Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bibliotek, Boglager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med i indre Ordning, trods det store Arbejde,
L. Delisle udrettede; derimod blev England
førende inden for Biblioteksvæsenet, da
Italieneren A. Panizzi overtog Ledelsen af British
Museum og skabte dette Europas største B. om i
moderne Skikkelse, dels ved sine fortrinlige
Planer til dets Ombygning, dels ved at paabegynde
en Nykatalogisering, der har sat Frugt i det
vældige trykte Katalog, som nu foreligger.
Tyskland har først fra 1870’erne faaet stærkere
Liv i sit Biblioteksvæsen; en Række ny B. er
byggede og Fælleskatalogiseringsregler indførte
i Preussen; kendte Bibliotekarer er K. Dziatzko,
O. Hartwig og P. Schwenke. I den sidste
Menneskealder har Nordamerikas B. taget et stærkt
Opsving og er særlig paa det tekniske Omraade
blevet Forbilledet for de europ.; ved rigelige
Pengemidler har man her kunnet rejse det
ene store Pragtbibliotek efter det andet, men i
Henseende til værdifuldt Indhold kan de ikke
maale sig med Europas, og det er da ogsaa
mere paa Folkebibliotekernes Omraade, at dette
Land staar som et afgjort Nr. 1.
Den stadig stigende Litteraturproduktion gør
det mere og mere vanskeligt for
Universalbibliotekerne at følge med inden for alle Fag;
dette har medført en stedse stærkere
Udvikling af Fagbiblioteker, af hvilke de fleste er
knyttede til en ell. anden Institution.
Samtidig med, at B. i stedse højere Grad er
blevne offentlig tilgængelige ved Benyttelse
saavel i Læsesale, aabne hele Dagen, som ved
Hjemlaan, har det Spørgsmaal rejst sig,
hvorledes man skal bevare navnlig den nationale
Litt. for Efterverdenen; fl. store B. i Udlandet
(f. Eks. British Museum og Bibliothèque
Nationale) er blevne Præsensbiblioteker, d. v. s.
laaner ikke Bøgerne ud af Huset; i de nordiske
Lande er dette ikke Tilfældet med noget af de
offentlige B. Ogsaa Katalogerne gøres nu i
stigende Grad tilgængelige, fl. Steder i særlige
Katalogværelser. Fra visse udenlandske B.
(nordiske, tyske, holl., belg., østerrigske og
schweiziske) kan Haandskrifter og Bøger, som ikke
haves her i Landet, laanes til Benyttelse paa
Læsesalen i et af de store offentlige B. Om
dette og andre Forhold ved B.’s Benyttelse
findes Vejledning i Svend Dahl, »Dansk
Biblioteksfører« (1915); lgn. Førere foreligger
for Østerrig-Ungarn, Holland, Tyskland og
enkelte tyske Byer.
Nutidens B. uden for Norden.
Det tyske Rige er det europæiske Land,
som for Tiden ejer det største Antal betydelige,
af Stat ell. Kommune opretholdte B., desuden
mange og store Fagbiblioteker, som er knyttede
til lærde Selskaber, Korporationer, som
Boghandlernes »Börsenverein« i Leipzig, ell. til
administrative Myndigheder. En Del er
Landsbiblioteker (med Tilnavne som »K. K.«, Kgl.«,
»Hof« o. s. v.) og Universitetsbiblioteker: i
Berlin (Kgl. B. 1450000 Bd, 30000 Hdskr),
München (»Hof- und Staats-B.«, 1100000 Bd, hvoraf
13000 Inkunabler og 50000 Hdskr), Strassburg
(nyoprettet, efter at det ældre Universitetsbibliotek
var brændt under Krigen [24. Aug. 1870],
1024000 Bd og 12900 Hdskr), Hamburg (Stadt-B.,
500000 Bd og 8000 Hdskr), Göttingen
(Universitetsbibliotek, 600000 Bd og 7000 Hdskr),
Dresden (»Kgl. oeffent. B.«, c. 570000 Bd og 6000
Hdskr), Darmstadt (Hofbibliotek, 570000 Bd),
Stuttgart (»Kgl. Landesb.«, 600000 Bd og 5500
Hdskr), Leipzig (Universitetsbibliotek, c. 570000
Bd og c. 6000 Hdskr). Alle offentlige B. i
Tyskland tillader Hjemlaan af Bøger. — I
Østerrig er de offentlige B. færre og mindre
betydelige end i Tyskland, hvorimod der findes fl.
gamle og anselige B., tilhørende kirkelige
Korporationer og gamle Adelsslægter (Majoratsbiblioteker).
Over 1 Mill. Bd og 27000 Hdskr har
»Kais.-kgl. Hofbibliothek« i Wien, over 700000
Bd Universitetsbiblioteket smst.; andre store B.
er Nationalmuseets B. i Budapest (400000 Bd,
16000 Hdskr og 500000 Diplomer),
Universitetsbiblioteket i Krakov (c. 500000 Bd og c. 7000
Hdskr) og Universitetsbiblioteket i Budapest (c.
500000 Bd og c. 3000 Hdskr). — Frankrig
ejer baade et af de ældste (grundlagt 1367) og
det næststørste B. i Europa, Bibliothèque
nationale i Paris (c. 3 1/2 Mill. Bd, 500000 Kort og
111000 Hdskr). Af andre store B. i den fr.
Hovedstad findes Bibliothèque de l’Arsenal (500000
Bd og 10000 Hdskr, især rigt paa gl fr.
Litteratur og Historie), Bibliothèque St Geneviève
(400000 Bd og c. 4000 Hdskr) med en særlig
Afdeling, der stadig kompleteres, for nordisk
Litt., og Bibliothèque Mazarine (c. 250000 Bd og
5800 Hdskr). Foruden Centralbibliotekerne i
Paris findes der siden 1803 en Række af
Departements- og Kommunebiblioteker, som staar
under Statens Overopsyn. 1862 blev endvidere
grundlagt en ny Klasse af B., de saakaldte
Bibliothèques scolaires, som under Statens
Overtilsyn har udviklet sig til fri Laanebiblioteker
for alle en Kommunes Indbyggere. — I
Italien er det største B. Biblioteca nazionale
centrale i Firenze (med 600000 Bd og c. 22000
Hdskr); dernæst Biblioteca Nazionale centrale
Vittorio Emanuele i Rom (450000 Bd og 6200
Hdskr), forbundet ved en Bro med Biblioteca
Casatanese (130000 Bd og 6000 Hdskr),
Biblioteca Apostolica Vaticana, Europas ældste B.,
omtalt allerede i 5. Aarh. (med 400000 Bd og
45000 Hdskr), Biblioteca Ambrosiana i Milano
(med 230000 Bd og 10000 Hdskr). En stor
Tilvækst fik Italiens ældre B. saavel som nygrundlagte
Kommunebiblioteker ved Inddragningen
1875 af Landets c. 1700 Klosterbiblioteker. —
England ejer i British Museum (s. d.)
Verdens største B. (med c. 5 Millioner Bd og over
56000 Hdskr). Læsesalen har 364 Pladser.
Endvidere Bodleian Library i Oxford (800000 Bd
og 41000 Hdskr), Universitetsbiblioteket i
Cambridge (c. 500000 Bd), Trinity College Library
i Dublin (c. 340000 Bd) og Advocates’ Library
i Edinburgh (c. 620000 Bd). — I Rusland
findes bl. a. det kejserlige B. i Petrograd (c.
2 Mill. Bd og 124000 Hdskr), Rumjantzovska
Museum i Moskva (c. 1 Mill. Bd) og
Universitetsbiblioteket i Moskva (380000 Bd). —
Holland har Universitetsbiblioteket i Leyden
(400000 Bd, 3400 orientalske, særlig arabiske, og
3000 andre Hdskr) og et Kgl. B. i Haag (500000
Bd og 6000 Hdskr). — Belgien: I Bryssel
kgl. B. (600000 Bd og 30000 Hdskr) og i Gent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
