Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - biogenetisk Grundlov - Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa Træk, som paa ingen Maade kan tydes
som en Gentagelse af Slægtens Udvikling
gennem Tiden, og snart kan disse, snart hine
Træk være de overvejende i en Dyreforms
individuelle Udvikling. Naar saaledes de højere
Hvirveldyrs Fostre har Gællebuer og Gællespalter,
saa er dette et Træk, som kan siges at
gentage afstamningshistoriske Forhold; men
skulde Gentagelsen være fuldstændig, maatte
der paa Gællebuerne udvikles Gæller ligesom
hos Fiskene, og dette finder ikke Sted. Dette
er altsaa et Brud paa Loven, og i enhver
Organismes Udvikling kan iagttages en Række
af saadanne mere ell. mindre flagrante Brud.
Grunden dertil er simpelt hen denne, at de to
Faktorer, som, idet de stadig modvirker
hinanden, betinger enhver Udvikling, nemlig
Arveligheden og Afændringstilbøjeligheden, den
konservative og den omdannende Faktor, ikke
blot virker paa de færdige Organismer, men
ogsaa gør sig gældende paa ethvert Trin af
deres Udvikling; for saa vidt nu Arveligheden
hævder sig, kommer den b. G.’s Fordring til
sin Ret (da Arveligheden jo ikke blot betinger
samme definitive Form, men ogsaa samme
Udviklingsmaade); for saa vidt derimod
Tilbøjeligheden til at variere er den stærkere, bliver
Loven brudt. Men da som sagt »Loven« bliver
brudt i enhver Organismes Udvikling, er det
ikke heldigt at bruge Betegnelsen »Lov«, end
mindre »Grundlov«. Haeckel har i øvrigt
for de Fænomener i Udviklingen, som (i
Relation til en bestemt Stamform) beror paa
Arveligheden, indført Betegnelsen »palingenetisk«,
medens han for saadanne Fænomener, som
(ligeledes i Relation til en bestemt Stamform)
beror paa Varierings-Tilbøjeligheden, bruger
Udtrykket »cenogenetisk«.
I nyeste Tid har adskillige Forskere, navnlig
som Reaktion mod den unægtelig meget
ukritiske Anvendelse, som Haeckel har gjort af den
b. G., stillet sig ret skeptisk over for denne
og dels stærkt fremhævet dens mange
Undtagelser, dels forsøgt paa andre Maader at
give vedk. Fænomener en Forklaring. Det
sidste er dog i de fleste Tilfælde kun lykkedes
daarligt; »Forklaringerne« er nærmest tomme
Ord, der intet som helst oplyser. Og tilbage
bliver stadig en lang Række Kendsgerninger, som
kun finder en rimelig Forklaring, naar de
betragtes som Udslag af den b. G., og som derfor
fuldtud berettiger til bestemt at afvise enhver
Tale om, at den b. G. kun skulde være Udtryk
for en falsk Udviklings-Analogi.
(R. S. Bergh). R. H. S.
Biografi (gr.: »Levnedsbeskrivelse«),
Betegnelse for enhver Fremstilling af en Persons
Levnedsomstændigheder saavel hans udvortes
Skæbne som hans aandelige og sjælelige
Udvikling. Den enkleste og korteste Form er den
annalistiske, en Opregning i kronologisk
Rækkefølge af alle ydre Data i en Persons Liv. En
egen Slags B. er Autobiografien eller
Selvskildringen, hvori Forfatteren fremstiller
sin egen Livsførelse; berømte Eksempler
herpaa er Augustinus’ Confessiones og Rousseau’s
Confessions. Naar den selvbiografiske
Skildring tillige behandler Forfatterens Samtidige,
gøres Overgangen fra Autobiografi til
Erindringer ell. Memoirer, hvorpaa navnlig
Frankrigs og Englands Litt. er saa rig. Til
biografisk Litt. i videste Forstand maa ogsaa
henregnes Breve og Dagbøger.
Helt fra Oldtiden af har den biografiske
Kunst (Biografik) som en Gren af
Historieskrivningen staaet i høj Anseelse; baade fra
den græske og den romerske Litt. er der levnet
os berømte Skildringer af fremragende
Personligheders Liv, saaledes Plutark’s sammenlignende
Levnedsskildringer, Tacitus’ »Agricola«.
Curtius’ »Alexander den Store« o. s. v. Fra
Middelalderen har vi især Fremstillinger af
hellige Mænds og Kvinders Liv, og i de sidste
2—3 Aarh. udgør B. i alle Landes Bogfrembringelser
en væsentlig Del af den historiske Litt.
Den biografiske Litt. er saa rig og omfattende,
at E. M. Oettinger’ s Forsøg paa Tilvejebringelsen
af en Henvisningshaandbog ang. den
samlede Litt. (Bibliographie biographique [Bd
1—2, 2. Opl., Bryssel 1854]) kun blev et Forsøg.
Nyttige Haandbøger af senere Dato er E.
Edward’ s Handbook to the Litterature of
Biography (Vendea 1885) og L. B. Phillips,
Dictionary of biographical reference (1871, ny
Udgave London 1889). Af biografiske
Leksika af alm. Karakter, d. v. s.
omfattende alle Tider og Lande, haves:
Bayle’s Dictionnaire historique et critique (Paris
1697, sidste Udg. i 16 Bd, Paris 1820);
Michaud’s Biographie universelle (Bd 1—85,
Paris 1811—62, nyt Opl. Bd 1—45, Paris
1842—65); Hoefer’s Nouvelle biogr. générale (Bd
1—46, Paris 1852—66); Oettinger’s
Moniteur des dates (paa Tysk, Bd 1—9. Dresden
1866—82); Aikin & Enfield’s General
Biography (Bd 1—10, London 1799—1815). — Andre
biografiske Samlerværker er almindelige
i deres Omfang, men begrænsede
i Tid, f. Eks. til 19. Aarh. Vapereau,
Dictionnaire universel des contemporains (6. Udg.,
Paris 1893); G. W. Moon, Men and women of
the time (13. Udg., London 1891); L. C.
Sanders, Celebrities of the Century (London
1886—90); Living leaders of the World (Chicago
1889). Nulevende Personer er behandlede i de
aarligt udkommende: »Wer ist’s« og Who’s who
in science. — Større Serier er English men of
letters (1879 ff.); Les grands écrivains français
(1887 ff.); den sv. Samling »Memoar och bref«
(1900 ff.) og den danske »Memoirer og Breve«
(1905 ff.).
Af nationale biografiske Haandbøger
findes for England: Dictionary of
national Biography (udg. af Leslie Stephen og
S. Lee, Bd 1—63, London 1885—1900); Bosse,
Modern english Biography (1892 ff.); Who’s who
(aarlig). Amerika: Appleton,
Cyclopaedia of American Biography (udg. af J. G.
Wilson og J. Fiske, Bd 1—6, New York 1887—89,
Suppl. 1900); The national Cyclopaedia of Amer.
Biography (Bd 1—2, New York 1802—03); Who’s
who in America (aarlig). Holland og
Belgien: van der Aa, »Biographisch
Wordenboeek der Nederlanden« (Bd 1—21, Haarlem
1852—78); Biographie nationale (udg. af Vid.
Akad. i Bryssel, Bd 1—12, Bryssel 1866—92).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
