- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
246

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Billunger kaldes den Linie af Sachsens Hertuger, der nedstammer fra Herman Billung - Billwiller, Robert, schweizisk Meteorolog, (1849- ) - Bilma (Kauar), Oase i det centrale Sahara paa Karavan-Ruten mellem Murzuk og Bornu - Bilning kaldes den kunstige Overfladetildannelse af Saadanne Sten, som i Kværne benyttes til Formaling af Stoffer - Biloxi, By i U. S. A., Stat Mississippi - Bilrast er i nordisk Gudetro Navn paa den Bro, der fører til Gudernes Boliger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stammeland Sachsen. Herman døde 973, og hans
Slægt uddøde med Hertug Magnus, en ivrig
Modstander af Kejser Henrik IV; efter hans
Død (1106) tilfaldt baade Hertugdømmet og de
udstrakte Billung’ske Arvegodser Lothar af
Supplinburg.
Kr. E.

Billwiller, Robert, schweizisk Meteorolog, f.
1849, blev 1871 Assistent ved Observatoriet i
Zürich, 1881 Direktør for den meteorologiske
Central-Anstalt i Zürich. Ved Hjælp af Private
fik han oprettet en meteorologisk Bjergstation
paa det c. 2500 m høje Säntis, der begyndte
sin Virksomhed 1882. Bl. hans Skr skal nævnes
det prisbelønnede »Kepler, der Reformator der
Astronomie« (1877) og »Klimatologie der
Schweiz« (1890).

Bilma (Kauar), Oase i det centrale Sahara
paa Karavan-Ruten mellem Murzuk og Bornu,
ligger i den nordlige Del af den store Tintümma
Steppe i en Højde af 300 m o. H. Beboerne er
Tebuer. B. er særlig blevet bekendt ved sine
rige Saltminer, der ligger i Nærheden af Byen
Kalala og bestaar af smaa regelmæssige
Bassiner paa 4—5 m i Gennemsnit, huggede dybt
ned i den haarde Jord og omgivne af Grusdynger.
I Bunden af Bassinerne samles det
saltmættede Vand fra det omliggende Jordsmon
og hældes i langagtige Lerforme, i hvilke det
fordamper. Kelovierne fra Aïr kommer i store
Karavaner, køber Saltet og forhandler det over
hele Sudan. B. blev 1906 besat af Franskmændene.
C. A.

Bilning kaldes den kunstige Overfladetildannelse
af saadanne Sten, som i Kværne benyttes
til Formaling af Stoffer af forsk. Art (Korn,
Cement, Ben m. m.). Tildannelsen har til
Formaal at forøge den arbejdende Flades
Skæreevne og at sætte Kværnen i Stand til at føre
Godset fra Øjet og ud til Omkredsen (se
Kværn). Tildannelsen indledes med en
Afretning af Stenens Overflade, hvorved denne
formes som en Plan, en flad Kegle ell. en
Forening af begge disse Flader. I den afrettede
Overflade hugges Furer i en til Formaalet
svarende Dybde og Retning; den mellem to
Furer fremstaaende Del af Overfladen kaldes
Straale ell. Balk. Der benyttes forsk. Form
og Ordning af Straalerne væsentligst efter
Stenens Materiale, det Gods, den skal behandle,
og den Forandring, dette skal undergaa.
Almindeligst anvendte Systemer er: a) alm.
Straalebilning, b) Feltbilning med krumme
Straaler, c) Feltbilning med retliniede Straaler
(Fig. 1). Nævnes skal den tangentiale Feltbilning
og Albuefeltbilning. Systemerne a og b
anvendes paa bløde Sten, som de rhinske
Basaltsten m. fl., Systemet c saavel paa dem som
paa de haarde fr. Kvartssten. I a og b gøres
Straalerne som Regel c. 20 mm brede, i c 40 à
45 mm; for at give Malefladen størst mulig
Skæreevne trods de brede Straaler rifler
man disse ved Nedhugning af fl. ell. færre
Riller parallelt med Kanterne.

Til B.’s Udførelse benyttes ved bløde Sten
Hamre som Fig. 2 og Krushammeren Fig. 3,
til haarde Sten Hammer og Skaft som Fig. 4.
Til B. og særlig til Rifling af haarde Sten er i
de senere Aar anvendt Diamantbillemaskiner
(Golay), der med roterende sorte Diamanter
udfører Arbejdet til stor Fuldkommenhed.
(H. D.). E. Th.

illustration placeholder
Fig. 1


illustration placeholder
Fig. 2.


illustration placeholder
Fig. 3.


illustration placeholder
Fig. 4.


Biloxi [bi↱£åksi], By i U. S. A., Stat Mississippi,
ligger 240 km ØSØ. f. Jackson paa en
Landtunge mellem B.-Bugten og Mississippi Sound
samt ved Banen fra New Orleans til Mobile.
(1910) 6000 Indb. B. er den ældste franske
Anlæggelse ved den meksikanske Havbugt, og
den grundlagdes 1699 af Iberville, der her
byggede et Fort. Dette blev dog 1710 flyttet til
Mobile.
H. P. S.

Bilrast er i nordisk Gudetro Navn paa den
Bro, der fører til Gudernes Boliger; den er
vistnok den samme som den luende »Asabro«,
hvorover Aserne hver Dag rider for at holde
Dom under Asken Ygdrasil. Overleveringen
hos Snorre, at der ved B. tænkes paa Regnbuen,
er vistnok rigtig. Broen brister i Ragnarok, da
Muspelssønnerne rider paa den. Navnet
betyder: den svigtende Vej; paa Island kaldes den
Bif-rost (Biv-), ɔ: den bævende Vej (ell.
muligvis: den brogede Vej ɔ: Regnbuen).
A. O.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free