Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bièvre, Marechal, Marquis de, fr. Skønaand (1747-89) - Biferno, Oldtidens Tifernus, en lille, c. 100 km lang Flod i Syditalien - bifilar, dobbelttraadet - Bifilarhygrometer, se Fugtighedsmaaler. - Bifilarmagnetometer, se Magnetisme. - Bifluens (lat.), en Flods Gaffeldeling. - bifrons (lat.), »med dobbelt Ansigt«, Tilnavn til Guden Janus. - Bifrost, Himmelbro, se Bilrast. - Bifurkation (af lat. bis, to Gange, og furca, Fork, Gaffel) betyder Tvedeling ell. Kløvning - Bifurkatur, se Luftrør. - biga (ell. bigæ), lat., »Tospænder«, Vogn til Tospand - Bigami er en allerede gift Persons Indgaaelse af nyt Ægteskab, medens det ældre endnu lovlig bestaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Død udgav Deville Bièvréana (1800). Desuden
skrev han en burlesk Tragedie, Vercingétorix
(1770), et Par slibrige Lystspil og et obskønt
Skr., Les amours de l’ange Lure et de la fée
Lure (1772).
S. Ms.
Biferno [bi↱færno], Oldtidens Tifernus, en
lille, c. 100 km lang Flod i Syditalien, Prov.
Campobasso; B., der er tilbøjelig til at svømme
over sine Bredder, udmunder ved Campomarino
i Adriater-Havet.
bifilar, dobbelttraadet. I fysiske Instrumenter
benyttes undertiden en Ophængning i to,
sædvanligvis parallelle Traade. Den ophængte
Genstand (en Magnet, en Rulle af isoleret
Kobbertraad o. s. v.) kan da udføre Drejninger om
en lodret Akse; Genstandens Tyngdepunkt
ligger lavest, naar begge Traade ligger i samme
Plan, og naar en ell. anden Kraft søger at
dreje Apparatet ud af denne Stilling, møder
den en Modstand, der er desto større, jo
kortere Traadene er, jo længere de er fra
hinanden, og jo tungere det ophængte Legeme er.
Fordelen ved denne Ophængningsmaade er, at
Modstanden mod Drejningen væsentlig skyldes
Legemets uforanderlige Vægt og ikke f. Eks.
en Traads Snoningsmodstand, der kan være
temmelig uberegnelige Forandringer
underkastet. Til Maaling af meget smaa Kræfter ell.
af Modstanden mod store Drejninger egner den
bifilare Ophængning sig dog ikke.
K. S. K.
Bifilarhygrometer, se Fugtighedsmaaler.
Bifilarmagnetometer, se Magnetisme.
Bifluens (lat.), en Flods Gaffeldeling.
bifrons (lat.), »med dobbelt Ansigt«, Tilnavn
til Guden Janus.
Bifrost, Himmelbro, se Bilrast.
Bifurkation (af lat. bis, to Gange, og fúrca,
Fork, Gaffel) betyder Tvedeling ell. Kløvning
og anvendes ikke sjælden paa forsk. faglige
Omraader; i Geografien f. Eks. taler man om
en Flods B., der dels kan anvendes om en
Flods Deling i to ell. fl. Grene, dels har faaet
en særlig Bet. af en naturlig Vandforbindelse,
der forener to ellers adskilte Floder i deres
øvre Løb. B. forekommer i jævne Egne uden
udpræget Fald i nogen bestemt Retning. I nogle
Tilfælde er den aabenbart opstaaet ved, at et
Tilløb til den ene Flod ved tilbageskridende
Erosion har arbejdet sig tilbage, saa at det har
kunnet gribe ind i den anden Flods Leje. Det
mest berømte Eksempel paa B. har man i
Sydamerika, hvor Orinoco gennem Casiquiare
staar i Forbindelse med Amazonas’ Biflod Rio
Negro. Et skandinavisk Tilfælde af B. har man
i Torne-Elven, der staar i Forbindelse med
Kalix-Elven. — Undertiden taler man om en
Sø-B., hvorved forstaas, at en Sø har Afløb til
to forsk. Sider; et smukt Eksempel er
Lesjevandet i Norge, der har Afløb mod SØ. gennem
Laagen og mod NV. gennem Rauma.
H. P. S.
Bifurkatur, se Luftrør.
biga (ell. bigæ), lat., »Tospænder«, Vogn
til Tospand, oftest om de lette tohjulede Vogne,
som ved Siden af quadriga, »Firspænder«, var
den ved Optog og ganske særlig ved Væddekørsler
i Cirkus i Oldtiden alm. brugte Vogn.
Den havde et fladt, oftest halvrundt Bundbræt,
hvorpaa Køreren stod, og fortil et Haandlæn;
Vognstangen tjente til at trække og styre
Køretøjet; fortil havde den Aaget, hvortil
Trækdyrene (Hestene) spændtes. Ved quadriga’en
var den yderste Hest til hver Side Friløber
(Haandhest).
H. A. K.
Bigami er en allerede gift Persons Indgaaelse
af nyt Ægteskab, medens det ældre endnu
lovlig bestaar.
Enhver Stat, der hævder Monogamiet som et
af Fundamenterne for sin Samfundsordning,
maa selvfølgelig forbyde B. og hævde dette sit
Forbud med Kraft. Først og fremmest bliver
det derfor paalagt den Autoritet, verdslig ell.
gejstlig, hvis Medvirkning er nødvendig til et
Ægteskabs Indgaaelse, at forlange Bevis for, at
ingen af Parterne er bundet ved noget alt
bestaaende Ægteskab. (I Danmark og Norge
skaffes saadant Bevis ved Forlover-Attest,
undtagelsesvis ved den saakaldte Kopulationsed
s. d.). Hvis det imidlertid alligevel sker, at et
bigamisk Ægteskab indgaas, da er dette
ugyldigt ɔ: det medfører ingen af Ægteskabets
sædvanlige Retsvirkninger, hvorhos Parterne,
saavel som den, hvis Fejl ell. Forsømmelighed har
muliggjort B., ifalder Straf.
Helt gennemføres kan de nysnævnte to
Hovedregler dog ikke. — Hvad Ugyldigheden
angaar, opstaar det Spørgsmaal, om
det bigamiske Ægteskab uden videre er
ugyldigt, ell. om det dog ikke maa respekteres som
gyldigt, indtil dets Ugyldighed konstateres ved
en ell. anden offentlig Akt, en Dom f. Eks.; det
sidste var Reglen efter kanonisk Ret og antoges
ogsaa i Danmark, medens Tamperretterne
bestod. I nyere dansk og norsk Teori hævdes det
derimod, at et bigamisk Ægteskab i sig selv
er en Nullitet. Selv om dette antages, maa der
imidlertid dog for dansk Rets Vedk. anerkendes
Undtagelser. Saaledes gælder efter D. L.
3—16—15—2 Nr 6 den Regel, at naar den, der
har giftet sig paa ny, har kunnet fremlægge
saadanne Oplysninger for vedk. Øvrighed, at
denne derigennem har anset den tidligere
Ægtefælles Død for bevist, men derefter den for død
antagne paa ny optræder, skal det bigamiske
Ægteskab ikke ubetinget være forbi, men den
Tilbagevendende skal, hvis den ellers kan bevise,
at den »haver imidlertid sig tilbørligen
forholdet og med ingen anden sig forseet«, kunne
vælge imellem, om den vil tage Dom til sit
eget Ægteskabs Opløsning ell. Dom til det
bigamiske Ægteskabs Opløsning. Det
forudsættes aabenbart her, at, hvis den vælger det
første, ell. hvis den ikke kan føre det forlangte
Bevis, bliver det andet (bigamiske) Ægteskab
bestaaende. Denne samme Regel antages at
maatte gælde i alle Tilfælde, hvor Vedk. havde
Grund til at antage sit tidligere Ægteskab for
opløst, da han indgik det ny, med andre Ord:
overalt, hvor der foreligger uagtsomt, ikke
forsætligt B. I Norge er den til D. L. 3—16—15—2
Nr 6 svarende Art. i N. L. 3—18—15—2 § 6
ophævet ved L. 12. Oktbr 1857. — Endvidere
bestemmer D. L. 3—16—16—8 (N. L. 3—18—16—8),
at, naar Bigamens anden Ægtefælle ikke
har vidst, at den, med hvem den giftede sig,
allerede var gift, og afbryder Samlivet, saa
snart den kommer til Kundskab om, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
