- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
201

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidstrup, Hovedgaard i Hovlbjerg Herred, SV. f. Randers - Bidstrup, Sindssygeanstalt, se Bistrup. - Bidstrup, Julius, dansk Genealog, (1848-1910) - Bie ell. Augustenbad, Vandkuranstalt i Södermanland SØ. - Bie, Oscar, tysk Musikforfatter, (1864- ) - Bieberit (Koboltvitriol), se Vitrioler. - Biebrich (B.-Mosbach), By i preussisk Prov. Hessen-Nassau, - Biebrich-Skarlagen (Ponceau 3RB, Ægte Ponceau B.) - Biedermann, Aloys Emanuel, schweizisk Teolog, (1819-1885) - Biedermann, Friedrich Karl, tysk Forfatter og Politiker (1812-1901) - Biedermeier-Stil, tysk Udtryk for de jævne Former af Empirestilen - Biefve, Édouard de, belgisk Maler, (1808-1882) - Biehl, Charlotte Dorothea, dansk Forfatterinde (1731-88)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den til Johan Rantzau, bekendt som General i
den sp. Arvefølgekrig. 1748 købtes den af
Etatsraad G. H. de Lichtenberg, som 1763 oprettede
B. til et Stamhus. Hans Slægt er endnu Ejer
deraf.
B. L.

Bidstrup, Sindssygeanstalt, se Bistrup.

Bidstrup, Julius, dansk Genealog, f. 1.
Juli 1848 i Olsker, d. 20. Oktbr 1910 i Kbhvn;
først Lærer ved Privatskoler, senere ansat i
Rigsarkivet, fra 1907 som Registrator. Var en
flittig og paalidelig Genealog, der, foruden
Tidsskriftartikler, udgav en Række Stamtavler,
bl. a. over Familierne Müller, Madvig, Sode og
Koefoed, vigtige Bidrag til bornholmsk
Slægtshistorie, samt over Familierne Hauberg og
Arboe; hans Arbejder vidner om grundige
Arkivstudier.
P. B. G.

Bie [bi.ə] ell. Augustenbad,
Vandkuranstalt i Södermanland SØ. f. Hjelmaren, 20 km
fra Station Walla paa Sthlm—Hallsberg-Banen.
Den har gode Badeindretninger og en Jernkilde,
som bruges til Drikkekure og Bade, desuden
Restauration, Promenade o. s. v. Anstalten søges
navnlig af Patienter med Reumatisme,
kroniske Fordøjelsessygdomme, Anæmi og
Nervesygdomme. 7 km derfra ligger Floda Kirke
med mange gl. (vistnok for en stor Del som
Krigsbytte hjemførte) Malerier.
(Lp. M.). E. F.

Bie [bi.], Oscar, tysk Musikforfatter, f. 9.
Febr 1864 i Breslau, studerede Kunst (Musik)
og Filosofi i Berlin og Breslau; i førstnævnte
By tog han Doktorgraden og virkede 1890—1906
som Docent; siden 1894 har B. været Redaktør
af »Neue Rundschau« (hvis Opmærksomhed ikke
mindst har været rettet paa det moderne
Skandinavien). B., en kundskabsrig og elegant
Skribent, har udg. »Das Klavier und seine Meister«
(1898, 2. Opl. 1901), »Der Tanz« (1905), »Intime
Musik«, »Die Oper« (1913) foruden talrige
mindre Skr vedrørende Musik og Kunst samt
Kompositioner, særlig for Harmonium.
W. B.

Bieberit [bi-] (Koboltvitriol), se Vitrioler.

Biebrich [↱bi.briк] (B.-Mosbach), By i
preussisk Prov. Hessen-Nassau, Regeringsdistrikt
Wiesbaden, ved Rhinens højre Bred,
Knudepunkt for Jernbanelinierne Frankfurt a.
Main—Niederlahnstein og Wiesbaden—B., har
(1910) 21194 Indb. og betydelig Industri
(Jernstøberier, Cementfabrikker, Sæbe, Kemikalier)
og er en vigtig Flodhavn. B. var indtil 1840
Residens for Hertugen af Nassau, da Wiesbaden
indtog dens Plads; det smukke, i nyere fr. Stil
opførte Slot var fra den Tid indtil 1866, da
Nassau inddroges i Preussen, Hertugernes
Sommerresidens.
G. Ht.

Biebrich-Skarlagen [↱bi.briк-] (Ponceau
3RB
, Ægte Ponceau B.) er Natriumsaltet af
Amidoazobenzoldisulfonsyre-azo-β-naftol,
C22H14N4O7S2Na2. Det er et rødbrunt Pulver, der
med Vand danner en gulrød Opløsning. B.
farver Uld rødt i surt Bad.
(O. C.). R. R.

Biedermann [↱bi.-], Aloys Emanuel,
schweizisk Teolog, f. 2. Marts 1819 i en Landsby
ved Zürich-Sø, d. 25. Jan. 1885, var stærkt
paavirket af Hegel og Strauss. En Tid virkede
han som Præst og kæmpede ivrigt for en
kirkelig Ordning med fuld Lærefrihed. Det
lykkedes ham at faa en saadan Ordning gennemført,
og 1850 kom han saa som Prof. til Zürich.
Dogmatikken blev hans egl. Fag, og han
udgav en »Christl. Dogmatik« (1869). Hans teol.
Standpunkt er yderlig liberalt med en
Hældning mod Panteismen.
A. Th. J.

Biedermann [↱bi.-], Friedrich Karl,
tysk Forfatter og Politiker (1812—1901), blev
1839 Prof. i sin Fødeby Leipzig og virkede bl. a.
som Udgiver af Tidsskr i frisindet Retning og
for Tysklands Enhed. 1848 var han en af
Hovedlederne for det politiske Liv i Sachsen og
spillede en betydelig Rolle i Nationalforsamlingen
i Frankfurt. Derefter forfægtede B., i det
sachsiske andet Kammer, den preuss.
Unionspolitik og udgav 1851—52 Tidsskriftet
»Germania«; en Artikel i dette paadrog ham
Fængselsstraf og Afsættelse. 1854—62 ledede han
Udgivelsen af »Staatengeschichte der neuesten
Zeit«, og 1864—79 redigerede han »Deutsche
allgemeine Zeitung«. Som Medlem af den tyske
Rigsdag 1871—74 hørte han til det nationalliberale
Parti. Han var derhos en meget
frugtbar Forf.: fremhæves kan »Deutsche
Philosophie von Kant bis auf unsere Zeit« (2 Bd,
1842—43), »Deutschland im 18. Jahrh.« (4 Bd,
1854—80), »30 Jahre deutscher Geschichte 1840—70«
(2 Bd, 1881—82), senere udvidet til »Geschichte
Deutschlands 1815—71« (4 Bd, 1891), »Das erste
deutsche Parlament« (1898) og »Deutsche Volks-
und Kulturgeschichte für Schule und Haus« (4.
Udg., 3 Bd, 1901); endvidere skrev han sin egen
Levnedsskildring (2 Bd, 1886).
E. E.

Biedermeier [↱bi.dərma^iər] -Stil, tysk
Udtryk for de jævne Former af Empirestilen, især
brugt om den borgerlige Møbelkunst, der svarer
til Mahogni-Møbler fra Frederik VI’s og
Christian VIII’s Tid. B. er egl. en komisk,
spidsborgerlig Figur i et Digt af Eichrodt og har
derfor som Stilnavn en foragtelig Klang.
C. A. J.

Biefve [biæf], Édouard de, belgisk Maler,
født 4. Decbr 1808 i Bryssel, d. smst. 7. Febr
1882. B. kom paa Kunstakademiet i sin Fødeby
og blev videre uddannet i Historiemaleren
Paelinck’s Atelier og derefter i Paris. Efter en
lidet karakteristisk Virksomhed brød han med
»Grev Ugolino og Sønnerne i Fængslet«. (1836)
ny Baner for sin Kunst; det var den gryende
belgiske Malerskole med Wappers o. a. som
Førere og van Dyck som koloristisk Mønster,
han nu sluttede sig til. Hans Hovedværk: »Den
nederlandske Adels Kompromis, 1566« (1841, i
det belgiske Nationalmuseum i Bryssel; en Kopi
i mindre Maalestok i Berlins Nationalgaleri) fik
under den Runde, det gjorde sammen med
Gallait’s »Karl V’s Tronfrasigelse« i tyske Byer
1843 (et formeligt »Triumftog«), stor Indflydelse
paa daværende tysk Kunst; dets kraftige
Kolorit og tekniske Bravour blændede de ikke
koloristisk forvænte Tyskeres Øjne. B.’s senere
Produktion (»Karl I hænger Guldkæden om
Rubens«, »Belgien, som grunder Kongedømmet«)
m. fl. indfriede ikke de givne Løfter, og inden
sin Død var han allerede saa temmelig en
glemt Mand.
A. Hk.

Biehl [bi´l], Charlotte Dorothea,
dansk Forfatterinde (1731—88). Jomfru B. var en
Datter af Sekretæren ved Akademiet paa
Charlottenborg og viste allerede som Barn et saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free