Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bingham, Joseph, eng. kirkelig Arkæolog (1668-1723) - Binghamton, Binghampton, By i U. S. A., Stat New York - Bingley , Fabrikby i det nordlige England, Yorkshire - Bingøl Dagh (»de 1000 Søers Bjerg«), snedækt Bjerggruppe i det nordv. Armenien, - Binne, en 17 km lang Biflod til Rhones venstre Bred - Binney, Amos, nordamer. Zoolog (1803-47) - Binnit, en Slags Falerts - binocle (fr.), Øjeglas (Lorgnet), Kikkert for to Øjne (modsat monocle). - binokular (lat.), »med to Øjne«, - Binokular-Mikroskop, se Dobbeltmikroskop. - binom (m a t.), toleddet (se Binomium). - Binomialformlen (mat.) - Binomium (mat.), et af to Led bestaaende Udtryk, f. Eks. a ± b. - Binondo, se Manila. - binotisk Hørelse, se binaural H. - Bintang-Øerne, nederlandskindisk Øgruppe, hørende til Residentskabet Riouw
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Origines ecclesiae or antiquities of the
Christian Church (8 Bd, 1708—22, 2. Opl. 1726 i 2
Foliobind) er grundlæggende for den kirkelige
Arkæologi.
L. M.
Binghamton [↱biŋəmtən], Binghampton,
By i U. S. A., Stat New York, ligger 360 km
NV. f. New York ved Susquehannahs og
Chenangos Sammenløb og ved Erie-Banen. (1910)
48400 Indb. B., der er grundlagt 1787 af en
Kolonist Bingham, har talrige Fabrikker og
driver livlig Handel med Mel, Tømmer, Kul og
Jern.
H. P. S.
Bingley [↱biŋ£i], Fabrikby i det nordlige
England, Yorkshire (West-Riding) ved Aire og
ved Midland-Jernbanen, 8 km NV. f. Bradford,
har (1911) 18759 Indb., Fabrikation af Uld- og
Bomuldsvarer og Papir.
G. Ht.
Bingøl Dagh [-↱dag] (»de 1000 Søers Bjerg«),
snedækt Bjerggruppe i det nordv. Armenien,
danner Vandskellet mellem Eufrats to Kildefloder
og bærer Floden Aras’ Kilder. B., der i
fl. Terrasser hæver sig op fra det N. f. liggende
Sletteland, er en udslukt Vulkan med et til
Dels indstyrtet Krater. Den højeste Top, Deng
Kala, er 3520 m. Bjerget blev besteget 1. Aug.
1858 af Tchihatchef, der fandt evig Sne
allerede i 3000 m’s Højde.
M. V.
Binne [bin], en 17 km lang Biflod til Rhônes
venstre Bred, i det schweiziske Kanton Wallis,
gennemstrømmer Binnethal, hvor Bjergvejene
ved Imfeld deler sig i de kun lidet befærdede
Albrunpas og Geisspfadpas, medens
en Sidedal hæver sig til Ritterpas, det
højeste af Passerne (2700 m). Alle tre Overgange
fører ind i Toces Dal og dermed til Lago
Maggiore. Dalen afgiver den bedste Walliserost
og er berømt for sine sjældne Mineralier, som
Binnit, Korund, Turmalin m. m.
G. Ht.
Binney [↱bini], Amos, nordamer. Zoolog
(1803—47), beskæftigede sig næsten udelukkende
med Undersøgelser over Nordamerikas
Landbløddyr, men publicerede selv kun et Par
mindre Afh. om disse i Boston Journ. of Nat. Hist.
og Proceed. Boston. Soc. Nat. Hist. Derimod
efterlod han sig et større konchologisk Arbejde,
The Terrestrial Air-breating Mollusks of the
United States and the Adjacent Territories of
North-America, rigt udstyret med Afbildninger.
Dette posthume Værk blev udg. af A. A. Gould
(1851—57), som har ledsaget det med en
Biografi af Forf.
(J. C.). R. H. S.
Binnit, en Slags Falerts i meget vel udviklede
Krystaller fra Binn i Schweiz.
binocle [bi↱nåkl] (fr.), Øjeglas (Lorgnet),
Kikkert for to Øjne (modsat monocle).
binokular (lat.), »med to Øjne«, navnlig i
Forbindelsen b. Syn. De allerfleste Mennesker
ser med to Øjne, og dog ser de ikke dobbelt.
Dette ligger i, at for saa vidt Billederne af den
Genstand, man vil se, falder paa tilsvarende
Partier i de to Øjnes Nethinder, opfattes de
som eet Billede; men saa snart Billederne ikke
falder paa tilsvarende beliggende Steder af
Nethinden, ser man dobbelt. Deraf følger, at
kun den Genstand, man betragter skarpt, ses
enkelt, men alle andre ses samtidig dobbelt.
Staar man inde i Stuen og holder en Finger
frem for sig over eet med Vinduesposten, vil
denne ses utydelig og dobbelt, naar Fingeren
ses tydelig og enkelt — og omvendt. Fordelen
ved Synet med to Øjne er dels, at Synsfeltet
bliver større, idet man kan se længere ud til
Siden, naar man har to Øjne end eet, dels og
især, at man ved b. Syn ganske anderledes faar
Fornemmelse af Dybde og kan beregne Afstanden.
Tager man en Synaal i den ene Haand
og en Traad i den anden, vil man, naar man
holder begge Hænder lige langt fra Kroppen,
med Lethed kunne træde Synaalen, naar man
bruger begge sine Øjne; men lukker man det
ene, vil man vanskelig finde Naaleøjet med
Traaden, idet man snart fører Traaden foran,
snart bag ved Naalen. Det, der bevirker
Dybdefornemmelsen ved b. Syn, er, at de to Billeder
i Øjnene ikke er ganske ens, idet det højre Øje
ser lidt mere af Genstandens højre Side end
det venstre, og omvendt. Tager man to
Fotografier af samme Genstand, men fra lidt forsk.
Punkt, og samtidig betragter dem med begge
Øjne, saa at det ene Øje ikke kan se Billedet
foran det andet Øje, faar man en overraskende
Fornemmelse af Dybde i Billedet, der ikke ses
dobbelt (se Stereoskop). Jo mere Øjnene
sidder ud til Siden, des større bliver Synsfeltet,
men des mindre bliver ogsaa det b. Synsfelt.
Man vil derfor ogsaa finde, at alle Dyr, for
hvem det er af Vigtighed at beregne Afstanden
omhyggelig, f. Eks. alle Rovdyr, der styrter sig
over deres Bytte, har Øjnene siddende tæt
sammen og lige fortil, medens alle Dyr, der skal
redde sig ved Flugten og derfor maa have saa
stort Synsfelt som muligt for hurtig at opdage
deres Fjende, har Øjnene siddende langt fra
hinanden.
G. N.
Binokular-Mikroskop, se
Dobbeltmikroskop.
binom (mat.), toleddet (se Binomium).
En binom Ligning er en Ligning af Formen
xn—a = o.
Chr. C.
Binomialformlen (mat.) giver Udviklingen af
en Potens af et Binomium, altsaa af (a+b)n.
For n positiv hel findes den allerede hos Stifel
og Pascal; som gældende for alle Værdier af
n er den først opstillet af Newton. Loven for
Dannelsen af Udviklingen kan ses af de
første Led:
 |
| formel |
|
| formel |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
