- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
226

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Carl Steen Andersen, dansk Journalist, Politiker og Embedsmand, (1828-1898) - Bille, Christian Høyer, dansk Diplomat, (1799-1853) - Bille, Claus, Rigsraad, (c. 1490-1558) - Bille, Eske, Rigshofmester, (c. 1480-1552)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hurtig og let at sætte sig ind i Forholdene.
1884 søgte og fik han sin Afsked og udnævntes
samtidig til Kammerherre. Atter hengik et Par
Aar med publicistisk Virksomhed, indtil han
1886 udnævntes til Amtmand over Holbæk Amt,
i hvilken Stilling han døde. B. har i Bogform
udgivet et Par Rejseskildringer — fra England
1856—57 og fra Italien 1877—78 — samt det
store Værk »Tyve Aars Journalistik« (1873—77),
i hvilket han har samlet sine vigtigste
Dagbladsartikler.
N. N.

Bille, Christian Høyer, dansk
Diplomat, f. i Kbhvn 19. Aug. 1799, d. i London 19.
Juni 1853. Han tog jur. Embedseksamen 1823,
og efter at have beklædt forskellige underordnede
Stillinger, dels i Udenrigsministeriet, dels
ved de danske Legationer i Frankfurt, Sthlm
og London, blev han 1836 dansk Ministerresident
ved Hansestæderne og 1847 Gesandt i
Stockholm. Her bidrog han 1848 kraftig til, at
den sv.-norske Regering tog den Beslutning,
under visse Forudsætninger at yde Danmark
militær Hjælp. Ligeledes deltog han Eftersommeren
1848 i de Underhandlinger, som førte til
Vaabenstilstanden i Malmö. Samme Efteraar
fik han Orlov fra sin Gesandtskabspost for
midlertidig at fungere som Direktør i
Udenrigsministeriet. Novemberministeriets
Udenrigsminister, Grev A. V. Moltke, var ikke særlig
hjemme i denne Gren af Adm., og B. blev
derfor den, som under ham faktisk kom til
at udøve den største Indflydelse paa den
daglige Ledelse af Ministeriets Forretninger. Han
tilhørte Helstatsmændenes Skole, og dette kom
paa mere end een Maade til at afsætte Mærker,
skønt Udenrigspolitikken dengang mere var en
Politik fra Dag til Dag end en konsekvent
Stræben hen imod bestemte Maal. Juni 1850
vendte B. tilbage til sin Gesandtskabspost, men
kaldtes i Efteraaret 1851 atter fra den for at
anvendes i specielle Missioner. I Slutn. af Aaret
sendtes han saaledes til Wien, for sammen med
den danske Gesandt der og Kammerherre
Bülow at forhandle med Fyrst Schwarzenberg
om den af Udenrigsminister Bluhme foreslaaede
Plan til en Ordning af det danske Monarkis
Forfatningsforhold. Det var af disse
Underhandlinger, at »Aftalerne af 1851 og 52« og
»Kundgørelsen af 28. Jan. 1852« fremgik. 1852
blev B. Gesandt i London og førte som saadan
Underhandlingerne om Londontraktaten af 8.
Maj 1852, ang. den danske Tronfølge. — Hans
Enke var i en Del Aar Overhofmesterinde hos
Dronning Louise.
N. N.

Bille, Claus, Rigsraad, f. c. 1490, d. 4.
Jan. 1558. B. udmærkede sig 1519 som
Befalingsmand paa Elfsborg, hvor han med stor
Tapperhed afslog et sv. Angreb, deltog derpaa
i Christian II’s Tog mod Sverige 1520, blev til
Løn for sin Kækhed slaaet til Ridder ved
Kongens Kroning i Sthlm, 4. Novbr, og spillede en
vigtig Rolle ved det stockholmske Blodbad som
den, der i Forening med Søren Norby, fængslede
de svenske Adelsmænd. Under Frederik I’s
Regering deltog han 1525 i Kampen mod Søren
Norby og de oprørske Skaaninger. 1528
forlenedes han med Båhus Slot og blev Medlem
af det norske, senere ogsaa af det danske
Rigsraad; mod Båhus Slots kraftige Modstand
strandede 1532 Christian II’s Forsøg paa at
bemægtige sig Vigen. Han sendtes derpaa i
Forening med Truid Ulfstand til Norge for at
bringe Orden i Forholdene efter Christian II’s
Tog til dette Rige, og det lykkedes ham ogsaa
paa et Møde i Trondhjem Novbr 1532 atter at
faa Foreningen mellem Danmark og Norge
fastslaaet. — Under Grevefejden sad han uafhængig
paa Båhus Slot, færdedes uafbrudt snart i
Norge, snart i Danmark, snart i Sverige i
Forhandlinger med Kong Gustaf Vasa. Det norske
søndenfjeldske Raad fik han til at hylde
Christian III; men da han Oktbr 1535 tillige med
fl. andre Raader begav sig til Trondhjem for
at underhandle med det nordenfjeldske Raad
om Kongens Valg, blev han, tillige med de
øvrige Raader, kastet i Fængsel af Ærkebiskop
Olaf (6. Jan. 1536). Da Erobringen af Båhus,
hvor hans kække Hustru, Lisbet Ulfstand,
Datter af Søkrigeren Jens Holgersen Ulfstand,
ledede Modstanden, mislykkedes, blev han i Apr.
frigivet mod at holde Slottet til Ærkebispens
Haand, indtil et Kongevalg havde fundet Sted.
Ogsaa efter 1536 vedblev B. at have stor
Indflydelse paa Norges Forhold. Den energiske
og kraftige Mand havde som Befalingsmand paa
Båhus mange Grænsestridigheder med Kong
Gustaf, som derfor i sin Smædekrønike mod de
Danske særlig har givet B. et slet Skudsmaal.
(Litt.: »B.-Ættens Hist.« I).
A. H-e.

Bille, Eske, Rigshofmester, f. c. 1480, d.
9. Febr 1552. B. var 1510—14 Lensmand paa
Kbhvn’s Slot, forlenedes derpaa med Hagenskov
i Fyn, hvor han viste sig som en myndig Mand
med en fast Karakter, der snart kom i Strid
med den selvraadige Bondebefolkning i Baag
Herred og derved tillige med Christian II, der
fratog ham Lenet. Af Frederik I fik han dette
tilbage og blev optaget i Rigsraadet (1523), i
hvis Forhandlinger han tog vigtig Del. 1529
sendtes han som Lensmand til Bergen for at
hævde Norges Forbindelse med Danmark under
de urolige Forhold. Med Fasthed optraadte B.
i denne Stilling, baade lige over for Christian II’s
Tilhængere og Ærkebiskop Olaf Engelbrechtsen
i Trondhjem, hvem han søgte at knytte til
Danmark. Farlig blev især Stillingen efter Kong
Frederik’s Død. Det lykkedes ham dog at
hævde Besiddelsen af Bergenhus saaledes, at
det, indtil et Kongevalg havde fundet Sted,
skulde holdes til det norske Rigsraads Haand.
Da han imidlertid Juni 1534 vilde begive sig
til det aftalte Kongevalg i Danmark, blev han
i Sundet taget til Fange af et lybsk Orlogsskib,
da Grevefejden pludselig var udbrudt. En Tid
lang maatte han opholde sig i et Slags Fangenskab,
indtil Novbr 1535. Han stod under disse
Forhold frit, uden endnu at have svoret nogen
Troskab. Efter en Sammenkomst i Hertugdømmerne
med Christian III, som paa den Tid
havde saa godt som hele Danmark i Besiddelse,
virkede han, efter Tilbagekomsten til Norge, for
dennes Sag; men da han i Anledning af et
Herremøde, Ærkebispen havde udskrevet, vilde
begive sig til Trondhjem, blev han undervejs
opsnappet af Ærkebispens Folk og atter i lang
Tid holdt i Fangenskab, medens Ærkebispens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free