- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
216

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bild, en gl fynsk Adelsslægt - Bildals Klipfisk, se Bildudalur. - Bilde (Slægten), se Bille. - Bilderdijk, Willem, holl. Digter, (1756-1831) - Bildt, sv. Adelsslægt, som stammer fra Danmark - 1) Didrik Anders Gillis, sv. Militær, Diplomat og Statsmand, (1820-1894) - 2) Carl Nils Daniel, sv. Diplomat og Forf., (1850- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

B. til Aggersborg (d. 1650), gift med Erik
Rantzow til Gjesingholm, skylder vi to
Kæmpevisehaandskrifter. Kong Erik Menved’s
Drost, Hr. Niels Olufsen, hørte maaske til denne
Slægt.
H.-L.

Bildals Klipfisk, se Bildudalur.

Bilde (Slægten), se Bille.

Bilderdijk [↱bi£dərdæ^ik], Willem, holl.
Digter, f. i Amsterdam 7. Septbr 1756, d. i
Haarlem 18. Decbr 1831. Han opvoksede i et
trist, glædesløst Hjem og søgte Erstatning i
aandelig Beskæftigelse; at tænke og lære var
efter hans egen Udtalelse allerede fra hans
andet Aar hans Yndlingsbeskæftigelse. Da han
som Følge af en Legemsbeskadigelse, der
tilføjedes ham af en Kammerat, i 12 Aar blev
fængslet til Sygelejet, fandt denne ensidige
Aandelighed yderligere Næring. Allerede i sit
12. Aar begyndte han sin Forfatterbane, og
da han som Student kom til Leyden, vakte han
der store Forventninger. Fra Studentertiden
skriver sig en Række Elskovsdigte, hvis kaade
Lystighed nærmest var en Efterligning af klassiske
Forbilleder. Til hans Ungdomsproduktion
hører ogsaa en Mængde Romancer, der dog er
ganske blottede for Umiddelbarhed og
Friskhed. Denne Mangel er gennemgaaende
karakteristisk for B.’s Produktion. Han stak dybt i
18. Aarh., hvis snørklede og kunstlede Stil han
beundrede. Boileau’s Kunstprincipper var hans
Ledestjerner i Poesien, Pope, hvis Essay on
man
han oversatte, var hans Ideal. Af Konge
og Kirkemagt var han en svoren Ven og en
fanatisk Modstander af den fr. Revolutions
Frihedsideer. Efter at have fuldendt sit jur.
Studium nedsatte han sig som Advokat i Haag;
men da Franskmændene 1795 faldt ind i
Holland, flygtede han fra Landet og vendte først
tilbage 1806, da den monarkiske Regeringsform
atter var indført med Kong Louis Napoleon
som Konge. Denne udnævnte B. til sin
Bibliotekar og Lærer i det nederlandske Sprog.
Han udfoldede nu en umaadelig Frugtbarhed
som Forf., og hans Produktion udstrakte sig til
de fleste af Digtekunstens Arter. Men det er
betegnende for ham som Digter, at, medens han
i Tragedien var traditionel og spinkel, vandt
han sit største Ry i Læredigtet, og navnlig hans
Digt: »De Ziekten der geleerden« (De Lærdes
Sygdomme) ansaas af Samtiden for et klassisk
Digt. Een Ting maa man indrømme ham, han
besad en ganske ualmindelig sproglig og
versifikatorisk Virtuositet; men hans filistrøse og
snusfornuftige Temperament gør hans Digtning
forunderlig ufrisk og støvet. Hans Samtid
dømte meget forsk. om hans Digterværd. Medens
nogle hævede ham til Skyerne, betragtedes han
af andre som en aandløs Rimsmed. Hos
Efterslægten er hans Aktier snarere dalede end
stegne. Hollands store Litteraturkritiker
Busken Huet er ham ikke naadig, og vore
Dages Nederlande synes at være saa temmelig
uden Forhold til ham. Alligevel vil han blive
staaende i Litteraturhistorien som et
mærkeligt Fænomen. I den unge Lyriker Da Costa
fandt han en begejstret Tilhænger og Elev, der
stred som en Løve for sin Lærers og Mesters
Autoritet. Foruden poetiske Arbejder har B.
ogsaa skrevet hist., litterærhistoriske og
grammatiske Værker, der vidner om vidtstrakte
Studier. B.’s samlede Værker er udgivne af
Da Costa under Titlen: »Dichtwerken« (XVI
Bd, Haarlem 1856—59). (Litt: Da Costa,
»Overzicht van het leven en de werken van
B.« [Amsterdam 1844]; Ten Kate, »B. en Da
Costa« [Amsterdam 1862]; Gorter, »B.«
[Amsterdam 1871]).
A. I.

Bildt, sv. Adelsslægt, som stammer fra
Danmark. I Midten af 16. Aarh. flyttede den til
Bohuslen, og da denne Prov. afstodes til
Sverige, blev Slægten introduceret paa
»Riddarhuset«.

1) Didrik Anders Gillis, sv. Militær,
Diplomat og Statsmand, f. i Göteborg 16. Oktbr
1820, d. 22. Oktbr 1894, blev 1848 Artilleristabsofficer,
1851 Adjutant hos Kong Oskar I og 1854
Chef for Artilleristaben. Efter at Kronprins
Karl, hos hvem B. stod i høj Yndest, 1857 havde
overtaget Regeringen, fulgte Forfremmelser
Slag i Slag. B. blev saaledes 1858 Amtmand og
Kommandant paa Gotland, 1859 Generalmajor
og Kongens første Adjutant, 1862 Overstatholder
i Sthlm samt ophøjedes 1864 i Friherrestanden.
Han sendtes som overordentlig Gesandt til
Danmark 1859 og 1863. 1874—86 var han
sv.-norsk Gesandt i Berlin. 1875 blev han
Generalløjtnant. Allerede 1847 begyndte B. sin
Virksomhed paa Rigsdagen, hvor han snart indtog
en ledende Plads i Ridderhuset. 1865 udtalte
han sig til Fordel for Repræsentationsreformen,
og han tør vel, som Følge af det Forhold, han
stod i til Kongen, siges at have øvet en ikke
ringe Indflydelse paa de tvivlraadige. 1867—1874
var han Medlem af Rigsdagens første
Kammer, hvor han med Iver deltog i Diskussionen
om Forsvarssagen. B. var 1861 Formand i
Forsvarskommissionen og 1865 Medlem af den
saakaldte »Unionskomité«, der skulde udarbejde
Forslag til en ny Foreningsakt mellem Sverige
og Norge. Han udnævntes 1886 til Rigsmarskal
og 1888 til Ordenskansler og var 1887—93
Repræsentant for Sthlm i Første Kammer. 6.
Febr 1888—12. Oktbr 1889 var B. Statsminister.

2) Carl Nils Daniel, sv. Diplomat og
Forf., foreg.’s Søn, f. 15. Marts 1850, blev
cand. jur. 1870. S. A. fik B. Ansættelse ved
Diplomatiet og fungerede som Attaché i London
og Paris; 1871 ansattes han som Fuldmægtig
(»anden Sekretær«) i Udenrigsministeriet og
blev 1877 Legationssekretær, i hvilken Egenskab
han fungerede i Berlin, Washington og Wien.
1884 blev B. Chef for Udenrigsministeriets Handels-
og Konsulatafdeling og 1886 Departementschef
(»Kabinetssekretær«). 1889—1902 var han
sv.-norsk Gesandt i Rom. 1899 var han
Repræsentant for den skandinaviske Halvøs to Riger
paa Fredskonferencen i Haag, 1902 Formand i
Konsulatskomitéen, 1903—05 Gesandt i London
og fra 1906 sv. Gesandt i Rom og Medlem af
Voldgiftsdomstolen i Haag. — B. har udg. fl.
historiske Arbejder, af hvilke kan nævnes
»Drottning Kristina’s sista dagar« (1897) og Christine
de Suède et le cardinal Azzolino
(1899) — en
vigtig Kilde til Kristina’s Historie — samt
»Svenska minnen och marken i Rom« (1902).
1899 blev B. Æresdoktor i Upsala, og siden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free