Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Billard, et Spil - billarderende, hos Heste - Billaud-Varennes, Jean Nicolas, fr. Terrorist, (1756-1819)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
drejede af Elfenben og anvendes i fl. forsk.
Størrelser og Mængde, alt efter hvilket Spil der
spilles. — De her i Danmark hyppigst
forekommende Spil mellem 2 Spillere er paa
Karambol-B. flg.: Carambole spilles med 3
mellemstore Baller, hvoraf hver Spiller har sin
bestemte; det gaar ud paa at karambolere (faa
Karambolage), d. v. s. med sin egen Bal at
ramme begge de andre 2. Paa Hul-B.: Blanche
spilles med to store Baller, og det gælder om
at gøre Modspillerens Bal (med sin Bal at
drive Modspillerens i et af Hullerne). Blanche
Polidor er som Blanche, idet det dog ogsaa
regnes Spilleren til Gode, hvis han forløber
(driver sin egen Bal i et af Hullerne, efter at den
først har berørt den anden Bal). Caroline
(dansk ell. russisk) spilles med 5
mellemstore Baller, hvoraf hver Spiller har sin
bestemte; det gælder om at gøre de andre Baller,
der tæller forsk., samt om at karambolere efter
visse Regler, samtidig med at der gøres Baller.
Pyramide spilles med 22 smaa Baller, hvoraf
de 21 ved Spillets Beg. oplægges i en Pyramide,
medens begge Spillerne støder paa den 22de (i
Reglen rød); det gælder om at gøre saa mange
af Ballerne som muligt. Asperto spilles med
Pyramideballerne, som oplæggeis i en lang
Række, klods op ad hinanden; her gaar det ud
paa at forløbe saa ofte som muligt. Kegler
spilles med 3 mellemstore Baller samt 5 Kegler
af Træ; hver Spiller har sin bestemte Bal; det
gaar ud paa at vælte Keglerne ved at drive
Modspillerens Bal ind paa dem, lige som Points
opnaas af Spilleren ved at gøre Baller samt
ved Karambolage (Kegler kan ogsaa spilles paa
et Karambol-B.), Blanche, Caroline og Kegler
spilles ofte af 3 Personer som »Kongepartier«.
De hyppigst dyrkede Spil af fl. Personer er
Pyramide, Blanche à la guerre og Pot Kegler.
— Af den særlige B.-Terminologi skal flg.
nævnes: En Bal »ligger pres«, naar den ligger klods
op ad Banden. Ved et »Pistoletstød« holdes
Queue’en under Tyngdepunktet frit i den ene
Haand. At doublere, triplere ell. quadrouplere
en Bal vil sige at gøre den i et Hul, efter at
den først har »taget« (stødt an mod) henh.
1, 2 ell. 3 Bander. At spille par bricole ell.
»tage en Bal i Nakken« vil sige, at Spillerens
Bal berører en ell. fl. Bander, før den rammer
den Bal, der spilles paa. Høje, dybe ell. skæve
Stød har deres Navn efter det Sted paa Ballen,
som rammes af Queue’ens Læderdup, naar der
stødes; ved et dybt Stød »tages Afslag«; ved
skæve Stød risikerer man, at Queue’en »kikser«,
d. v. s. glider af mod Ballen (undgaas ved at
kridte Læderduppen). At »tachere« ell. »snitte
en Bal« vil sige med sin egen kun ganske let
at ramme den anden Bal paa Siden. Man spiller
»med dessein«, naar kun de Stød regnes, hvor
man forud har erklæret, hvad man vil opnaa
og hvorledes, men man »laver en Gris« (ell. »et
Svin«), hvis der sker et ell. andet, man ikke
har tilsigtet. Fl. Spil begynder med, at Spilleren
»lægger acquit«, hvorved forstaas, at han uden
at ramme andre Baller støder sin Bal op i
Nærheden af den modsatte Bande. En Bal er
»sprængt«, naar den springer ud over Banderne.
En Spiller »er i Haanden«, naar han, efter
at hans Bal er gjort, forløbet ell. sprængt, kan
anbringe den, hvor han vil, inden for en
bestemt Linie før det paafølgende Stød. En
»Maskebal« ell. »maskeret Bal« er en saadan, som
ikke ved et direkte Stød (uden at Banderne
først berøres) kan træffes af den anden.
Spilleren »klarer«, naar han ved sit Spil bereder
Modspilleren et vanskeligt Stød. (Af den store
Litt kan nævnes: »B.-Bogen« af C. G.
Schiellerup [Kbhvn 1896]).
Carl Br.
billarderende [-liar-] siges den Forbevægelse
at være, der fremkommer hos Heste, hvis
Forben er skævt stillede med indad drejet Taa.
Idet Benet føres frem, svinges det i en Bue
udad, i St f. at bevæge sig i Vertikalplanet.
Jo højere i Benet den Fejl ligger, der fremkalder
den indaddrejede Stilling af Taaen, og
jo højere Forbevægelsen er, desto stærkere
kommer den b. Bevægelse frem.
(C. G. B.). O. P.
Billaud-Varennes [bi↱jo-va↱ræn], Jean
Nicolas, fr. Terrorist, f. i la Rochelle 23.
Apr. 1756, d. i Port au Prince 3. Juni 1819. Han
opdroges i et af Oratorieordenens Kollegier,
hvor han en Tid var Lærer, studerede tillige
Lovkyndighed og praktiserede fra 1785 som
Advokat i Paris, hvor han udgav en Del
antimonarkistiske Skr og Brochurer. Samtidig blev
han Medlem af Jakobinernes Klub, hvor han
snart gjorde sig bemærket ved sin yderlig
voldsomme Optræden, og efter Tronens Fald, 10.
Aug., Medlem af Kommunen i Paris. Anklagen
mod ham for direkte at have medvirket ved
Septembermyrderierne, er ubevist; men hans
Brandtaler havde bidraget til at ophidse
Samfundets laveste Lag. — B. stemte for Ludvig
XVI’s Henrettelse »inden 24 Timer«; han havde
stor Andel i Oprettelsen af Revolutionsarmeen,
gav Revolutionstribunalet Navn og var i det
hele en af Hovedmændene for Organiseringen af
Terrorismen. I Konventet naaede han snart stor
Indflydelse. Marie Antoinette, Philip Egalité,
Houchard, Custine o. m. a. sendte han til
Skafottet; ogsaa til Girondinernes Fald bidrog han
meget. Som Medlem af Velfærdskomiteen havde
han Del baade i Hébert’s og i Danton’s Domfældelse
og Henrettelse. Ogsaa ved Robespierre’s
Fald spillede B. en Hovedrolle, men ingenlunde
for at standse Terrorismen; ved denne
Lejlighed viste han sig lige saa falsk, som han før
havde vist sig grum. Snart stod da ogsaa han
for Fald. Med fl. andre Terrorister anklagedes
han for Konventet af Lecointre; han forsvarede
sig med Kraft uden at tilsløre sine terroristiske
Principper, og efter Opstanden 12. Germinal
(1. Apr. 1795) blev han og hans Medanklagede
dømte til Cayenne. Efter 18. Brumaire tilbød
Bonaparte ham Benaadning, hvilken B. vægrede
sig ved at modtage. 1816 flygtede B. fra Guyana
og begav sig til Haïti, hvis Præsident, Mulatten
Pétion, tilstod ham en lille Pension. Trods
denne, og uagtet B. søgte at bøde paa sine
knappe Kaar ved en ringe Praksis som
Sagfører, levede han i sine sidste Aar i Armod
og Elendighed. — Hans Selvskildring af sin
Barndom er 1888 offentliggjort i Tidsskr. La
Révolution française; andre under hans Navn
offentliggjorte Memoirer er uægte.
P. L. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
