige B., og i Rom synes
det ældste at have været den Samling, som
Æmilius Paulus (168 f. Kr.) bragte hjem som
Krigsbytte, og som senere blev forøget af Sulla.
Augustus bragte Cæsar’s Plan om et offentligt
B. ud i Virkeligheden og grundlagde to
saadanne: det octavianske og det palatinske,
hvilket sidste bestod helt til Pave Gregor den Store.
Fra Augustus’ Dage hørte et Privatbibliotek til
en fornem Romers Fornødenheder. Disse rom.
Samlingers ydre Indretning kendes dels fra
Vitruvius og Plinius, dels gennem Udgravningerne
i Herkulanum. I 4. Aarh. skal der i Rom have
været 29 offentlige, af de fornemme Klasser
meget benyttede B. (jfr Th. Birt, »Das
antike Buchwesen« [Berlin 1882]). Af Oldtidens
litterære Samlinger ragede det alexandrinske
B.
(s. d.) dog i Omfang og Bet. op over
alle andre. I Folkevandringens Tid blev største
Delen af, hvad der saaledes var samlet,
tilintetgjort, og uerstattelige Kulturskatte gik for
bestandig tabt. Med Middelalderens Munkeordener
vaagnede igen Sansen for B.’s Bet., og
navnlig tilvejebragte Benediktinerne Masser af
Afskrifter af ældre Litteraturmindesmærker.
Navnkundige Klosterbiblioteker opstod i Monte
Cassino, Corvei (i Westfalen), Tours, Cambridge,
Canterbury, St Germain-des-Près i Paris, men
fornemmelig i Skt Gallen, hvis Samling
(grundlagt af Abbed Gosbert 816—36) overgik alle
Datidens. Da Humanismen vakte de antikke
Studier til nyt Liv, vaagnede den litterære
Samleriver paa ny, og de Lærdes Eksempel
fulgtes af Fyrster og rige Patricierslægter. I
Firenze gik Medicinerne i Spidsen, og her oprettede
Cosimo de Medici (1444) efter Petrarca’s Idé
det første offentlige B., det berømte Mediceiske
B.; i Ungarn samlede Kong Matthias Corvinus.
en kostbar og pragtfuld Samling (c. 50000 Bd),
som dog blev spredt for alle Vinde ved
Tyrkernes Erobring af Budapest (1526); nogle faa
Levninger deraf findes rundt omkr. i Europas
Samlinger. Et revolutionært Opsving fremkaldtes
i alt Biblioteksvæsen, da Papirtilvirkning
af Klude var opfundet inden Udgangen af 14.
Aarh., og endnu mere ved Bogtrykkerkunstens
Opfindelse i det flg. Aarh. Fra denne Tid af
bliver B. Navn først og fremmest for Samlinger
af trykte Bøger. Indflydelse i en anden
Retning paa Biblioteksvæsenets Udvikling øvede
Reformationen. Da Klostrene blev ophævede,
tilfaldt deres Bogsamlinger enten Byer og
Kirker ell. lærde Institutioner ell. regerende
Fyrster. Det blev væsentlig Fyrstebibliotekerne og
Universitetsbibliotekerne, der fra nu af fik Bet.,
og de fleste af Nutidens Nationalbiblioteker
er grundlagte af Fyrster, saaledes
nogle af Europas største B., som Hof- og
Statsbiblioteket i München, Hofbiblioteket i Wien og
Bibliothèque Nationale i Paris. Men helt op
til det 19. Aarh. var Adgangen til disse
fyrstelige B. saa stærkt begrænset, at deres Nytte
var overordentlig ringe. Dette gælder ogsaa
Universitetsbibliotekerne, bl.
hvilke et af de berømteste er Bodleian Library i
Oxford. I det 17. Aarh. begyndte mange
Steder Pligtaflevering fra Bogtrykkerne, hvorved
der skaffedes Nationalbibliotekerne en fast
Forøgelse af Landets Litt. I 18. Aarh., som
forøvrigt er de store Privatbibliotekers
Glansperiode, finder Oprettelsen af det første
offentlige B. i moderne Forstand Sted, nemlig
Universitetsbiblioteket i Göttingen, som var
tilgængeligt i udstrakt Grad, og hvis Katalog blev
Forbilledet for mange senere. I Løbet af det 19.
Aarh. bliver de fleste Fyrstebiblioteker
efterhaanden Statsejendom, men med deres indre
Ordning stod det som Regel daarligt til, og
Bibliotekarposterne var lige til nyere Tid Bierhverv
for Professorer. I Frankrig skete der efter
Revolutionen en stærk Centralisation af B.,
hvorved Bibliothèque Nationale voksede saa stærkt,
at det siden har haft Vanskelighed ved at følge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free