Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biceps, Armens tvebugede Bøjemuskel - Bicester, By i det eng. Grevskab Oxford - Bicêtre, berømt Hospital, l km S. f. Paris - Bichat, Marie Francois Xavier, fr. Læge (1771-1802) - Bichir, Bikir, se Ganoider. - Bicinium (lat., af bis, to Gange, og cánere, at synge), et Musikstykke for to Stemmer - Bickell, Gustav Wilhelm Hugo, tysk Orientalist og kat. Teolog, (1838-1906) - Bicocca, Landsby i Norditalien, Prov. Lombardiet - Bicornes, se Tohornede. - Bicske, Flække i det vestlige Ungarn, Komitatet Fejer (Stuhlweissenburg) - Bicuhybafedt, Bicuiba-, Ucuhuba-, Urucabafedt - Bicycle, se Cykel. - Bid er Betegnelsen for den Maade, hvorpaa Overtandrækken og Undertandrækken er samlede i Hvile - Bid er Fællesbenævnelsen for de Redskaber, man til Ridning og Kørebrug lægger i Hestens Mund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bicester [↱bistə ell. ↱ba^isistə], By i det eng.
Grevskab Oxford, 18 km NNØ. f. Oxford, ved
en Gren af London—North-Western-Jernbanen,
har (1911) 3385 Indb., en smuk 1862 restaureret
Kirke fra 12. Aarh., Ølbryggeri og Handel
med Agerbrugsprodukter. I Nærheden, ved den
gl. Romervej Akeman Street, ligger Ruinerne
af Ælia Castra, nu Alcester.
G. Ht.
Bicêtre [bi↱sæ.tr], berømt Hospital, 1 km
S. f. Paris, ligger i Dept Seine paa en Høj ved
Bièvre. 1250 blev her grundet et Karteuser-Kloster,
som 1286 købtes af Johan, Biskop af
Winchester (heraf Navnet B.), og 1294
konfiskeredes af Kronen. 1656 grundede Ludvig
XIV et Hôpital général, og 1657 inddrog han
B. under denne Institution. B. blev herefter
anvendt som Hospital, Vajsenhus og Fængsel.
Fængslet ophævedes 1836. B. har nu c. 2800
Senge og anvendes som Fattighus, Sindssygeanstalt
og Epileptikerhjem. I Nærheden ligger et Fort.
G. Ht.
Bichat [bi↱∫a], Marie François Xavier,
fr. Læge (1771—1802), studerede især Kirurgi
under den berømte Desault. 1797 begyndte han
at give Kursus i Anatomi, Fysiologi, Kirurgi og
senere tillige i patol. Anatomi. 1801 blev han Læge
ved Hôtel Dieu, men døde allerede Aaret efter
af Brystsyge, maaske til Dels fremkaldt ved
Overanstrengelse. Det fortælles, at han i en
Vinter gjorde 600 Obduktioner og en Tid
endogsaa boede og sov i Obduktionssalen. Hans
vigtigste Arbejder er Traité des membranes
(1800); Sur la vie et la mort (1800) og Anatomie
générale (1801). B. fik en meget stor Bet., da
hans udmærkede Arbejder kom til at danne
Grundlaget for den flg. Tids stærke Udvikling.
Det var navnlig hans anatomiske Arbejder, der
blev banebrydende, idet han søgte at paavise,
af hvilke Væv de forsk. Organer bestaar, og at
faststille disse Vævs vitale Egenskaber i sund
og syg Tilstand. Han blev saaledes Grundlægger
af Vævsanatomien. B. er den Forsker, der
nærmest maa siges at fortsætte Haller’s
Arbejder. For øvrigt viste B. sig ofte spekulativ
og var især stærkt paavirket af Montpellier-Skolen,
som han udgik fra. Det er dog ikke
alene som Anatom og Fysiolog, at B. fik Bet.,
hans Arbejder danner ogsaa Udgangspunkt for
den flg. Tids store Fremskridt i den interne
Medicin.
G. N.
Bichir, Bíkir [ofte -↱ki´r], se Ganoider.
Bicinium (lat., af bis, to Gange, og cánere,
at synge), et Musikstykke for to Stemmer. Opr
benyttedes denne Betegnelse for enhver tostemmig
Sats, senere for mindre Stykker for to
Horn ell. Trompeter, ogsaa for Sangstemmer,
for at adskille dem fra de større og mere
kunstmæssig gennemførte Duetter. Nu er
Udtrykket ude af Brug.
S. L.
Bickell, Gustav Wilhelm Hugo, tysk
Orientalist og kat. Teolog, f. 7. Juli 1838 i
Kassel, d. i Wien 15. Jan. 1906. B. studerede
østerlandske og indo-europæiske Sprog og
protestantisk Teologi, blev 1862 Privatdocent i
Marburg, 1863 i Giessen, gik over til Katolicismen
1865, blev 1871 ekstraordinær Prof. ved
det kat. Akademi i Münster i Westfalen, 1874
ordinær Prof. i semitiske Sprog og kristelig
Arkæologi ved Univ. i Innsbruck og 1891 Prof.
i østerlandske Sprog smst. B. var en særlig
Kender af oldsyrisk Litt. og Sprog; man skylder
ham gode Udg. af syr. Skr og tyske
Oversættelser af forsk. syr. Bøger. For øvrigt var
Undersøgelsen af Versemaal i bib. Skr et af hans
Yndlingsstudier, og paa fl. Orientalistkongresser
foredrog han med meget Liv Resultaterne
af sine Undersøgelser af østerlandske Skr, sete
under metriske Synspunkter. B. har udg. Digte
af Kirkefædrene Kyrilloneis, Bolæus o. a., Skr
af Afraates (1874), af Isak fra Antiochæa
(1873), Kalilag og Damnag, Tekst og
Oversættelse. B. har ogsaa 1891—94 udg. kritisk
Bearbejdelse af »Ordsprogene« og »Job«, hvilket
sidste Skr. han søgte at føre tilbage til dets opr.
Form.
V. S.
Bicocca, Landsby i Norditalien, Prov.
Lombardiet, ligger mellem Milano og Monza og er
hist. bekendt ved den Sejr, som de kejserlige
her vandt over de fr. og schweiziske Tropper
27. Apr. 1522. Efter dette Slag bet. Bicoque
paa Fransk en lille, slet befæstet Plads.
Bicornes, se Tohornede.
Bicske [↱bit∫ke], Flække i det vestlige Ungarn,
Komitatet Fejér (Stuhlweissenburg), ved
Jernbanen Wien—Budapest, har c. 6500 magyariske
Indb., der driver Hvede og Vinavl. I Nærheden
et stort Slot, hvor Fyrst Windischgrätz havde
sit Hovedkvarter Jan. 1849.
G. Ht.
Bicuhybafedt, Bicuiba-, Ucuhuba-,
Urucabafedt, faas af Frøene af de i
Brasilien voksende Myristica officinalis og Virola
Bicuhyba, der gaar i Handelen under Navn af
»oversøiske Nødder« ell. »Ucuaba-Nødder«, og
som, befriede for Skallen, indeholder 70 %
Fedt. Dette er gulbrunt, fast, smelter ved
42—43°, har en stærk aromatisk kakaoagtig Lugt
og smager saltagtig, noget krydret. Det
indeholder en ringe Mængde æterisk Olie, lidt af
en harpiksagtig Masse, frie Fedtsyrer og som
Hovedbestanddel Myristin og noget Olein. Det
bruges til Lys og Sæbe.
K. M.
Bicycle [eng. ↱ba^isik£], se Cykel.
Bid er Betegnelsen for den Maade, hvorpaa
Overtandrækken og Undertandrækken er
samlede i Hvile, ogsaa kaldet Okklusion i
Modsætning til Artikulation, Tandrækkernes Møde
under Bevægelse. Som Bidproblemet har man
betegnet det Problem at finde Vejene til
Konstruktion af rigtig Artikulation ved Fremstillingen
af kunstige Tandsæt. Der findes for
Mennesket et ganske bestemt normalt B.,
hvorfra imidlertid adskillige Afvigelser forekommer
(se Tandregulering).
E. H-p.
Bid er Fællesbenævnelsen for de Redskaber,
man til Ridning og Kørebrug lægger i Hestens
Mund for at styre den. Man skelner i Hovedsagen
mellem Trensebid og Stangbid. Trensebidet
er i Reglen bevægeligt paa Midten og har
en Ring i hver Ende til Tøjlerne. Stangbidet
har som oftest fast ubevægeligt Mundstykke,
hvortil i hver Ende er fastgjort en Stang. Hver
Stang har foroven et Øje for Forbindelsen med
Hovedtøjet og forneden en Ring til Stangtøjlerne.
I Forbindelse med Stangbidet anvendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
