- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
199

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bid er Fællesbenævnelsen for de Redskaber, man til Ridning og Kørebrug lægger i Hestens Mund - Bida, Alexandre, fr. Tegner og Maler, (1813-1895) - Bidasoa, en c. 70 km lang Kystflod, der udspringer i den sp. Prov. Navarra - Biddeford], By i U. S. A., Stat Maine - Bidder, Heinrich Friedrich, russisk-tysk Fysiolog og Anatom, (1810-1894) - Biddle (Bidellus), John, Stifter af de eng. Unitarer (Biddlianer), (1615- ) - Biddle, Nicholas, nordamer. Finansmand (1786-1844) - Biddulph, By i England, Staffordshire - Biddulphia, Plankton-Diatoméslægt, se Diatoméer. - Bideford Tbidifåad], By i Grevskabet Devon - Bidenkap, Johan Lauritz, norsk Læge, (1828-1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Alm. et tyndt Trensebid, der i saa Fald
benævnes Bridonbid. Saavel af Trense- som
Stangbid forekommer en Uendelighed af
Variationer.
(C. G. B.). O. P.

illustration placeholder
Kandar

(Stang og Bridon).


illustration placeholder
Trense.


illustration placeholder
Bridon.


illustration placeholder
Stang med

Kindkæde.


illustration placeholder
Trense.


Bida [bi↱da], Alexandre, fr. Tegner og
Maler, f. 1813 i Toulouse, d. 1895, Elev af E.
Delacroix. Hans Tegninger, udførte med Kul
og Kridt, lægger paa glimrende Maade hans
koloristiske Begavelse for Dagen; Emnerne
hertil har han særlig hentet fra Orienten, hvis
Natur og etnografiske Forhold han skaffede sig
grundigt Kendskab til ved gentagne Rejser.
Arbejder som de berømte »Bedende Jøder ved
Salomon’s Tempelmur«, »Den maronitiske
Prædiken« (1859) m. m. fl. har derfor ved den
paalidelige Skildring af orientalske Folketyper og
den fine, natursande Landskabsfremstilling faaet
den rette Lokalkolorit. Samme Egenskaber
kommer til Orde i hans Illustrationer til Biblen (de
4 Evangelier). Han har ogsaa illustreret A.
Musset’s samlede Værker o. m. a.
A. Hk.

Bidasoa [biða↱såa], en c. 70 km lang
Kystflod, der udspringer i den sp. Prov. Navarra
paa Sydaffaldet af Vestpyrenæerne, drejer i en
Bue mod S. og derefter vender sig mod NV.,
hvor den paa en Strækning af 18 km danner
Grænsen mellem Spanien og Frankrig, indtil
den ved Fuenterrabia udmunder i den
biscayiske Bugt. I sit Øvreløb i Navarra
gennemstrømmer den en dybt indskaaret, smuk
og frugtbar Dal Valle de Baztan, hvis
Hovedplads er Elizondo, og som tidligere
dannede en Slags Republik under sp. Overhøjhed,
hvor Indbyggerne, der tæller c. 10000, havde
særlige Forrettigheder (Fueros de Baztan). Ved
Grænsefloden B. foregik Kong Frants I’s
Løsladelse 1526, og paa Fasan- ell. Konference-Øen,
der ligger i Flodmundingen, sluttedes 1659
den saakaldte Pyrenæer-Fred mellem Frankrig
og Spanien.
H. P. S.

Biddeford [↱bidiəd], By i U. S. A., Stat
Maine, ligger ved Saco River’s nederste
Vandfald lige over for Byen Saco og 6 km fra
Havet. (1910) 17100 Indb. B. har Savmøller
og Bomuldsindustri.
H. P. S.

Bidder, Heinrich Friedrich,
russisk-tysk Fysiolog og Anatom, f. i Livland 1810, d.
i Dorpat 1894, Prof. i Fysiologi ved Univ. i
Dorpat 1843—69. Hans Navn er først og
fremmest knyttet til banebrydende Arbejder over
Fordøjelsens og Stofskiftets Fysiologi, som han
udgav sammen med sin Elev Karl Schmidt (»Die
Verdauungssäfte und der Stoffwechsel« [1852]),
men han har forøvrigt dels alene, dels i
Forbindelse med fremragende Elever (Volkmann,
Kupfler) offentliggjort en Række betydelige
fysiologiske og anatomiske Arbejder over det
sympatiske Nervesystem, Hjertets Innervation
og andre Spørgsmaal.
S. T.

Biddle [bid£] (Bidellus), John, Stifter af
de eng. Unitarer (Biddlianer), f. 1615 i
Wotton i Gloucester, studerede i Oxford og fik
1641 Ansættelse ved en Friskole i Gloucester.
P. Gr. a. Angreb paa Treenighedslæren blev
han 1648 dømt og fængslet. Sat i Frihed 1651
samlede han i London en lille unitarisk
Menighed, hvorfor han 1655 af Cromvell blev
forvist til Scilly-Øerne. 1658 kom han tilbage til
London og samlede sin gl. Menighed; men 1662
blev han paa ny sat i Fængsel, hvor han
døde.
L. M.

Biddle [bid£], Nicholas, nordamer.
Finansmand (1786—1844), var 1804 Legationssekretær
i Paris og 1805—07 i London (under
J. Monroe). Han hengav sig derefter til
litterære Arbejder og var 1810—23 Medudgiver af
et anset Tidsskr. Portfolio. Han blev 1819
Medlem og 1823 Formand for Bestyrelsen af den
nordamerikanske Nationalbank indtil dens
Ophævelse 1836. B. havde forgæves stræbt at
hindre denne og fik derefter udvirket et
Fribrev fra Staten Pennsylvania for en ny Bank,
som han styrede indtil 1839, men som 1841
maatte standse. B. gav som Senator i Pennsylvania
1812 det første Stød til Statens ypperlige
System for Folkeskoler og var den ledende Aand
ved Girard College. Hans Commercial Digest
udkom først efter hans Død.
E. E.

Biddulph [↱bidə£f], By i England, Staffordshire,
ligger 5 km SØ. f. Congleton ved Banen
fra Stoke-upon-Trent til Macclesfield. (1911)
7422 Indb. B. har en Kirke i tidlig eng. Stil,
og i Nærheden findes Kulminer og Jernværker.
G. Ht.

Biddulphia, Plankton-Diatoméslægt, se
Diatoméer.

Bideford [↱bidiəd], By i Grevskabet Devon,
det sydvestlige England, ved Torridge,
Knudepunkt paa London—South-Western Jernbanen,
har (1911) 9078 Indb., Industri i Lervarer,
Læder og Reb og Eksport af Tømmer og Kul til
Irland. Indtil 18. Aarh. ejedes B. af Familien
Grenville. I 16. og 17. Aarh. drev B. en
betydelig Søhandel (især med Tobak) paa
Amerika, Spanien og Middelhavet. 3,5 km V. f. B.
ved det aabne Hav ligger det stærkt besøgte
Søbad Westward Ho.
G. Ht.

Bidenkap, Johan Lauritz, norsk Læge,
f. i Drammen 6. Novbr 1828, d. i Kria 20. Oktbr
1892, blev Kandidat 1853. Var de 4 første Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free