- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
273

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birkedal, Schøller Parelius Vilhelm, dansk Præst, (1809-1892) - Birkedal, Uffe, dansk Præst og Forfatter, (1852- ) - Birkedal-Barfod, Ludvig Harbo Gote, dansk Musiker, (1850- ) - Birkedommer, tidligere ogsaa Birkefoged, Embedsmand, der forestaar et Birk. - Birkefamilien (Betulaceæ), tokimbladede og frikronede Planter af Bøgeordenen - Birkefred kaldtes i ældre Tid den forhøjede Fred, der skulde herske i et Birk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det, og da de politiske Bølger gik højt i 1880’erne,
holdt han det for bedst at trække sig tilbage;
1885 tog han Afsked med sin Menighed. Sine
sidste Aar tilbragte han paa Vældegaard
Kvindeskole i Gentofte, virksom til det sidste for det
kirkelige og nationale Livs Fremvækst. — B.
var en af Grundtvig’s mest fremragende
Disciple, kirkelig og folkelig gik han i Mesterens
Spor, men uden at lægge sig i Aag hverken
for ham ell. nogen anden. Han var en poetisk
Begavelse, præget i Oehlenschläger’s Skole, men
hans digteriske Produktion skæmmes ikke
sjælden ved Platheder, som opfordrer til
Karikatur. Som Prædikant var B. en af den danske
Kirkes Ypperste; dyb Inderlighed, poetisk Flugt,
henrivende og smeltende Veltalenhed parret
med megen Sjælekundskab; tit anslaar han
Strenge, som minder om den bedste
middelalderlige Mystik. (»Synd og Naade« [6. Opl.
1883], »Daglig Husandagt til Oplysning og
Opbyggelse for Troende og Døbte« [4. Opl. 1879]).
Hans offentlige Færd prægedes af en djærv og
uegennyttig Sandhedskærlighed og
Frihedsbegejstring; paa politisk Forsynlighed,
undertiden Takt, skortede det, men for Kirkens og
Danmarks Velfærd var han i Stand til at ofre
alt. (Litt.: V. Birkedal, »En Livsførelse«
I—II [1863—64]; Samme, »Kongen har dømt
— Folket skal dømme« [1866]; Samme,
»Personlige Oplevelser i et langt Liv« I—III [1890—91];
L. Nyegaard, »V. B.« I—III [Kbhvn
1895—1911]).
L. M.

Birkedal, Uffe, dansk Præst og Forfatter,
foreg.’s Søn, f. 17. Juni 1852 i Ryslinge. B. blev
Student fra Odense Katedralskole 1871, cand.
theol.
1877, var et Aar Huslærer paa Kalø, et
Aar pers. Kapellan for Stadager og Ny Kirkeby,
Sognepræst for Brande 1879—84, for Skt
Catharinæ i Ribe 1884—93. Udgaaet fra et
gammelt grundtvigsk Præstehjem, kom han i Ribe
under Paavirkning fra Morten Pontoppidan’s
Forfatterskab ud i Nyrationalisme; p. Gr. heraf
og p. Gr. a. Konflikter med Ministeriet i
Anledning af Udtalelser om Fredssagen samt p.
Gr. a. tiltagende Døvhed tog han 1893 sin
Afsked som Sognepræst. Han forsøgte sig derefter
som Redaktør af et radikalt Blad i Næstved,
som Højskoleforstander i Rønde og Nørre-Ørslev,
men Døvheden gjorde ham uskikket til
Lærergerningen. Foraaret 1900 blev B. Præst
for det nydannede »Det fri Kirkesamfund« i
Kbhvn, hvis Medlemmer efter en Højesteretsdom
af 25. Juni 1907 blev sat uden for
Folkekirken. B. har udg. Prædikensamlinger og
religiøse Skr, han har udg. fl. gode Oversættelser
fra Engelsk, især af Chaucer, Milton’s »Tabte
Paradis« og udvalgte Digte af Rob. Burns;
herved og ved en Bog om William Morris har han
søgt at bygge Bro mellem Danmark og
England.
L. M.

Birkedal-Barfod, Ludvig Harbo Gote,
dansk Musiker, f. i Kbhvn 27. Maj 1850. Søn
af Forf. Fr. Barfod, Elev af Gebauer og Kgl.
Konservatorium, Organist ved Metodist-Kirken
(1873), ved Frue Kirke i Svendborg (1877), ved
Marmorkirken i Kbhvn (siden 1894), en
Aarrække Musikkritiker ved »Kristeligt Dagblad«.
Har udg. Kompositioner for Sang og for Klaver,
samt for Orgel. Hovedredaktør af det ny
Salmeværk »Menighedens Melodier«.
A. H.

Birkedommer, tidligere ogsaa Birkefoged,
kaldes den Embedsmand, der forestaar et Birk.
B.’ne i de kgl. Birker er altid blevne beskikkede
efter samme Regler som Herredsfogderne,
før 1660 af Lensmanden, derefter af Kongen.
B.’ne i de private Birker blev opr. beskikkede
af Birkepatronen paa egen Haand, men efter
at det allerede 1690 var blevet paabudt, at
Beskikkelserne skulde indsendes til kgl.
Konfirmation, blev Beskikkelsesretten ved Frd. 3. Juni
1809 reduceret til en Forslagsret. Birkepatronen
skulde nu foreslaa 3 Personer, bl. hvilke
Kongen vilde beskikke den, han fandt værdigst til
Embedet. Da den private Birkeret bortfaldt ved
Grundloven, gik Udnævnelsen endelig helt over
til Kongen. Efter Indførelsen af jur. Eksamen
kunde kun eksaminerede Personer (indtil 1821
ogsaa danske Jurister) beskikkes til B. og
Birkeskriver, en Bestemmelse, som det dog ikke
altid var let at faa overholdt for de private
Birkers Vedk. Bestillingerne i disse var ofte
meget slet aflagte, og Lovgivningen kom først
efterhaanden ind paa at stille bestemte Krav
m. H. t. Lønningen. I senere Tid var det ikke
ualmindeligt, at samme Mand var Dommer i fl.
private Birker, ell. at han med Embedet i et
saadant forenede Stillingen som kgl.
Retsbetjent. I 17. og 18. Aarh. var B. i de private
Birker som oftest meget afhængig af
Birkepatronen, hvad selvfølgelig kunde have
uheldige Følger for Retsplejen. B. har i øvrigt fra gl
Tid indtaget en Stilling, der er ganske analog
med Herredsfogdens. Ligesom denne var han
opr. alene Dommer, men er nu (siden 18. Aarh.)
ogsaa administrativ Embedsmand
(Underøvrighed, Politimester).
P. J. J.

Birkefamilien (Betulaceæ), tokimbladede og
frikronede Planter af Bøgeordenen, alle Træer
og Buske med spredte og hele Blade og
affaldende Akselblade, der fungerer som
Knopskæl. Enbo. Blomsterstandene er oftest
endestillede, cylindriske, lange ell. korte, hængende
ell. oprette og af 2—3 blomstrede Nøgler
sammensatte Rakler. Rakleskællene er opstaaede
ved Sammenvoksning af Støtteblad og Forblade,
som hverken omslutter ell. hænger fast sammen
med Frugten. Hanblomsternes Bloster er
firtalligt ell. reduceret til 2 Blade; det kan ogsaa,
ligesom hos Hunblomsterne, være ganske
uudviklet; Støvdragerne, der staar lige ud for
Blosterbladene, er enten tvedelte (Birk) ell. hele
(Æl). Frugtknuden er ved Grunden torummet
og har to hængende Æg med een Hinde; de to
Grifler er lange. Frugten bliver en Nød.
Familien tæller kun to Slægter, Birk og Æl, hvis
Arter særlig vokser i den nordlig tempererede
og den kolde Zone.
A. M.

Birkefred kaldtes i ældre Tid den forhøjede
Fred, der skulde herske i et Birk, og som fandt
Udtryk i, at visse Voldshandlinger, begaaede
der, straffedes strengere end i den alm.
Landslov bestemt. B. beroede paa en Overførelse til
Birkerne af Reglerne om Byfreden (s. d.).
Den bortfaldt ved D. L., hvor Straffen for Vold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free