Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille (Bilde), dansk Adelsslægt - Bille, Anders, Rigsraad, (1477-1555) - Bille, Anders, Rigsmarsk, (1600-1657)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjorslev, Valdbygaard, Hvidkilde, Rønnovsholm,
Damsbo, Brobygaard, Flenstofte, Avnsbjærg,
Marsvinslund, Hersomgaard, Vindumovergaard,
Løgismose, Steensgaard, Østrupgaard, Bjørnemose.
Med Hr. Torbern B.’s nærmeste Efterkommere
delte Slægten sig i talrige Linier. Sønnen Bent
B. stiftede Egede-Søholm-Linien, af hvilken Hr.
Anders B. til Søholm er den bekendteste,
Sønnesønnen Knud B. Kjærsgaard-Linien,
dennes Broder Esge B. Svanholm-Linien og
Sønnesønnen Claus B. Allinde-Linien. Af disse
Linier uddøde Egede-Søholm-Linien 1590 med
Erik B., Svanholm-Linien 1689 med
Gabriel B. og Allinde-Linien 1717 med Erik B.
Kjærsgaard-Linien blomstrer endnu i den
grevelige Linie Bille-Brahe. Da Brahe-Ættens sidste
Mand, Preben Brahe til Hvedholm, som 1751
blev oprettet til Stamhus, døde 1786, gik hans
Navn og Godser over til B.-Ætten.
Gehejmekonferensraad Henrik B. (1709—89), hvis
Faster, Henrikke Sophie B., var Moder til
Preben Brahe, fik 7. Marts 1788 Bevilling til at
føre de Braher’s Navn og Vaaben (hans ældste
Søn Axel Frederik B. havde 12. Jan. 1787 faaet
en lgn. Bevilling, men døde s. A.), og 9. Maj
1798 optoges hans anden Søn Preben
B.-Brahe i lensgrevelig Stand som Besidder af
Grevskabet Brahesminde, der erigeredes af
Hvedholm, Damsbo, Steensgaard, Østrupgaard,
Avernakø og Drejø. Hans Sønnesøn, Grev Preben
Charles B.-Brahe, som 1867 havde arvet det
Selby’ske Forlods, fik 23. Jan. 1873 Patent
paa at føre det Selby’ske Navn og Vaaben.
Anders B. til Rosendal (d. 1633) af
Allinde-Linien havde med Cathrine Henriksdatter en
naturlig Søn, Steen Andersen B., som 3.
Maj 1679 blev adlet med de B.’rs Navn og Vaaben.
Fra ham nedstammer en talrig Efterslægt,
som har givet Danmark en Række højtfortjente
Mænd. (Litt: W. Mollerup og Fr.
Meidell, »B.-Ættens Historie« [Kbhvn 1887—88]).
H.-L.
Bille, Anders, Rigsraad, f. 4. Apr. 1477,
d. 23. Oktbr 1555. B. var 1502 Arkelimester
(Anfører for Artilleriet) under den unge
Christian II’s Tog i Vestergötland, fik 1505 Stege Slot
med Møen i Pant og udmærkede sig her 1510
meget ved Steges tapre Forsvar mod Lybekkerne.
Ved Christian II’s Kroning blev B. slaaet
til Ridder, synes i det hele at have staaet sig
godt med denne Fyrste og blev, maaske
allerede i Slutn. af denne Konges Regeringstid,
optaget i Rigsraadet. Efter at Kongen, Apr. 1523,
havde forladt Landet, sluttede B. sig til
Frederik I, fik Stevns Herred, hvori hans Gaard
Søholm ligger, i Pant, blev indsat til Statholder
i Sjælland og fik som saadan, i Forening med
Johan Rantzau, det Hverv, med Strenghed at
straffe de oprørske Bønder, som fl. Steder
rejste sig mod den ny Adelsregering. Som
Rigsraad indtog han en meget betydelig Stilling
under denne Konges Regering; især brugtes han
til Sendelser, hvortil der udfordredes en vis
Snuhed og Bøjelighed. — I religiøs Henseende
var B. udpræget kat., hvorfor han ogsaa efter
Frederik I’s Død arbejdede paa at faa den unge
Hertug Hans til Konge med Forbigaaelse af
Kongens ældste Søn, den luthersksindede
Hertug Christian. Da Grevefejden udbrød, var B.
øverste Befalingsmand paa Sjælland. Da han
fra Stege vilde ile til Kbhvn, blev han nødt til
at søge Tilflugt paa sin Gaard, Søholm, der dog
efter en meget kortvarig Belejring maatte
overgives til Grev Kristoffer, hvorpaa B. sluttede
Forlig med denne, svor ham Troskab paa
Christian II’s Vegne, blev hans vigtigste Raad og
havde stor Del i, at den øvrige østdanske Adel
fulgte hans Eksempel. Denne fremtrædende
Stilling hindrede dog ikke, at B., da den
demokratiske Folkebevægelse voksede Greven
over Hovedet, Jan. 1535 blev fængslet, og
Søholm jævnet med Jorden. Tillige m. fl. andre
Adelsmænd førtes B. senere som Fange til
Mecklenburg. Da Kbhvn Juli 1536 havde
overgivet sig til Christian III, blev de mecklenburgske
Fanger overgivne til denne; B. holdtes nu
i Forvaring i Holsten og fik først Decbr s. A.
sin personlige Frihed og sine private Godser
tilbage, men mistede alle sine Forleninger og
sin Rigsraadsstilling, da Christian III betragtede
hans Tilslutning til Grev Kristoffer som
Forræderi og Brud paa det Tilsagn, Rigsraadet i
sin Tid havde givet om at tage en af Frederik
I’s Sønner til Konge efter dennes Død. — Med
sin sædvanlige Bøjelighed forstod han dog atter
at hæve sig til Vejrs efter de store Tab. Da
den Indflydelse, de holstenske Adelsmænd
straks efter 1536 havde haft, atter noget tabte
sig, blev B. 1540 genoptaget i Rigsraadet, fik
Stege tilbage og indtog derpaa lige til sin Død
atter en anset Stilling. (Litt.: »B.-Ættens
Historie« I).
A. H-e.
Bille, Anders, Rigsmarsk, Søn af Erik
Jensen B. til Rønnovsholm, f. 19. Marts 1600, d.
10. Novbr 1657. Han deltog først i Christian
IV’s Krig i Nordtyskland 1625—27 og var bl. a.
med i det Korps, der under Markvard Rantzau’s
Befaling kæmpede under Mansfeld i Schlesien.
Efter sin Hjemkomst 1627 blev han Ritmester
for det ene af de fynske Rytterkompagnier.
1631 blev han Lensmand paa Rugaard; 1634
overtog han den vanskelige Stilling
som Lensmand over Øsel og beklædte den til 1642,
da han efter Kansleren Christen Thomsen
Sehested’s Anbefaling blev udnævnt til Rigsmarsk.
Som saadan kom han til at spille en vigtig Rolle
i den flg. Tids Krigsbegivenheder. Decbr 1643
stod han ved Middelfart med den opbudte fynske
og jyske Styrke og skrev herfra til Torstenson
om Aarsagen til Fredsbruddet. Han besatte
 |
| A. Bille. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
