- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
206

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bier (Apiariæ, Anthopila, Apidæ), en Insektfamilie af de Aarevingedes Orden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Celler, som imidlertid i Regelmæssighed ikke
kan maale sig med Honningbiens, og Vokset,
som hos disse Former udsveder af Rygringene,
blandes med Træstykker, Papir, Jord e. l.,
førend det anvendes til Bygningsmateriale.
Dyrene mangler Brod, men udsprøjter som
Myrerne en særdeles ætsende, sviende Vædske.

Slægten Apis (Honningbien), der er
karakteriseret ved, at Bagskinnebenene mangler
Endetorne, tæller muligvis kun een eneste Art,
som falder i en Mængde, i øvrigt skarpt
adskilte Racer, der ofte ses anførte som forsk.
Arter, skønt de parrer sig indbyrdes og
frembringer avledygtigt Afkom. I Europa holdes
flg. Racer som Plusdyr: den nordiske B. (mørk,
ensfarvet), den ægyptiske B. (1. Bagkropssegment
gult), den ital. B. Af andre bør særlig
mærkes de næsten sorte B. fra Madagaskar.
Slægten fandtes opr. ikke i Amerika, men er
af Spaniere og Englændere blevet bragt
derover og holdes nu ofte som Husdyr.

Honningbiens Hanner (Fig. 2),
Dronerne, er let kendelige paa deres store,
sammenstødende Øjne, 14-leddede Følehorn og
Mangel paa Brod. Hunnen (Dronningen,
Viseren, Bimoderen) er den største i Samfundet
og meget langstrakt, den har Brod, men mangler
som Hannerne Samleapparatet og kan ikke
afsondre Voks. Arbejderne, der er Hunner
med hemmede Kønsorganer, har som
Dronningen adskilte Øjne og 13-leddede Følehorn,
men er tillige udstyrede med Samleapparat
og Spejl. Samleapparatet (Fig. 3) er
indskrænket til bageste Benpars Skinneben og
første Fodled. Skinnebenet har en af stive
Haar omrandet, hul Plade, der holdes fugtig
af underliggende Kirtler; første Fodled,
Børsten, er ualmindelig bred og udstyret med
10—13 Tværrækker af korte Haar. Børsten
afbørster Blomsterstøvet af Kroppen; i Kurven
opsamles det. Ved Spejlet forstaas den
forreste vandklare Halvdel af hver af de 4
mellemste Bugplader. Paa denne Halvdel, der ligger
skudt ind under den forrige Ring, udsveder
Vokset, som bliver klippet af ved at stikkes
ind mellem Skinneben og første Fodled, der da
virker mod hinanden som Bladene i en Saks.

De nedhængende og parallelt med hinanden
gaaende Bikager (Fig. 4) bestaar af en
Midtlamel, fra hvilken de enkelte Celler paa begge
Sider anlægges vandret ud. Den store Hovedmasse
af Celler er 6-kantede med alle Siderne
lige store. De smaa 6-kantede Celler tjener til
Udrugning af Arbejderne, de større, mere
fremspringende til Udrugning af Hannerne
(»Pukkelyngel«). I Randen af Bikagen er de store,
afrundede, hængende Dronningeceller anlagte.
Naar en Celle er dannet, lægger Dronningen,
fulgt af en Stab af Arbejdere, sit Æg i
Bunden af den. Saafremt det er en Arbejder- ell.
Dronningecelle, hun er ved, befrugter hun
Ægget ved at aabne for Sædgemmet under dets
Nedgliden gennem Æggelederen; hvis hun er
ved en Dronecelle, befrugtes det ikke. Den
ud-krøbne Larve fodres i Arbejder- og
Dronecellen med Honning, som hentes fra
Honningbeholderen (ældre Celler, i hvilke de
indsamlende B. bringer Forraadet ind), senere med
Blomsterstøv. Naar Larven er fuldvoksen,
lukker Arbejderen for Cellen med
et Laag, som den atter afbryder,
naar B. kommer ud af Puppen.
Udviklingstiden for en Arbejder
varer 27 Dage, for Hannen 24
og for en Dronning 17. De i
Dronningecellerne værende
Larver fodres uafbrudt og i meget
rigelig Grad med Honning alene,
og Arbejderne sidder i Mængde
paa og om disse Celler. Ved den
deraf fremkomne højere Temp.,
som og ved den rigeligere Føde,
bevirkes det, at Kønsorganerne
her under Puppestadiet udvikles fuldkomment.
Befrugtningen af Ægget er altsaa en
nødvendig Betingelse for, at der af dette skal udvikle
sig en Dronning ell. en Arbejder, men det er den
mere ell. mindre rigelige Føde, der bevirker,
hvilken af disse, der skal fremkomme. Er
Dronningens Sædmasse opbrugt, ell. er den
forblevet ubefrugtet, kan den kun lægge Hanæg,
ligesom ogsaa de Arbejdere,
der undtagelsesvis lægger Æg,
udelukkende lægger Hanæg.
Midt paa Sommeren bygger
Arbejderne ny Dronningeceller, og de af disse
fremkomne Dronninger søger
efter Parringsudflugten at
tilkæmpe sig Herredømmet i
Kuben. Den Sejrende dræber
som oftest den Gamle ell.
jager hende og de unge
Dronninger ud, der da fulgte af en
Skare Arbejdere (»Sværme«)
hver for sig grundlægger ny
Boer. Er en Dronning
forulykket i et Stade, hvor andre
Dronninger ikke findes,
bygger Arbejderne hurtig ny
Dronningeceller og flytter et
Arbejderæg ell. en ung Larve
over i den, og der udvikler
sig da deraf en Dronning.
Dennes Alder beregnes oftest til 3—4 Aar,
Arbejdernes kun til en Maaned; dog lever
de i Efteraaret fødte Arbejdere over til
næste Foraar. Hannerne, hvis Liv er endnu
kortere, og som ingen Nytte gør i Kuben, men
kun skal fodres af Arbejderne, dræbes, naar
de bliver for talrige, i store Masser og smides
ud af Kuben (»Droneslag«). Den normale

illustration placeholder
Drone. Fig. 2. Arbejder.


illustration placeholder
Fig. 3. Samleapparatet hos Honningbien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free