- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
249

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bindebrev, et Brev, skrevet paa Vers og som oftest indeholdende en Gaade - Bindebue, i Nodeskriften - Bindeegne kaldes de Egne i Jylland, hvor Strikning af Uldvarer drives som væsentlig Indtægtskilde - Bindehinde, se Øje. - Bindehindebetændelse, se Øjenbetændelse. - Bindemidler kaldes de Stoffer, der tjener til at sammenholde andre Legemer - Bindeord, se Konjunktioner. - Bindere , i kyklopiske og af Kvadersten opførte Mure, - Bindesbøll, Michael Gottlieb Birckner, dansk Arkitekt, (1800-1856)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

danske Almue, hos hvilken man endnu af og til
kan finde B., prydede med Malerier i Randen
og anbragte paa Væggene i Glas og Ramme.
(Litt.: Werlauff, »Historiske Antegn. til
L. Holberg’s Lystspil« [Kbhvn 1858], S. 40 ff.
og H. F. Feilberg, »Dansk Bondeliv« [Kbhvn
1889] S. 367 ff.).
V. D.

Bindebue, i Nodeskriften det Tegn, der
antyder, at to ell. fl. efter hinanden flg. Noder
paa samme Højde skal forbindes saaledes,
at kun den første angives, medens Tidsværdien
af de flg. lægges til denne. Benævnelsen B.
benyttes ogsaa for den Bue, der forbinder Noder
af forsk. Tonehøjde, og som antyder, at den
foregaaende Node først maa slippes i samme
Øjeblik, som den næste angives. Se legato
og Sløjfning.
S. L.

Bindeegne kaldes de Egne i Jylland, hvor
Strikning af Uldvarer drives som væsentlig
Indtægtskilde. Ved Midten af 19. Aarh. regnedes
90 Sogne (i Viborg, Ringkjøbing, Vejle og
Skanderborg Amter) at henhøre til B., og i disse
Sogne var omtr. 2/3 af Befolkningen sysselsatte
med Binding. »I nogle Sogne«, siger S. S.
Blicher, »gaar Bindingen saa vidt, at de fleste,
især af Kvindekønnet, end ikke paa deres
Vandringer lægger Bindetøjet til Side. Ja, der gives
endog mange, som om Helligdage strikker, lige
til de naar Kirkedøren, og, naar de træder
ud af Kirken, atter tager fat paa Arbejdet«. I
Nutiden skal Bindingen væsentlig være
indskrænket til Hammerum Herred samt den
vestlige Del af Lysgaard og Middelsom Herreder,
og som Hovederhverv drives den endda kun af
ganske faa Mennesker. Befolkningen i Lysgaard,
Hammerum, Bølling og Ulfborg Herreder fik,
ved Reskr. af 14. Febr 1741, Ret til at forhandle
hjemmegjorte Uldvarer ved »Omløbere«
overalt i Riget. (Litt.: St. St. Blicher,
»Viborg Amt« [Kbhvn 1830], S. 155 ff.).
V. D.

Bindehinde, se Øje.

Bindehindebetændelse, se
Øjenbetændelse.

Bindemidler kaldes de Stoffer, der tjener til
at sammenholde andre Legemer ved Hjælp af
den Vedhængning, Adhæsion, Stoffet har til
vedk. Legemer. For at imidlertid saadanne
Legemer virkelig skal sammenbindes, maa det
anvendte B. ogsaa besidde en stor Sammenhængskraft,
Kohæsion, da Følgen ellers vilde
blive, at Legemerne let kan adskilles paa den
Maade, at det anvendte B. reves itu. Man maa
derfor som Regel stille den Fordring til et
B., at dets Kohæsion og dets Adhæsion til de
Legemer, der skal sammenholdes, er mindst
lige saa stor som disse Legemers Kohæsion. Af
de i Praksis anvendte B. kan nævnes: Mørtel,
Cement, Kit, Lim, Gummi, Harpiks, Olie,
Æggehvide o. a.
K. M.

Bindeord, se Konjunktioner.

Bindere kaldes de i kyklopiske og af
Kvadersten opførte Mure, i passende Afstande,
anbragte, helt ell. kun til Dels igennem hele
Murtykkelsen gaaende lange Sten, der tjener til
Murens Sammenhold. Ved Kajmure e. l. Anlæg
kan B. naa helt igennem; men i Vaaningshuse,
særlig naar porøse Sten anvendes, er det
raadeligt indvendig at lade mangle et lille Stykke,
der udfyldes med en flad Sten, idet man
derved forhindrer, at den af Stenen optagne
Fugtighed trænger ind til den indvendige Side af
Muren. B. kaldes i alm. Murværk de Mursten,
der i Modsætning til Løberne lægges med deres
største Udstrækning vinkelret paa Murens
Længderetning.
C. B-r.

Bindesbøll, Michael Gottlieb Birckner,
dansk Arkitekt, f. 5. Septbr 1800, d. 14.
Juli 1856. B. blev født i Ledøje, hvor hans
Fader, Jens B., var Præst, kom efter sin
Konfirmation i Møllebyggerlære i Kbhvn
og arbejdede her nogle Aar som Svend,
indtil hans livlige Interesse for Fysik og
Matematik vakte H. C. Ørsteds
Opmærksomhed i den Grad, at denne tog
ham med som Ledsager paa en Rejse
gennem Tyskland og Frankrig 1822—23.
Her fik han Lejlighed til at se en Del god
Kunst, hørte af den fr. Arkitekt Gau adskilligt
om Pompeji og naaede i det hele taget en
større aandelig Modenhed. Efter Hjemkomsten
gjorde han Alvor af sin Beslutning om at blive
Arkitekt, gennemgik Akademiet, vandt alle dets
Medailler og uddannede sig praktisk som
Bygningskonduktør. Med Akademiets store
Rejsestipendium drog han 1834 til Syden, hvor han
i Grækenland og Italien gjorde grundige
Studier af Fortidens Kunst. Efter 4 Aars Ophold
i Udlandet vendte han hjem, blev Medlem af
Akademiet, udfoldede en omfattende Virksomhed
som Arkitekt, blev Bygningsinspektør i
Holsten, senere i Jylland og endelig 1851 i
Kbhvn, hvor han kort før sin Død 1856 blev
Prof. ved Akademiet. B.’s Hovedværk er
»Thorvaldsen’s Museum« (1839—47), en Bygning,
som ved sin Originalitet indtager en fremskudt
Stilling i moderne Bygningskunst. Efter at B. efter
Samraad med Thorvaldsen selv havde
udarbejdet forsk. Projekter, naaede han endelig til
den storslaaede Enkelthed og Simpelhed, som
gør Bygningen saa imponerende; han havde
levet sig saaledes ind i den antikke Kunsts Aand,
at han frit og selvstændig kunde benytte dens
Motiver og paatrykke Arbejdet sin egen
Personligheds Stempel. Anvendelsen af Farver var
paa den Tid noget ganske nyt, og Bygningens
Opgave, samtidig at være et Monument over
Kunstnerens Grav og et Gemme for hans
Værker, er løst paa en overraskende genial Maade.
Kunstnerisk fordomsfri i en fordomsfuld
Periode arbejdede B. for øvrigt i alle mulige
Stilarter. Han har anvendt got. Motiver i Hobro
Kirke og Næstved Raadhus; Renaissancemotiver
i skaanske Herregaarde, slesvigske

illustration placeholder
M. G. B. Bindesbøll.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free