Print (PDF) - On this page / på denna sida - Birkedal, Schøller Parelius Vilhelm, dansk Præst, (1809-1892) - Birkedal, Uffe, dansk Præst og Forfatter, (1852- ) - Birkedal-Barfod, Ludvig Harbo Gote, dansk Musiker, (1850- ) - Birkedommer, tidligere ogsaa Birkefoged, Embedsmand, der forestaar et Birk. - Birkefamilien (Betulaceæ), tokimbladede og frikronede Planter af Bøgeordenen - Birkefred kaldtes i ældre Tid den forhøjede Fred, der skulde herske i et Birk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det, og da de politiske Bølger gik højt i 1880'erne, holdt han det for bedst at trække sig tilbage; 1885 tog han Afsked med sin Menighed. Sine sidste Aar tilbragte han paa Vældegaard Kvindeskole i Gentofte, virksom til det sidste for det kirkelige og nationale Livs Fremvækst. -- B. var en af Grundtvig's mest fremragende Disciple, kirkelig og folkelig gik han i Mesterens Spor, men uden at lægge sig i Aag hverken for ham ell. nogen anden. Han var en poetisk Begavelse, præget i Oehlenschläger's Skole, men hans digteriske Produktion skæmmes ikke sjælden ved Platheder, som opfordrer til Karikatur. Som Prædikant var B. en af den danske Kirkes Ypperste; dyb Inderlighed, poetisk Flugt, henrivende og smeltende Veltalenhed parret med megen Sjælekundskab; tit anslaar han Strenge, som minder om den bedste middelalderlige Mystik. (»Synd og Naade« [6. Opl. 1883], »Daglig Husandagt til Oplysning og Opbyggelse for Troende og Døbte« [4. Opl. 1879]). Hans offentlige Færd prægedes af en djærv og uegennyttig Sandhedskærlighed og Frihedsbegejstring; paa politisk Forsynlighed, undertiden Takt, skortede det, men for Kirkens og Danmarks Velfærd var han i Stand til at ofre alt. (Litt.: V. Birkedal, »En Livsførelse« I-II-[1863-64]; Samme, »Kongen har dømt -- Folket skal dømme« [1866]; Samme, »Personlige Oplevelser i et langt Liv« I-III [1890-91]; L. Nyegaard, »V. B.« I-III [Kbhvn 1895-1911]). L. M.</chapter> <chapter name="Birkedal, Uffe"> Birkedal, Uffe, dansk Præst og Forfatter, ioreg.'s Søn, f. 17. Juni 1852 i Ryslinge. B. blev Student fra Odense Katedralskole 1871, cand. theol. 1877, var et Aar Huslærer paa Kalø, et Aar pers. Kapellan for Stadager og Ny Kirkeby, Sognepræst for Brande 1879-84, for Skt Catharinæ i Ribe 1884-93. Udgaaet fra et gammelt grundtvigsk Præstehjem, kom han i Ribe under Paavirkning fra Morten Pontoppidan's Forfatterskab ud i Nyrationalisme; p. Gr. heraf og p. Gr. a. Konflikter med Ministeriet i Anledning af Udtalelser om Fredssagen samt p. Gr. a. tiltagende Døvhed tog han 1893 sin Afsked som Sognepræst. Han forsøgte sig derefter som Redaktør af et radikalt Blad i Næstved, som Højskoleforstander i Rønde og Nørre-Ørslev, men Døvheden gjorde ham uskikket til Lærergerningen. Foraaret 1900 blev B. Præst for det nydannede »Det fri Kirkesamfund« i Kbhvn, hvis Medlemmer efter en Højesteretsdom af 25. Juni 1907 blev sat uden for Folkekirken. B. har udg. Prædikensamlinger og religiøse Skr, han har udg. fl. gode Oversættelser fra Engelsk, især af Chaucer, Milton's »Tabte Paradis« og udvalgte Digte af Rob. Burns; herved og ved en Bog om William Morris har han søgt at bygge Bro mellem Danmark og England. L. M.</chapter> <chapter name="Birkedal-Barfod, Ludvig Harbo Gote"> Birkedal-Barfod, Ludvig Harbo Gote, dansk Musiker, f. i Kbhvn 27. Maj 1850, Søn af Forf. Fr. Barfod, Elev af Gebauer og Kgl. Konservatorium, Organist ved Metodist-Kirken (1873), ved Frue Kirke i Svendborg (1877), ved Marmorkirken i Kbhvn (siden 1894), en Aarrække Musikkritiker ved »Kristeligt Dagblad«. Har udg. Kompositioner for Sang og for Klaver, samt for Orgel. Hovedredaktør af det ny Salmeværk »Menighedens Melodier«. A. H.</chapter> <chapter name="Birkedommer"> Birkedommer, tidligere ogsaa Birkefoged, kaldes den Embedsmand, der forestaar et Birk. B.'ne i de kgl. Birker er altid blevne beskikkede efter samme Regler som Herredsfogderne, før 1660 af Lensmanden, derefter af Kongen. B.'ne i de private Birker blev opr. beskikkede af Birkepatronen paa egen Haand, men efter at det allerede 1690 var blevet paabudt, at Beskikkelserne skulde indsendes til kgl. Konfirmation, blev Beskikkelsesretten ved Frd. 3. Juni 1809 reduceret til en Forslagsret. Birkepatronen skulde nu foreslaa 3 Personer, bl. hvilke Kongen vilde beskikke den, han fandt værdigst til Embedet. Da den private Birkeret bortfaldt ved Grundloven, gik Udnævnelsen endelig helt over til Kongen. Efter Indførelsen af jur. Eksamen kunde kun eksaminerede Personer (indtil 1821 ogsaa danske Jurister) beskikkes til B. og Birkeskriver, en Bestemmelse, som det dog ikke altid var let at faa overholdt for de private Birkers Vedk. Bestillingerne i disse var ofte meget slet aflagte, og Lovgivningen kom først efterhaanden ind paa at stille bestemte Krav m. H. t. Lønningen. I senere Tid var det ikke ualmindeligt, at samme Mand var Dommer i fl. private Birker, ell. at han med Embedet i et saadant forenede Stillingen som kgl. Retsbetjent. I 17. og 18. Aarh. var B. i de private Birker som oftest meget afhængig af Birkepatronen, hvad selvfølgelig kunde have uheldige Følger for Betsplejen. B. har i øvrigt fra gl Tid indtaget en Stilling, der er ganske analog med Herredsfogdens. Ligesom denne var han opr. alene Dommer, men er nu (siden 18. Aarh.) ogsaa administrativ Embedsmand (Underøvrighed, Politimester). P. J. J.</chapter> <chapter name="Birkefamilien (Betulaceæ)"> Birkefamilien (Betulaceæ), tokimbladede og frikronede Planter af Bøgeordenen, alle Træer og Buske med spredte og hele Blade og affaldende Akselblade, der fungerer som Knopskæl. Enbo. Blomsterstandene er oftest endestillede, cylindriske, lange ell. korte, hængende ell. oprette og af 2-3 blomstrede Nøgler sammensatte Rakler. Rakleskællene er opstaaede ved Sammenvoksning af Støtteblad og Forblade, som hverken omslutter ell. hænger fast sammen med Frugten. Hanblomsternes Bloster er firtalligt ell. reduceret til 2 Blade; det kan ogsaa, ligesom hos Hunblomsterne, være ganske uudviklet; Støvdragerne, der staar lige ud for Blosterbladene, er enten tvedelte (Birk) ell. hele (Æl). Frugtknuden er ved Grunden torummet og har to hængende Æg med een Hinde; de to Grifler er lange. Frugten bliver en Nød. Familien tæller kun to Slægter, Birk og Æl, hvis Arter særlig vokser i den nordlig tempererede og den kolde Zone. A. M.</chapter> <chapter name="Birkefred"> Birkefred kaldtes i ældre Tid den forhøjede Fred, der skulde herske i et Birk, og som fandt Udtryk i, at visse Voldshandlinger, begaaede der, straffedes strengere end i den alm. Landslov bestemt, B. beroede paa en Overførelse til Birkerne af Beglerne om Byfreden (s. d.). Den bortfaldt ved D. L., hvor Straffen for Vold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
