Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 200 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidenkap, Johan Lauritz, norsk Læge, (1828-1892) - Bidens L. (Brøndsel, norsk Brøndsle), Slægt af Kurveblomstrede (Asters-Gruppen) - bidental hed hos Romerne et Sted, der var ramt af Lynet og derefter indviet - Bidery, Legering af 11 Dele Zink, 4 Bly, 16 Kobber og 2 Tin - Bidet (fr.), Kleppert; Sædebadekar - bidevind (Søv.). Et Sejlskib siges at ligge ell. sejle b., naar det styrer efter Vinden - Bidevindssejlere, se Rørgopler. - Bidouze (Bidousse), Flod i det fr. Dept Basses-Pyrénées - Bidronning, se Bier. - Bidsel, populært Udtryk for Bid (s. d.). - Bidshapur (Bedshapur, Bijapur, eng. Bejapore, Sanskrit Vidshajapura), Distrikt i det indobritiske Præsidentskab Bombay - Bidstrup, Hovedgaard i Hovlbjerg Herred, SV. f. Randers

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Eksamen dels Koleralæge, dels Assistent
ved Bratsberg Sygehus, dels Marinelæge og
Hospitalskandidat, indtil han 1856 ansattes som
Underlæge ved Gaustad Sindssygeasyl. Opfordret
af Medicinsk Selskab og understøttet af
dette, berejste han 1857—59 Vestnorges Kystegne,
for at studere Spedalskhedens Forekomst
og Optræden, en Virksomhed, som afsluttedes
med den værdifulde Beretning »Om Spedalskhed
som endemisk Sygdom i Norge« (1860).
Tilbagekommen blev han 1859 Bylæge i Kria
og Læge i Militæretaten, Aaret efter
Reservelæge (1860—63) ved Rigshospitalets
Hudsygdomsafdeling, og han kom derved til at
deltage i C. W. Boeck’s Undersøgelser over Syfilis og
Syfilisationen, for hvilken han blev en ivrig
Forkæmper. Hans Studier over Syfilis gav ham
Lejlighed til under Titel: »Om det syfilistiske
Virus« at besvare en stillet Opgave, og hans
Afh. belønnedes med Kronprinsens Guldmedaille.
Efter at have været midlertidig Docent blev han
1876—86 Overlæge og fast Docent ved
Rigshospitalets Afdeling for Hudsygdom. Fra 1867
var han Stadsfysikus i Kria, i hvilket Embede
han indlagde sig stor Fortjeneste af
Forbedringen af Byens Hygiejne. I hans meget rige
dermatologiske og medicinal-statistiske litterære
Produktion træder to Arbejder særligt frem;
det ene omhandler paa Fransk Rigshospitalets
forsk. Behandlingsmaader af Syfilis, det andet,
hans sidste Arbejde, er An abstract of lectures
on Lepra (1886).
J. S. J.

Bidens L. (Brøndsel, norsk Brøndsle),
Slægt af Kurveblomstrede (Asters-Gruppen), en-
ell. fleraarige Urter med modsatte og takkede
ell. dybt fjerdelte Blade. De temmelig smaa til
temmelig store Kurve er samlede i Halvskærm
ell. Top; Blomsterne er gerne gule, en hindeagtig
Avne ved hver. Meget karakteristisk er Frugten
(se Fig.), som foroven er udstyret med 2—4 stive
Børster; disse er atter besatte med Modhager,
som tjener til Frugtens Spredning. Slægten
tæller c. 90 Arter, der mest vokser i Amerika. Af
de 2—3 nord., alle enaarige, Arter er særlig B.
tripartitus L. (Fligbladet B.) alm. i
Moser, Grøfter og ved Damme;
den har oprette Kurve i Modsætning til B. cernuus
L. (Nikkende B.), hvis Kurve er nikkende,
og som vokser paa lgn. Lokaliteter.
A. M.

Frugt af Bidens.

B. atrosanguinea er en fleraarig Plante, men
dyrkes i Reglen kun i enaarig Kultur.
Blomsternes Randkroner er fløjelsagtige og
mørkpurpurfarvede, næsten sorte; Skivekronerne er
gule. De enlig stillede Blomster (fra Juli til
Oktbr) sidder paa lange Stilke, hvad der gør
dem særlig anvendelige til Afskæring. I Reglen
formeres Planten ved Frø, som saas paa
Undervarme i Marts ell. Apr.; de unge Planter
omprikles og udplantes paa Friland i Maj med
en indbyrdes Afstand af 30—40 cm.
L. H.

bidental hed hos Romerne et Sted, der var
ramt af Lynet og derefter indviet. Indvielsen
foregik under Ofring af et aargammelt Faar
(bidens, deraf Navnet). Stedet forsynedes med
en Murkarm, der lignede Indfatningen om en
Brønd (deraf Navnet puteal, Brøndkarm).
A. B. D.

Bidery [↱bid_əri], Legering af 11 Dele Zink,
4 Bly, 16 Kobber og 2 Tin, anvendes i
Ostindien til Luksusvarer, navnlig Vaser, som
dekoreres saaledes: paa den støbte og med
Kobbervitriol sværtede Genstand indgraveres
Tegninger, og i Fordybningerne lægges Guld og
Sølv ned, Overfladen poleres og bejdses sort,
hvorved det ædle Metal beholder sin Farve, og
Tegningen træder skinnende frem paa den
mørke Grund.
(F. W.). Carl J.

Bidet [bi↱dæ] (fr.), Kleppert; Sædebadekar
(særlig for Kvinder, en Slags Vaskefad);
endvidere Stol med bevægelige Arme.

bidevind [holl, bæ^i-d_ə-↱vint] (Søv.). Et
Sejlskib siges at ligge ell. sejle b., naar det styrer
efter Vinden, saa nær denne som mulig med
skærpede Ræer, halte Skøder og fulde Sejl.
For at Sejlene skal staa fulde og Skibet faa
Fart, maa Vindens Retning danne en vis Vinkel
med Skibets Køl. Denne Vinkel er for
Raasejlene c 6. Streger (67°), for Skibe med
Gaffelsejl og mindre Sejlfartøjer c. 4 Streger (45°).
Styres Skibet nærmere op mod Vindretningen,
vil Sejlene »leve« (klapre) og Farten blive
mindre, Afdriften større. Naar Skibet styres
længere fra Vindretningen, kaldes det »at sejle
rumt«. Man kan ikke føre saa mange Sejl, naar
Skibet sejler b., som naar det sejler rumt, hvis
der er frisk Luft, hvorfor man maa mindske
Sejl, inden man drejer »til Vinden«. b.-Sejlads.
bruges altid under Krydsning, hvor Formaalet
er at faa Skibet saa hurtigt som muligt frem i
Vindens Retning.
H. E.

Bidevindssejlere, se Rørgopler.

Bidouze [bi↱du.z] (Bidousse), Flod i det
fr. Dept Basses-Pyrénées, udspringer i Pyrenæerne,
strømmer gennem det baskiske Navarra
og falder efter et Løb paa 78 km i Adour.

Bidronning, se Bier.

Bidsel, populært Udtryk for Bid (s. d.).

Bidshapur [↱bidзapu._ə] (Bedshapur,
Bijapur, eng. Bejapore, Sanskrit Vidshajapura),
Distrikt i det indobritiske Præsidentskab Bombay,
14900 km² med (1911) 862973 Indb., ligger
SØ. f. Bombay ved Grænsen mod Staten
Haidarabad. Hovedstaden B. med (1911) 27615 Indb.
har fl., til Dels forfaldne Pragtbygninger,
hvoriblandt det kolossale Gravmæle over Adil Shah,
en stor Moske, et Fort med 109 Taarne, et
Grottetempel. Kongeriget B. grundlagdes 1488
af Jussuf, naaede sin højeste Blomstring i
16. og 17. Aarh., og erobredes 1686 af
Stormogulen Aurangseb, kom i 18. Aarh. under
Mahratterne og 1818 under England, som
indlemmede en Del af Landet i Staten Haidarabad
og gav Resten til en mahratisk Radsha, ved
hvis Død det faldt tilbage til Englænderne.
M. V.

Bidstrup, Hovedgaard i Hovlbjerg Herred,
SV. f. Randers ved B. Aa. Nævnes alt i et
Dokument fra 1345, tilhørte Slægterne Podebusk
og Gyldenstjerne; den kom saaledes i kort Tid
i Kaj Lykke’s Eje ved hans Ægteskab med
Øllegaard Gyldenstjerne. Hendes Datter bragte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>