Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12) Nils, sv. Feltherre og Generalguvernør (1644-1716) - 13) Ture Gabriel (1684-1763) - 14) Nils, sv. Greve, romersk Senator (1706-1765) - 15) Ture Johan, sv. Friherre (1742-92) - Biella, By i Norditalien, Prov. Novara - Bielschowitz, Bjergværksby i Preussen - Bielshule, en ved Rübeland i Harzen forekommende Drypstenshule - Bien, Maanedsskr. for Morskabslæsning - bien (fr.), vel, godt, meget - Bienaimé, Luigi, ital. Billedhugger (1795-1878) - Bienewitz, Peter, se Apianus, P. - Bienho (Tonlesap), Sø i Bagindien paa Grænsen mellem Siam og Kambodja - Bienhoa, By i den fr. Koloni Gochinkina i Bagindien - biennal (lat.), toaarig; tilbagevendende hvert andet Aar. - Bienne, se Bie1. - biennis, se toaarig. - biennium (lat.), Tidsrum af to Aar. - bien public, se bien. - Bier (Apiariæ, Anthopila, Apidæ), en Insektfamilie af de Aarevingedes Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Livgarden til Hest« og udmærkede sig ved
Halmstad og Lund i Krigen mod Danmark. 1687
blev han paa et Aar kongelig Raad,
Generalguvernør over Pommern, General over hele
Kavaleriet og Infanteriet samt Greve. Da Karl
XII blev Konge, anklagedes B. — Datidens
maaske mest fremragende Mand — for Magtmisbrug
og dømtes fra Ære, Liv og Gods, men
benaadedes. Hans Søn
13) Ture Gabriel (1684—1763) deltog i
Karl XII’s eventyrlige Krige. Efter Heltekongens
Død blev han Kavalerigeneral. 1727 fik han
Sæde i Raadet, hvor han sluttede sig til Arvid
Horn og deltog ivrigt i Kampen mod »Hattene«.
I de forbitrede Partikampe lierede han og
»Huerne«’s øvrige Ledere sig for meget med
Rusland, uden at B.’s egen Redelighed og
Fædrelandskærlighed dog kan betvivles. B. har
skrevet Erindringer om Karl XII, udg. af C.
Hallendorff 1901.
14) Nils, sv. Greve, romersk Senator
(1706—1765), opdraget i Frankrig, gik 1731 over til
Katolicismen og udnævntes 1735 af Paven til
Kammerherre og 1737 til romersk Senator,
hvilket han var i 28 Aar.
15) Ture Johan, sv. Friherre (1742—92),
deltog i Mordet paa Gustaf III. Han tog Gift for
at undgaa de andre Sammensvornes Skæbne.
Med ham uddøde Friherreslægten B. paa
Sværdsiden.
A. M. D.
Biella [↱biæl.a], By i Norditalien, Prov. Novara,
ligger 50 km VNV. f. Novara ved Floden Cervo
c. 400 m o. H. (1911) 22000 Indb. B. er Bispesæde,
har en Domkirke med Maleri af Veronese
og driver forskelligartet Industri samt Handel
med Silke, Vin, Olie og Kastanier. I Omegnen
ligger flere smaa Fabriksbyer. 9 km NV. f. B.
ligger Landsbyen Oropa med en
Valfartskirke, der ligger 1250 m o. H. paa Bjerget
Macrone. Hvert 100 Aar (sidste Gang 1825) holdes
her en 8 Dages Fest.
H. P. S.
Bielschowitz [↱bi.lsкovits], Bjergværksby i
Preussen, Provinsen Schlesien, ligger 12 km SV.
f. Beuthen. (1910) 12524 Indb. B. har Kulminer
og Jern- og Zinkværker.
G. Ht.
Bielshule [↱bi.ls-], en ved Rübeland i Harzen
forekommende Drypstenshule af lgn. Udseende
som den nærliggende Baumannshule.
J. P. R.
Bien, Maanedsskr. for Morskabslæsning, der
udkom 1832—38 i Kria med i alt 26 Bd,
hvorefter det blev fortsat med »Norske Læsefrugter,
et æstetisk Maanedsskrift« (8 Bd, 1839—40), der
afløstes af Ugeskriftet »Ny Hermoder« (5 Bd,
1841—43). Indholdet i dem alle bestod overvejende
af originale norske Digte og Fortællinger,
hist. og fædrelandske Skildringer samt
Biografika. Henrik Wergeland og Maurits C.
Hansen offentliggjorde her første Gang adskillige
Digte og Fortællinger. Komplette Rk. af B. og
dets Fortsættelser hører til de antikvariske
Sjældenheder.
K. V. H.
bien [biǣ] (fr.), vel, godt, meget; b. public
[-py↱blik], Almenvellet; b.-aimé [biǣn-e↱me],
højtelsket, Yndling (Tilnavn for den fr. Kong
Ludvig XV).
Bienaimé [biænæ↱me], Luigi, ital.
Billedhugger (1795—1878), Prof. ved Kunstskolen i
Firenze, var Elev af Thorvaldsen og har været
denne behjælpelig med adskillige Arbejder (bl.
a. Schweizerløven). Sammen med Tenerani har
han i Italien været Hovedlederen for den
Kunstretning, der fortsatte de Thorvaldsen’ske
Traditioner. Af hans Værker fremhæves: »Diana«,
»Amor, der prøver sin Pil«, »Bakkantinde«.
»Venus med Æblet«.
A. Hk.
Bienewitz [↱bi.nəvits], Peter, se Apianus, P.
Bienho [↱bien↱ho?] (Tonlesap), Sø i
Bagindien paa Grænsen mellem Siam og Kambodja.
modtager i Regntiden Vand fra Mekong og
svømmer vidt og bredt over sine Bredder,
medens den i den tørre Tid atter afgiver Vand
til Mekong.
M. V.
Bienhoa, By i den fr. Koloni Cochinkina i
Bagindien N. f. Saigon, driver Handel med
Landbrugsprodukter.
M. V.
biennal (lat.), toaarig ; tilbagevendende hvert
andet Aar.
Bienne [biæn], se Biel.
biennis, se toaarig.
biennium (lat.), Tidsrum af to Aar.
bien public [biǣ-py↱blik], se bien.
Bier (Apiariæ, Anthopila, Apidæ), en
Insektfamilie af de Aarevingedes Orden. Deres som
oftest stærkt haarede Legeme er i Alm.
plumpt; Bagkroppen er aldrig, som saa ofte hos
Gravehvepsene ell. Snyltehvepsene, ved Stilk
ophængt til Brystpartiet. Hovedet er stort og
altid forsynet med tre Biøjne; Antennerne er
knæede (navnlig hos ♀) og er i Alm. ikke af
nogen betydelig Længde. Overlæben, der er tre-
ell. firkantet, er hyppig af en stærkt skinnende,
hvid Farve. Kindbakkerne er i hele Familien
kraftige Grave- og Bideredskaber og overalt
temmelig ensbyggede, de to andre Par
Munddele (Fig. 1) ser meget forsk. ud i de forsk.
Slægter. Som oftest er saavel 2. Par Munddeles
Kæbeflige og 3. Pars Tunge og Læbepalper, som
ogsaa selve Hagen, særdeles stærkt forlængede,
ja hos visse tropiske B. (Euglossa) bliver Tungen
endog betydelig længere end hele Dyret selv:
Læbepalpe og Kæbeflige lægger sig da trykkede
tæt op til Tungen og støtter dennes Bevægelser.
Hos andre Former er tværtimod alle de her
nævnte Dele forholdsvis korte, hyppig ikke
længere end hos mange Arter af Gravehvepse;
alle tænkelige Overgange mellem lang- og
korttungede Former gives.
I Vingerne afgiver de enkelte Ribbers
Forløb vigtige Karakterer til at skelne Slægterne
fra hinanden. Hofteringen er her saavel som
hos Gravehvepsene dannet af et enkelt Stykke,
og Skinnebenet er oftest forsynet med en
kraftig Torn. De sidste Bagkropsringe er hos
Hannerne omdannede til Parringstænger, hos
Hunnerne og, hvad de sociale Former angaar,
 |
| Fig. 1. Hoved m. v. af Humlebi, s Øjne, s’ Biøjne, t Antenner, l Overlæbe, 1 Mandibler, 2 Maxiller, p sammes Skaft, c Palpe, a Flig, 3 Underlæbe med Hage (mentum), i Palper, u Tunge, xx Bitunger. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
