- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
224

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Anders, Rigsmarsk, (1600-1657) - Bille, Carl Ludvig, dansk Marinemaler, (1815-1898)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Snoghøjskansen; men efter gentagne Angreb af
Torstenson maatte Skansen med hele Besætningen
overgive sig. B. søgte nu at bringe Hæren i
Fyn i bedre Orden og foretog fl. Angreb paa
Jyllands Østkyst, saaledes 1. Maj et heldigt
Angreb ved Kolding. Da Torstenson hen paa
Sommeren trak sine Tropper bort fra Jylland, fik
B. Ordre til at gaa over til Skaane, hvor den
sv. General Gustaf Horn belejrede Malmö. Han
søgte at lokke Gustaf Horn til et Slag i aaben
Mark; men da det ikke lykkedes, og den
danske Flaade under Pros Mund imidlertid var
blevet slaaet af Svenskerne, fik han Oktbr Ordre
til at gaa tilbage til Fyn. Han fik her i Novbr
Ordre til at lade saa mange af sine Tropper som
muligt forene sig med den slesvig-holstenske
Hær under Kongens Søn, Ærkebiskop
Frederik, for om muligt at jage den sv. Oberst
Wrangel ud af Nørrejylland. Anførerne kunde
dog ikke blive enige om Angrebsplanen, først
hen i Decbr fandt Foreningen Sted, og i St f.
at følge B.’s mere energiske Raad og straks
angribe Wrangel i hans befæstede Lejr ved
Randers gik Ærkebiskoppen mod Ribe, hvor
der laa en sv. Besætning; Ærkebispen var
nemlig bange for at vove sig for langt op med sin
udisciplinerede Hær, da hans Instruks gik ud
paa især at dække Marsklandene. Efter
Erobringen af Ribe fik Ærkebispen af Kongen
Ordre til at gaa tilbage til Kolding, hvor B. stod;
men efter nogle skarpe Forhandlinger mellem
dem Jan. 1645 opgav Ærkebispen hele Planen
og gik tilbage til Hertugdømmerne, hvorefter
B. igen gik over til Fyn.

Efter Krigen faldt B. i fuldstændig Unaade
hos Kongen i Anledning af sine Forhandlinger
med den fynske Adel om en Hovedskat paa
dens egne Personer og Ugedagsbønder; Kongen
synes endog at have villet betragte ham som
udelukket af Rigsraadet. Først paa Herredagen
Marts 1646 bilagdes Striden, men Forholdet blev
aldrig rigtig godt. I de Fredsaar, der nu fulgte,
var B. optaget af det lidet taknemmelige
Arbejde med en Reorganisation af Hærvæsenet.
Han var særlig ivrig for en stærkere Udvikling
af den nationale Milits, baade Fodfolket og
navnlig Rytteriet, til hvis Underhold han vilde
have en Del af Adelens og Kronens Bøndergaarde
henlagt. Han mødte dog her stærk
Modstand hos Adelen, der i det hele var lidet stemt
for yderligere militære Bevillinger og i alt Fald
gjorde det til en Betingelse for saadanne, at de
skulde blive i de provinsielle Landekister til
Landkommissærernes Raadighed. Der optoges
vel Lister over alt vaabenført Mandskab og
organiseredes et nyt Rytteri, udskrevet af
Sognene, men nogen virkelig grundig Forbedring
var ikke sket, da den næste Krig udbrød.

Ved Frederik III’s Kroning Novbr 1648 blev
B. slaaet til Ridder, men Forholdet mellem ham
og Kongen har dog næppe været særlig godt.
Han var en Modstander af Korfits Ulfeld, om
han end ikke har haft nogen bestemt Del i
dennes Fald, og stod paa en meget spændt Fod
med Hannibal Sehested, særlig fordi denne
vilde bruge de norske Indtægter til Gavn for
Norge, medens B. for en stor Del ønskede at
dække Udgifterne til den danske Milits med
dem. Da Krigen mod Sverige besluttedes 11657,
fik B. Kommandoen over Hæren i Hertugdømmerne,
man paastod dog egl. mod Kongens
Villie. Han savnede lige saa vel som Kongen
Blik for den Fare, der truede fra Karl Gustaf
i Polen, og manglede ogsaa Energi til at handle
paa egen Haand. Da han havde faaet Ordre
til at angribe Bremen Stift, hvis ikke Krigsraadet
udtalte sig derimod, gik han i Midten
af Juni over Elben med største Delen af
Hæren og underkastede sig hurtig Stiftet.
Efterretningerne om den sv. Hærs Fremmarch fra
Polen tvang ham dog snart til at gaa tilbage
til Glückstadt. Hæren koncentreredes nu i det
sydvestlige Holsten for at dække Marsklandene.
Den kunde dog ikke holde Stillingen mod de
Svenske, den manglede Officerer, Proviant og
Penge, og Anførerne var indbyrdes uenige. For
at lette Provianteringen deltes Hæren i to Dele,
Rytteriet gik til Rendsborg og derfra til
Frederiksodde, det sidste paastod B. dog var sket
uden hans Samtykke. B. selv søgte først at
holde Itzehoe, trak sig derefter tilbage til
Glückstadt og indskibede sig endelig efter kgl. Ordre
til Ribe 2. Septbr. Herfra sejlede han omkr.
Jylland til Frederiksodde, der allerede
belejredes af Svenskerne. Ved Stormen paa
Frederiksodde 24. Oktbr fik B., der viste stort
personligt Mod, fl. Saar i Hovedet, hans Svoger
Mogens Kaas søgte at bringe ham over til Fyn,
men hindredes af Modvind, og de faldt begge
i sv. Fangenskab, hvor B. døde. Liget førtes
siden af Svenskerne under store Æresbevisninger
over til Fyn, men begravedes først 6. Novbr
1660 i Odense. B. fik Skylden for Krigens
ulykkelige Gang, og det regnede ned med de
heftigste Beskyldninger mod ham, ikke alene for
Fejghed, men endogsaa for Forræderi. Det var
dog sikkert uden al Grund. Krigen var begyndt
letsindig, og med den daværende danske Hær
vilde selv en langt større Hærfører end B.
have trukket det korteste Straa. B. var blevet
en stor Godsejer, baade i Fyn, hvor han ejede
Damsbo og Løgismose, og i Jylland, hvor han
drev en stor Studehandel. Ved Anlægget af
Vaabenfabrikken Brobyværk paa Fyn 1648, der
forsynede Kronen med Geværer, indtil den
ødelagdes af Svenskerne 1658, indlagde han sig
stor Fortjeneste. (Litt.: Fr. Meidell, »Fra
Enevældens Dæmring« [1884]; »B.-Ættens
Historie« II).
L. L.

Bille, Carl Ludvig, dansk Marinemaler,
f. i Kbhvn 20. Febr 1815, d. smst. 14. Novbr 1898.
Opr. uddannedes han til Sejlmager og for dels
i denne Egenskab, dels som Matros til Søs,
indtil han var mere end tredive Aar gl; saa
vandt den Lyst til at tegne og male, der alt
fra Barndommen havde vist sig hos ham,
Overhaand, og han viede sig udelukkende til
Kunsten. I nogen Tid modtog han Undervisning af
Eckersberg’s dygtige Elev, N. C. M. F. Dahl,
men uddannede sig dog væsentlig paa egen Haand;
paa Charlottenborg saas hans første Billeder
1854. Siden den Tid hørte B. til de stadige
Udstillere, ligesom han i det hele udfoldede
en meget omfattende Produktion, mest over
Motiver fra hjemlige Farvande; størst Paaskønnelse
har hans Maaneskinsbilleder vundet.
S. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free